|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Marwa al-Sherbini og racisme-fornægtelsen
Af Rune Engelbreth Larsen 
Når offentligheden i Vesten har et underdrevet billede af racismens svøbe i dag, skyldes det ikke mindst anklagemyndigheders, politikeres og mediers markante underprioritering af racistiske sager, der ikke passer flertallets og tidsåndens behagelige selvbillede.
Derfor kan det ikke undre, at det brutale mord i Tyskland på en muslimsk kvinde med hijab, Marwa al-Sherbini, har sat sindene i kog blandt muslimer, der endnu engang ser racismen ignoreret i vestlige medier og blandt vestlige politikere.
Baggrunden kort fortalt i Informations referat (10.7.2009):
Overfaldsmanden var Marwa al-Sherbinis nabo, som hun havde meldt til politiet, fordi han kaldte hende »terrorist« og på andre måder chikanerede hende, mens hun legede med sin treårige søn i en park. Den 28-årige mand, som selv er indvandret til Tyskland fra Rusland, chikanerede tilsyneladende den unge kvinde, fordi hun bar det muslimske hovedtørklæde, hijab. I Egypten går Marwa al-Sherbini derfor nu under betegnelsen 'den hijabklædte martyr'. Overfaldet skete under retssagen, kort efter Marwa al-Sherbini havde afgivet vidneforklaring. Den anklagede trak en kniv og stak den unge kvinde, som var gravid i fjerde måned, 18 gange i brystet for øjnene af hendes treårige søn. Hendes mand forsøgte at komme hende til undsætning, men blev også såret af overfaldsmanden og bagefter ramt i benet af en kugle fra en tysk betjent, som tog fejl af ham og overfaldsmanden.
Sagen er som nævnt blevet underprioriteret i vestlige medier - i modsætning til dele af Mellemøsten, hvor man til gengæld meget sigende gerne underprioriterer eller fortier en række horrible forhold hos sig selv.
Men når man betænker, hvor voldsomme reaktioner der ville være kommet i løbet af minutter og timer i Vesten, hvis et lignende mord blev begået mod en hvid tysker af en muslim, er det selvfølgelig ingen undskyldning at bruge Mellemøsten som afværge-refleks.
Det tog således den tyske regering en hel uge at komme med en officiel meddelelse, der fordømte mordet.
Nu mener jeg ikke, at det er en regerings ansvar eller pligt at "fordømme" og "tage afstand" fra forbrydelser begået af enkeltindivider eller grupperinger i deres eget land, men i en tid, hvor alle muslimer konstant gøres direkte og indirekte kollektivt ansvarlige for misgerninger begået af radikale islamister, og hvor politikere med fordømmende ord og miner afkræver muslimske foreningers og organisationers "afstandstagen", var det mindste man kunne gøre, skyndsomt at vise, at regeringen tog drabet på Marwa al-Sherbini (og især den racistiske problemstilling i øvrigt) alvorligt.
Også i Danmark har en række mord har i de senere år haft indlysende racistiske over- og undertoner, f.eks. den 16-årige Deniz Özgür Uzun, der blev banket ihjel med kølle; et par tilfældige mænd af asiatisk herkomst, der blev stukket ned med knive med et dødsfald til følge; eller den verserende bandekrig, som tilføres flere og flere træk af et raceopgør.
Der har været eksempler på kvinder med tørklæde, der er blevet korporligt overfaldet, uden de landsdækkende medier har skrevet om det, en tyrkisk familie i Nordjylland har fået deres hus raseret af brand og overmalet med racistiske slagord uden skyggen af debat eller politisk opmærksomhed på Christiansborg, og for nylig hærgede en bølge af racistisk hærværk indvandrerbutikker i Odense.
Det er åbenbart mere stimulerende at blæse sager op, der kan bekræfte trusselsbilleder 'udefra', eventuelt i form af 'importerede' terrortendenser, men racisme er oftest i lav cirkulation, og racismemotivet bliver ikke genstand for massive tv-debatter, lange ordførertaler i Folketinget eller politiske pressemeddelelser fra partierne. Det forties eller bagatelliseres - og dét er desværre i sidste ende med til at stimulere det.
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 10.7.2009