Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Til TV2’s Jesper Steinmetz: Om medier og magtens mikrofon

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I en klumme med overskriften ”Journalister bør ikke gå politiske ærinder” skriver TV2’s nyhedsvært Jesper Steinmetz bl.a., at journalisten ikke må være meningsdanner og tilkendegive sin personlige holdning: ”Bevæger man sig først ud på den planke, er man ikke længere journalist. Så er man blevet politiker.” (24timer, 27.8.2009).

Endvidere fastslår han: ”Vi journalister bør fremlægge fakta – og så er det op til vores modtagere: læseren, lytteren og seeren at drage de eventuelle politiske konsekvenser af informationerne.”

Det er både rigtigt og forkert. Jeg er uenig i, at en journalist overhovedet kan være holdningsløs udadtil – det væsentlige er også snarere, at journalisten er kritisk, saglig og fair over for læserne/lytterne/seerne såvel som sagen.

I udgangspunktet er det naturligvis rigtigt, at den pligtopfyldende journalist skal være så neutral som muligt, og hermed mener jeg: Høre og loyalt gengive minimum to sider af hver sag og redeligt redegøre for dilemmaer og nuancer. Men dette er langtfra nogen selvfølge i Steinmetz’ egen nyhedsverden, public service-kanalernes mainstream-nyhedsfremstilling.

Indslagene i TV2 Nyhederne og TV-Avisen er således ofte eksempler på, hvor holdningsprægede på overfladen holdningsløse nyheder kan være. Tag blot et indslag i TV-Avisen for nylig, hvor Pia Kjærsgaard var inviteret til at overvære en kunstudstilling og uden kritiske spørgsmål fik lov til at servere sine snusfornuftige og storsmilende iscenesatte bemærkninger om diverse værker.

Hygge-tv lige så tandløst og mikrofonholderagtigt som en valgreklame for Dansk Folkeparti. Selv om journalisten selvsagt på intet tidspunkt ytrede eller gav udtryk for sin egen holdning, blev det holdningsløse indslag ét langt stykke Kjærsgaard-holdnings-tv på tutte-nutte-vis i bedste TV-Avis-sendetid, lige før vejrudsigten.

Således kunne seerne glide apatisk fra kaffekoppen og Kjærsgaards smil over studieværtens smil til meteorologens smil.

Et neutralt indslag havde som minimum inviteret to politikere (eller eventuelt Pia Kjærsgaard og Klaus Rifbjerg) til samme udstilling og ladet dem kommentere samme værker på skift, eller var i det mindste gået kritisk til Kjærsgaard.

Journalister bør i mine øjne ikke være sarte over for landets mest magtfulde politikere – uanset hvilket parti vedkommende repræsenterer.

Steinmetz’ forestilling om fakta-journalistik er i sig selv det bedste eksempel på, hvor galt det kan gå, når myten om den ”neutrale journalist” skygger for dét, der i mine øjne snarere burde være den egentlige ambition: bestræbelsen på at være den sagligt kritiske journalist.

Steinmetz sidestiller således mediernes dækning af nogle unge, der med urette var anholdt i forbindelse med Ungdomshusets rydning, med Ekstra Bladets afsløring af nogle irakeres skattesnyd. Gik medierne Enhedslistens ærinde i det ene tilfælde og Dansk Folkepartis i det andet, eller fremlagde de bare ”fakta”?

Steinmetz mener, at journalisten bør ”formidle samfundsrelevante historier, nyheder og reportager fra en tilstræbt objektiv synsvinkel” og deponere den personlige holdning ”i privaten”, og at disse sager åbenbart er glimrende parallel-eksempler herpå?

Men er dét virkelig tilfældet, når Steinmetz kan blive fortørnet over, at Ekstra Bladet beskyldes for at ”gå Dansk Folkepartis ærinde”? Det mener Steinmetz: ”Det er ikke bare kuriøst og interessant. Det er også ulovligt – uagtet at afsløringen måtte gavne Pia Kjærsgaard & Co. politisk.”

Naturligvis skal en journalist ikke primært tænke på, hvem en kritisk historie måtte ”gavne”, men problemerne ved Steinmetz’ hvidvaskning af Ekstra Bladet tårner sig op og er i virkeligheden endnu et skoleeksempel på uholdbarheden af myten om ren ”fakta-journalistik”.

Der er utvivlsomt titusindvis af skattesnydere i dette land, og der er talrige virksomheder, som trods reelle million- og milliardoverskud kan fikse skatten på en sådan måde, at de afleverer nul skattekroner i Danmark. Er det virkelig neutral fakta-journalistik, hvor ”holdningen” er deponeret ”i privaten”, når Ekstra Bladet ud af dette hav vælger at fiske nogle få flygtninge frem, hamrer det op på forsiden og spisesedlerne i gadebilledet landet over, velvidende at det dermed indskrives i en helt anden verserende politisk sag, hvor irakeres liv og skæbne afhænger af den offentlige opinion og magthaveres beslutninger?

Selvfølgelig er det ikke det.

Proportionsforvrængningen er total, og effekten er (og det ved Bent Falbert om nogen) 100 procent kalkuleret og forudsigelig: Én helt bestemt udlændingepolitisk dagsorden fremmes (ikke ’tilfældigt’, fordi historien var hamrende vigtig; nej, bevidst, for historien var ud fra enhver nøgtern betragtning aldeles ude af proportioner).

Og det skulle tilmed foregå lige akkurat på dét tidspunkt, hvor EB forinden har lanceret en svinestreg af en propagandahistorie med citatforfalskninger om, hvor dejligt uproblematisk og fuldkommen ”sikkert” det er at tvangsdeportere irakiske flygtninge til Irak, hvilket Information og Politiken efterfølgende har demaskeret.

Summa summarum:

Drop den myte, som også MetroXpress oprindelig søgte at lancere sig på, at man ”bare” leverede ”nyheder” og så lod ”holdningerne” være op til læserne. Denne fortegnede selviscenesættelse er den virkelige myte.

Neutrale fakta findes ikke i medieverdenen. Vinkling, perspektivering, lancering, proportionering og valg og fravalg af kilder i en journalistisk historie er af helt evidente grunde alfa og omega for den holdning, historien bevidst eller ubevidst fremmer.

Naturligvis skal medierne bringe en historie, uagtet om den f.eks. ”gavner” Dansk Folkeparti, Venstre, De Radikale eller Enhedslisten, hvis historien er relevant. Derudover kan journalister og medier selvfølgelig (forhåbentlig) ikke se bort fra deres egen samvittighed, som altid må spille ind – dét er slet ikke problemet.

Det er ikke engang problemet, at visse journalister og mediebosser går Dansk Folkepartis ærinde. Det er derimod problemet, når de i så tilfælde enten foregiver eller bilder sig selv ind, at de bedriver neutral public service, hvor de i virkeligheden blot præsenterer en proportionsforvrænget politisk betinget klapjagt som objektiv nyhedsjournalistik – eller slet og ret agerer Magtens Mikrofon.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 27.8.2009