Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Alternativer til ytringsfrihedskritikeren Wilders

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det er af afgørende vigtighed at fokusere på trusler mod ytringsfriheden, og det er nødvendigt at vende sig markant imod fundamentalister, der med al vold og magt forsøger at forhindre eller begrænse kritik af den 'Sandhed', de så nidkært våger over og indbildsk hævder at være (ene)besiddere af.

Som jeg tidligere har skrevet, er den fundamentalisme, der således ser sig nødsaget til at true, fængsle eller dræbe sine kritikere (og kættere) i øvrigt paradoksalt nok udtryk for ét stort dementi af deres egen sandhedspatent:

For hvis Gud er Gud, og hvis Gud er almægtig, og Guds ufejlbarlige ord virkelig er nedfældet i (eller har inspireret) en hellig bog, burde vel den globale udbredelsesgrad og den guddommelige argumentationsstyrke i sig selv være mere end rigeligt sønderlemmende over for enhver kritik? Al snak om at fordømme eller forbyde (eller i det skjulte uskadeliggøre) religionskritik turde med andre ord være fuldkommen overflødigt, når man er så velsignet at have den Himmelske Majestæt in persona på sin side?

At mennesker såres, når det, de tror på og elsker, hånes og spottes i latrinære eller hadefulde smædekampagner, er indlysende, og at mennesker kan blive foragtet, marginaliseret og i yderste konsekvens forfulgt, når de bliver dæmoniseret i propagandistiske generaliseringer, viser historien med skræmmende tydelighed. Men det er også let at skelne den slags fra reel religionskritik af både faglig og kunstnerisk karakter, fordi et religionskritisk ærinde eller en religionskritisk udtryksform aldrig kan bestå i generaliserende dæmonisering af mennesker.

Derfor er fundamentalistiske udfald imod religionskritik i kunstnerisk eller anden form ikke andet end en afslørende mistillid til den guddommelige sandhed, i hvis navn censuren hævdes at finde sted, og fundamentalistens aggressivitet over for kritikerne er blot et mål for vedkommendes egen vaklende tro.

For hver en afbrændt bog, hvert et slet skjult censurtiltag og hvert et eksempel på tvang i religionen, siger fundamentalisten til Gud: Jeg tror, at din Sandhed er så svagt funderet, at enhver saglig kritik er en astronomisk trussel, og at du er så sølle en Gud, at din overbevisningskraft kun overlever, hvis jeg anvender vold og tvang.

Kan man forestille sig større mistillid til en almægtig Gud end fundamentalistens?

Rune Engelbreth Larsen: Fundamentalistens frygt Politiken, 21.6.2008

Kampen mod fundamentalistiske trusler skal imidlertid føres målrettet, ikke med spredehagl, der rammer vilkårligt og antager karakter af propaganda - og derfor gavner netop Geert Wilders i virkeligheden kun den fundamentalisme, han hævder at bekæmpe.

Wilders' deltagelse på en dansk regeringskonference, der i aftaleteksten er eksplicit defineret som en konference, "hvor udenlandske videnspersoner præsenterer erfaringer om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering i andre lande", er som bl.a. Liberal Alliances Anders Samuelsen har stået fast på, så fjernt fra at være relevant, som tænkes kan.

Trykkefrihedsselskabet har imidlertid nu rakt den splittede regering en hjælpende hånd ved selv at invitere den hollandske ytringsfrihedskritiker, Geert Wilders, som vil forbyde Koranen.

Det kunne naturligvis forsvares ud fra det ræsonnement, at også en modstander af ytringsfriheden bør have ytringsfrihed, ligesom man heller ikke mister sine menneskerettigheder, blot fordi man er kritiker af menneskerettighederne - men at et selskab ved navn Trykkefrihedsselskabet igen og igen slår sig op på at promovere en propagandist og trykkefrihedskritiker, er dog i bedste fald absurd.

Hvis Trykkefrihedsselskabet virkelig bekymrede sig om ytringsfriheden, måtte man vel forvente, at selskabet ønskede at stille talerstolen til rådighed for enhver, som bliver truet, fordi vedkommende ytrer sine holdninger, og ikke blot Wilders & Co.

Det gælder f.eks. Bashy Quraishy, der ligesom Geert Wilders også har lavet en lille film, som godt nok er noget enklere i sit set-up, idet Quraishys blot består i ca. 10 minutters kritisk tale om forholdene for etniske og religiøse minoriteter i Danmark, og som er kritisk over for Dansk Folkeparti. Dét fik Peter Skaarup galt i halsen og forsøgte at presse justitsministeren og integrationsministeren til rejse sag mod ham for landsskadelig virksomhed, udvise ham og fratage ham sit statsborgerskab (læs Quraishys kronik: Dansk Folkeparti, Naser og jeg).

Bashy Qurashy, der er tidligere præsident for ENAR (European Network Against Racism), ville med andre ord være et spændende alternativ til Geert Wilders på Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedskonference.

Også til regeringens antiradikaliseringskonference er der andre og mere oplagte kandidater end Wilders. Eksempelvis har CEPOS' chefjurist Jacob Mchangama, der blogger for Berlingske Tidende, foreslået nogle navne, bl.a. Mohammed Sifaoui, der imidlertid er en manipulatorisk sensationalist, snarere end saglig journalist, og ikke nogen oplagt vidensperson.

Mere relevant er et andet af Mchangamas forslag, Hossam Baghat, der er leder af den egyptiske menneskerettighedsorganisation, EIPR (Egyptian Initiative for Personal Rights), og hvorom Mchangama skriver: "Baghat blev i 2001 afskediget fra en anden egyptisk menneskerettighedsorganisation, fordi han insisterede på at kritisere den egyptiske regerings fængsling af en gruppe homoseksuelle mænd. EIPR har bl.a. fokus på religionsfriheden, der har trænge kår i Egypten og forsvarer en række religiøse minoriteters rettigheder. Derudover har EIPR fokus på ytringsfriheden, som ofte undertrykkes i Egypten, særligt når det drejer sig om såkaldt 'foragt for islam'. EIPR har sammen med den internationale NGO Article 19 været initiativtager til en kampagne mod FNs Menneskerettighedsråds resolutioner om ærekrænkelse af religion." (Berlingske.dk, 6.5.2009).

Der er imidlertid også mange andre muligheder, hvis altså nogen i regeringen skulle turde kigge efter konferencedeltagere, der ikke alene er kvalificeret, fordi de er islam-kritikere.

Bloggeren Ole Sandberg har sammensat et lille idékatalog, hvoraf følger et uddrag til almen inspiration:

England er ikke alene om at formene folk adgang på grund af deres udtalelser - det går også den anden vej. Således er det parlamentsmedlem George Galloway forbudt at komme til Canada, fordi han har kritiseret krigen i Afganistan.

- Også USA er et land, der rask væk, nægter folk adgang på grund af deres udtalelser eller forhindrer dem i at komme ind og udtale sig. To eksempler er den svenske kriminal-forfatter Jan Guillou, der af en eller anden grund er stemplet som "terrorist" af den svenske efterretningstjeneste, og den cubanske sanger Silvio Rodríguez, der skulle have optrådt i New York i sidste uge. Alle cubanere er iøvrigt forment adgang til USA, og amerikanske statsborgere er forbudt at rejse til Cuba (enkelte er ved at få lov til at besøge sin familie), hvilket sætter en hel del restriktioner på ytringer og kultur-begivenheder.

- Tilbage i England er der også den engelske professor i antropologi (med speciale i humor), Chris Knight, som blev suspenderet fra University of East London, efter - i sin fritid - at have sagt nogle humoristiske kommentarer om bankfolk nogle dage før G20-mødet i marts?

- Og når vi taler om akademikere, hvis karriere er truet på grund af deres ytringer, så kan USA i allerhøjeste grad være med. Der er for eksempel historie-læreren, James Corbett i Californien, som for nylig blev dømt for at have sagt at idéen om at en guddom har skabt Verden er "overtro".

- Og der er den amerikanske sociologi-professor ved University of Santa Barbara, William Robinson, som lige nu er i problemer og kan få sin karriere ødelagt på grund af pres fra en af de største amerikanske institutioner, 'The Anti-Defamation League' (ADL). Hans forbrydelse var at have sendt nogle studerende en email med billeder af henholdsvis Gaza-striben og Warshawa-ghettoen.

- En lignende historie fra USA er den om den politiske forsker, Norman Finkelstein, som i 2007 blev fyret fra sin stilling på DePaul University efter at have skrevet en kritisk bog om historie-manipulation. For et år siden blev han desuden nægtet adgang til Israel på grund af sin forskning og holdninger, og for blot en måned siden blev han forbudt at holde et foredrag på et andet universitet i USA efter at være blevet inviteret af studerende.

VHS: Nogle bud til en eventuel ytringsfrihedskonference

Andre forslag er velkomne herunder som kommentar.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 10.5.2009