Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Hvem står bag vold og had mod homoseksuelle?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Efter tiltagende kritik har Københavns Metro for nylig accepteret alligevel at vise kortfilmen XY, hvor to drenge kysser hinanden, men det er beskæmmende, at denne uskyldige lille film har kunnet støde og forarge så meget, at kritikken og presset overhovedet har været nødvendigt.

Det fortæller ikke så lidt om, at der fortsat er et stykke vej til almen accept af homoseksualitet. Det samme gør - om end selvfølgelig på mere skræmmende vis - den tiltagende udbredelse af hatecrimes, der rammer homoseksuelle i Danmark.

Afstumpede bøller både håner og overfalder bøsser, og vanen tro har medier og politikere som regel overfokuseret på problemet, hvis overfaldsmændene har haft indvandrerbaggrund - imidlertid er virkeligheden slet ikke så entydig.

Faktisk er det en misvisende myte, at det først og fremmest skulle være etniske minoriteter, der står bag hatecrimes mod homoseksuelle, fastslår Kenneth Engberg, der er talsmand for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske i dette spørgsmål:

- Der er ingen tvivl om, at unge med indvandrerbaggrund i adskillige tilfælde har overfaldet bøsser. Men billedet er mere kompliceret og inkluderer også danske mænd med ekstremistiske holdninger.

- Vi har meget lidt dokumentation, fordi mange bøsser ikke anmelder overfald. Men ud fra de beskrivelser, jeg får, er overfaldsmændene ofte danske mænd med højreekstremistiske holdninger. Dels kan man se, at de er danske, dels siger de tit ting som »Du er en afart af vores race«, eller »Du er ikke værdig«. Det indikerer, at vi har at gøre med mennesker på den yderste højrefløj.

Politiken.dk, 17.7.2009

Uffe Elbæk, der er leder af Outgames, har samme erfaring: »Unge med indvandrerbaggrund kommer ofte med verbale udfald mod homoseksuelle. Men jeg tror ikke, at det er dem, som primært står bag de fysiske overfald. Folk, som har været vidner til overfald, har fortalt mig, at overfaldsmændene som regel er mænd af dansk herkomst.«

Også inden for politiet afvises billedet af, at vold mod homoseksuelle er er et ensidigt etnisk betinget problem. Jesper Høg, der er politiassistent i Københavns Politi og projektleder for en kommende kampagne mod hatecrimes, udtaler: »Jeg har intet grundlag for at sige, at folk af udenlandsk herkomst er overrepræsenteret blandt gerningsmændene, og mit personlige indtryk er, at det ikke er her, man primært skal lede efter gerningsmændene.«

Måske vi så kunne komme videre og tage fat på den egentlige problemstilling frem for den sædvanlige bestræbelse på at gøre alt til 'indvandrerproblemer'?

Diskrimination, had og vold mod mennesker, der elsker et andet menneske af samme køn, er et modbydeligt udslag af simpelt idioti, og denne idioti er lige afstumpet, om den finder sted i såkaldte indvandrergrupper eller blandt pæredanske højreekstremister.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 18.7.2009