Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Bandekrig, individuel skyld og samfundsansvar

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Berlingske Tidende konstaterer på lederplads, at et markant flertal af befolkningen i en meningsmåling giver udtryk for, at den verserende bandekrig handler om kriminalitet, hvorefter man hævder:

Godt hjulpet på vej af de velmenende danske debattører, som mener, at alle dårligdomme her i landet opstod, da den borgerlige regering trådte til i 2001, har de etniske grupper forsøgt at smide »klynkekortet«: Det er synd for os, fordi det danske samfund holder os udenfor; derfor er vi nødt til at blive kriminelle. Det er lodret nonsens.

Berlingske Tidende, 13.7.2009

Ja, dét er lodret nonsens - at fremstille det, som om der skulle eksistere nogen som helst betydningsfuld eller karakteristisk position i debatten, der måtte påstå noget så forsimplet: at etniske minoriteter "er nødt til at blive kriminelle", fordi de er "holdt ude for det danske samfund". Hvis der er etniske grupper (hvilke?), der vitterlig udtrykker sig så firkantet, fylder de jo intet reelt i debatten, der tværtimod er totalt domineret af modsatte synspunkter.

Men ved at fastholde denne lette modposition gør avisen det selvfølgelig lettere for sin egen analyse - og for politikerne, der bliver til magtesløse observatører, eftersom kriminalitet altså blot er et simpelt valg, der ikke kan influeres på, punktum.

Det har i et tiår eller to været på mode at hævde sit analytiske skarpsind ved at "gøre op" med debat-positionen "det er samfundets skyld", til trods for at der er tale om en fuldkommen forvrænget fiktion, der kun tjener som bekvem skydeskive for at undgå problemstillingens egentlige kompleksitet.

Selvfølgelig har alle mennesker et valg, selvfølgelig er en kriminel selv ansvarlig for sine kriminelle handlinger, og selvfølgelig er det ikke "samfundets skyld", at der er mafialignende bander i væbnede opgør. Det er så indlysende banalt, at den eneste grund til at fremhæve dette er at kortslutte de reelle og vedkommende diskussioner i denne sammenhæng, bl.a. at det også er og bliver en kendsgerning, at lavere uddannelsesniveau og social og økonomisk marginalisering er en klart kriminalitetsforøgende faktor, og at der er politiske tiltag, som har betydning for, om visse kriminalitetsmønstre stimuleres eller ej.

Denne bekvemme distancering af den absurde "påstand", at "det er samfundets skyld", betyder med andre ord, at den vigtige diskussion, ikke om samfundsskyld, men om politisk medansvar omgående begraves.

Det bliver tilstrækkeligt med den tilbagelænede konstatering, at det frie valg og fravalg af kriminelle løbebaner selvfølgelig ikke er suspenderet for marginaliserede grupper - til gengæld synes det at blive ignoreret, at det frie valg og fravalg af politiske værktøjer heller ikke er suspenderet for beslutningstagerne, og at man fra de politiske magthaveres side som nævnt kan vælge en politisk kurs, der enten fremmer eller hæmmer de faktorer, der har betydning for at lade sig friste af en kriminel løbebane.

Det er såmænd det hele - men det er også tilstrækkeligt til at fastholde relevansen og nødvendigheden af at understrege, at der er politiske tiltag og politiske udmeldinger, der dels har betydning for, hvor og hvor meget kriminalitetsmønstrene udvikler sig på langt sigt, dels har betydning for den iscenesættelse, som aktuelt stimulerer bandernes gøren og laden på kort sigt.

Det vigtigste er naturligvis det lange sigt, fordi social marginalisering og samfundskløfter ikke indtræffer over night, men netop kan fremmes eller modvirkes af beslutningstagere her og nu, om end konsekvenserne først vil vise sig over en årrække. Bandekrigen kan ikke standses med et politisk trylleslag på dage, uger eller måneder, og kriminalitet kan ikke udryddes, men kriminel adfærd kan både stiumleres og begrænses over tid.

Faglig ekspertise og indsigt i de bagvedliggende faktorer (herunder, men ikke alene, de social-økonomiske) kan benyttes til langsigtede politiske strategier, som mindsker social marginalisering i almindelighed.

Så nej, det er ikke samfundets eller politikernes skyld, når bandemedlemmer mejer uskyldige ned i gaden, eller når kriminalitetsniveauet vokser i visse bydele, men det er bl.a. politikernes ansvar, om de vælger at gavne eller modvirke denne udvikling.

Det er dét aspekt, som Berlingske Tidende - og de fleste politikere - ikke vil forholde sig til, hvorfor man kun kan konstatere ud i luften: "Det uhyggelige for den almindelige dansker er, at der er sket en forråelse, hvad enten den nu skal tilskrives rockere eller etniske grupper. Skyderierne på åben gade er uacceptable."

"Der er sket en forråelse". Muligvis, men det er alt, alt for let bare at se på øjebliksbilledet i en aktuel bandekrig, eftersom denne såmænd hverken er værre eller bedre end tidligere voldsomme bandekrige uden indvandrerbander. Hvor kom "forråelsen" monstro fra i 1990ernes rockerkrig? I 1980'ernes? Hvorfra kommer forråelsen blandt grupper af danske fodboldhooligans?

Hvad er det med andre ord for en "forråelse", der er sket nu, og er den 'bare' poppet op ud af det blå? Hvad kan politikerne gøre for at fremme eller hæmme denne? Skal de bare knytte hænderne bag ryggen og konstatere, at alle har deres frie valg, punktum?

Eller skulle de som tidligere påpeget snarere konstatere, at også politikere har deres valg og ansvar for de rammer, der over en årrække har bidraget - og fortsat bidrager - til at iscenesætte kriminalitet i etniske og kulturelle kategorier (som især Brian Mikkelsen og Søren Pind) og at marginalisere specifikke samfundsgrupper og dermed fastholde og øge de aktuelle kriminalitetsmønstre?

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 12.7.2009