Magtfuldkommen Fogh igen-igen
Af Rune Engelbreth Larsen 
Statsministeriet bestilte tilsyneladende en tronfølgekampagne, der skulle få den danske befolkningen til at stemme ja, i stedet for blot at oplyse om afstemningens indhold og forløb. Det viser Informations aktindsigt i sagen, og derved brugte Statsministeriet efter alt at dømme embedsapparat og skatteyderkroner til at støtte et politisk udfald af folkeafstemningen, som var i overensstemmelse med regeringens ønske.
I et brev til Folketingets formand dateret den 26. februar 2009 skrev daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen således, at kampagnen om ændring af tronfølgeloven udover at få danskerne til at stemme også skulle »sikre, at forslaget får en tilstrækkelig bred opbakning i befolkningen« (jf. Information, 2.6.2009).
En række eksperter er særdeles kritiske og forundret over Foghs fremgangsmåde, f.eks. udtaler professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet, Palle Svensson: »Det er manipulation af befolkningen.«
Statsministeriets pressechef Søs Marie Serup hævder imidlertid, at man først havde stilet mod et samarbejde mellem regeringen og Folketinget, men da dette ikke kunne realiseres, besluttede man at lade Statsministeriet stå alene bag kampagnen, ændrede præmisserne og bestilte en »objektiv kampagne«.
Det virker unægtelig som en spinkel nødforklaring, konstrueret i bakspejlet. Enhver, der har set kampagnen, vil vide, at den helt i overensstemmelse med Foghs brev til Folketingets formand agiterede 100 procent entydigt til fordel for et ja og altså langtfra var spor objektiv - skulle reklamebureauet helt ud i det blå have fundet på dette, hvis ikke retningslinjer af en eller anden art pegede klart i den retning?
Professor Palle Svensson mener heller ikke, at sagen ændrer sig afgørende på baggrund af Statsministeriets forklaring: »Det var ikke en neutral kampagne, men en kampagne for et ja. Det vidner om magtens arrogance. Der var ikke lagt op til en folkelig debat om emnet, og det er problematisk.«
Socialdemokraternes Morten Bødskov påpeger, at sagen ligger i forlængelse af Foghs problematiske regeren i øvrigt og kalder uden omsvøb den daværende statsminister for en dansk 'Berlusconi': »Denne her sag er kronen på værket i en række af sager, lige inden Anders Fogh Rasmussens afgang, der viser ham som Danmarks svar på Silvio Berlusconi.« (Ekstra Bladet, 2.7.2009).
Den seneste afsløring af den forrige danske statsministers tilsyneladende bestilling af statsbetalt propaganda til fordel for et ja under folkeafstemningen om tronfølgeloven er måske mindre tung, men ganske givet problematisk og rigtig nok overordentlig symptomatisk som krølle på halen efter en lang statsminister-karriere med Foghs manipulatorisk vildledende iscenesættelse af Irak-krigen; hans løgne om Guantanamo-basen; hans bevidste og gentagne fordrejninger af 11 muslimske ambassadørers brev, der i oktober 2005 blev udslagsgivende for Danmarks største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig, Karikaturkrisen; hans månedlange grundlovsstridige ageren over for Udenrigspolitisk Nævn under samme krise ...
Når historiebøgerne skal kortlægge perioden under statsminister Fogh Rasmussen, kommer de til at oprulle billedet af den mest manipulatoriske og magtfuldkomne danske statsminister i nyere tid.
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 3.7.2009
