Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Myndighederne skjuler deportationer af irakiske flygtninge

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Få er så meget inde i de retssikkerhedsundergravende forhold i asylsystemet som advokat Helge Nørrung, der er formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, og jeg har tidligere viderebragt hans betragtninger omkring deportationen af de afviste irakiske flygtninge, der er blevet de mest synlige ofre for kynismen i den danske udlændingepolitiks kynisme.

"Mange gange værre end tamilsagen," har Nørrung tidligere kaldt beslutningen om at tvangsdeportere de afviste irakiske asylansøgere, hvoraf flere som bekendt opholder sig i Brorsons Kirke i København, og de oplagte paralleller til tidligere dansk politik skal da også søges længere tilbage i tid, som jeg har gjort opmærksom på i klummen "Hinaus - irakerne i Brorsons Kirke".

Her citeres en flygtnings rystende erfaringer med det danske asylsystem - ikke en muslimsk flygtning i 2009, men en jødisk flygtning i 1930'erne og 1940'erne:

»... han [Franck] havde håbet, at myndighederne ville hjælpe og lede ham 'gennem vanskelighederne', men 'desværre repræsenterede et antal statsembedsmænd moralbegreber, der formentlig var rettet imod den sjælelige struktur af deres politisk forfulgte medmennesker', hvor det primære måtte have været, at 'emigranterne ikke fik en værdig og betrygget eksistens eller tilladelse hertil'. (...) 'utrygheden, behandlingen efter 'særlige' regler, eksistenssorger, socialpolitiske foranstaltninger og uvenligheden fra myndighedernes side' slog ham 'fuldkommen i stykker', og hans nerver kunne 'simpelthen ikke tåle de mange ydmygende oplevelser'.«

Franck; citeret efter Cecilie Felicia Stokholm Banke: 'Demokratiets skyggeside', 2005

Skampletter på den politiske danmarkshistorie fra besættelsestiden - helt i familie med de skampletter på samme historie, som skrives i disse år.

I Nørrungs seneste status over de irakiske flygtninges forhold fastslår han, at der er tale om "helt uanstændige, overlagte og unødvendige overgreb mod mange enkeltpersoner og familier", som alt for sjældent kommer til offentlighedens kendskab:

Det er kun takket være hjælpsomme borgere - herunder de unge hjælpere i Brorsons kirke, Bedsteforældre for Asyl og de mange andre græsrodsbevægelser på området - at nogle af de pågældende sager er kommet frem i lyset. Nogle er blevet henvist til Dansk Flygtningehjælp, advokater eller andre og er søgt genoptaget. Genoptagelsen søges enten som asylsag i Nævnet, som humanitær sag i Ministeriet eller som "særlig sag" hos Udlændingeservice. Sagsbehandlingen hos disse myndigheder tager normalt mindst 3-4 måneder, men efter hjemsendelsesaftalen er afgørelserne - flest afslag - begyndt at komme efter få uger.

Under disse forhold, hvor hver sag kræver forberedelse - oftest ved frivilligt arbejde -, kan det ikke undgås at visse sager aldrig kommer frem til et forsøg på genoptagelse. Og risikoen herfor et størst for de mest tilbagetrukne, dem der efter mange års pres ikke orker at gøre opmærksom på sig selv, men blot sygner hen. Den individuelle behandling af sagerne - der af Flygtningenævnet fremhæves som et gode - kan derfor let medføre forskelsbehandling. ALLE afviste irakere er jo blevet behandlet i strid med FN's anbefalinger. Desuden er den individuelle behandling meget ressourcekrævende.

Derfor er der brug for opbakning fra flere politikere! Hvor længe vil I tillade, at et fremmedfjendsk parti overlades monopol på udlændingepolitikken i Danmark? Hvor mange flere ofre for sygdom, familietragedier og selvmordsforsøg skal der til? Hvor mange flere børn, der ikke kan sove om natten, fordi de frygter at politiet næste gang besøger deres familie midt om natten for at sende dem til et land, de kun kender fra mediernes omtale af terrorbomber?

Det kan ske ved en særlov, men der er også muligheder inden for gældende udlændingelov. Praksis kan ændres, så den stemmer bedre med ordlyden i den nuværende udlændingelov: § 9b stk. 1 om humanitær opholdstilladelse gives kun til livstruende syge, men ordlyden er, at "væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen". Og opsamlingsbestemmelsen i lovens § 9c stk. 1 benyttes meget sjældent, skønt ordlyden passer på de fleste afviste irakere: "Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor".

Jeg håber med dette indlæg at forhindre yderligere deportationer som den, der fandt sted for Mufsal, en af de seks irakere, der uden varsel den 25. juni blev vækket kl. 3 om natten i fængslet i Sandholm, og som blev hindret i både at kontakte sin familie i Danmark og sin advokat, før han samme morgen blev tvunget på et flyet til Bagdad efter otte års lidelser som afvist i Danmark.

Helge Nørrung

Nørrung understreger, at "deportationerne søges bevidst skjult for offentligheden", og hans opråb bør kalde på både mediernes og politikernes opmærksomhed. Som det anføres, er der juridisk mulighed for at lade irakerne blive, men den politiske vilje er i himmelråbende grad fraværende, til trods for at der er tale om en lille gruppe mennesker, der i årevis har været kastebold mellem myndigheder og politikere.

Værst er den socialdemokratiske laden-stå-til-position. At Dansk Folkeparti har det som blommen i et æg, hver gang partiet kan diktere regeringens politik og er fuldkommen blottet for bekymring over det mangeårige psykiske slid og de ødelagte menneskeskæbner, man allerede har på samvittigheden, er efterhånden en knusende konstant i dansk politik.

Og at regeringen siger ja og amen til hvad som helst fra den kant er ikke mindre forventeligt, men at samvittighedsfulde politikere fra K og V ikke tør bryde partilinjen, og at Socialdemokraterne ikke tør tage skridtet og kæmpe udelt for at lade de irakere blive, hvis tilværelse de danske myndigheder over en lang årrække har gjort til et helvede, er den sande skandale.

Den socialdemokratiske partiledelse er så lammet af frygten for Dansk Folkepartis skygge, at man helt har opgivet at føre offensiv oppositionspolitik på dét område, hvor de brutale konsekvenser af OVK's kynisme er allermest udtalt.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 25.7.2009