Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Søren Pind og B.T. bag fup-skandale om Kirkeasyl

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I august afslørede Informations Anton Geist, hvorledes Ekstra Bladet producerede en sand svinestreg af en propagandahistorie om den påståede irakiske idyl, som avisen har anstrengt sig til det yderste for at bistå Dansk Folkeparti med at deportere irakiske flygtninge til.

Siden er B.T. gået sin konkurrent i bedene og kunne således for nylig lancere historien om, at en af de irakiske flygtninge, Mustafa Ahmed, som »Niels Hausgaard, Sebastian Dorset og tusinde af andre danskere« med B.T.'s ord støtter, og som »Kirkeasyl og Bedsteforældre for Asyl arrangerer støttedemonstrationer for«, er voldtægtsforbryder. Problemet er bare, at Informations Anton Geist efterfølgende kunne påvise, at den pågældende iraker overhovedet ikke er blandt de 282 irakiske flygtninge, som Kirkeasyl m.fl. har kæmpet for at lade blive i Danmark.

Mustafa Ahmed skal udvises af landet for grov vold, men hans tilknytning til Kirkeasyls konkrete sager er med andre ord skinbarligt opspind.

Derfor er det også rent nonsens, når Søren Pind udtaler, at Kirkeasyl og Poul Nyrup Rasmussen har villet »forhindre, at en dømt voldtægtsforbryder bliver udvist af landet«.

Der er fire irakere, som skal udvises som følge af dom, men de »282 personer, som er blevet fikspunkt for politikere og folketingsmedlemmer«, er slet ikke blevet relateret med disse, oplyser chef for Rigspolitiets Udlændingeafdeling, Hans-Viggo Jensen.

B.T.s Andreas Karker, der er én af de to journalister bag historien, bliver interviewet i Information:

»Vi har forstået svaret sådan, at de kriminelle var blandt de 282. Og det er jo også sådan, Søren Pind forstår det,« siger B.T.’s journalist Andreas Karker, der har skrevet historien sammen med en kollega.

- Men Rigspolitiet skriver jo lige præcis, at de ikke kan svare på det med de 282.

»Nu har jeg ikke lige svaret foran mig, men vi har opfattet det som om, de er en del af de 282.«

- Er det ikke lidt ærgerligt at have lavet historien, når den er forkert?

»Jeg er ikke sikker på, jeg vil anerkende, at den ikke er rigtig.«

- Men vedkommendes advokat siger også, at han ikke er afvist asylansøger.

»Sådan opfattede vi det i hvert fald. Og det er også sådan, Søren Pind opfatter det.«

- Men bør I ikke også undersøge sagen selv og ikke bare stole på Søren Pind?

»Jo, men det synes jeg også, vi har gjort.«

Information, 22.9.2009

Søren Pind er altså hovedkilde og kronvidne i en fup-skandalisering af Kirkeasyl. Han ønsker imidlertid ikke at tale med Information om sagen:

Han henviser i stedet til sin blog på Berlingske Tidende. Her har han sidst på eftermiddagen tilføjet en kommentar om, at foreningen Kirkeasyl under alle omstændigheder »har ført en kampagne, der også omfattede folk med udvisningsdomme.«

For som Søren Pind forklarer, opholdt irakeren Taleb Ansari sig i en periode i kirken, og han har fået en dom for narkosmugling.

Længere oppe i det originale indlæg henviser Søren Pind blandt andet til en blog på internettet. Her har en skribent postet et billede af Taleb Ansari sammen med en anden iraker. Blogskribenten udpeger irakeren som Mustafa Ahmed. Men det er forkert. Information er bekendt med vedkommendes sande identitet, og han er vel at mærke ikke dømt for voldtægt.

Søren Pinds agenda er naturligvis at forplumre sagens kerne. Det, det handler om, er, hvorvidt en gruppe asylsøgere, hvis tilværelse de danske myndigheder har forpestet og nu er i gang med at dumpe i et område, som eksperter adskillige gange har advaret imod. Er dét rimeligt? Nej.

Hvis der blandt disse irakere er kriminelle, er det en individuel sag for sig med individuelle forhold og problemstillinger, punktum. At påstå andet er bevidst demagogi.

Men ligefrem at udbasunere en i bedste fald groft misforstået sammenblanding af sager med det indlysende formål ene og alene at skandalisere Kirkeasyl, er og bliver direkte forkasteligt - og helt uansvarligt, at det ikke følges op af et klart og umisforståeligt dementi af både B.T. og Søren Pind.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 24.9.2009