Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Søren Espersens partnerskab med Taleban

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

På PET's ekstremisme-konference den 22. april 2009 udtalte Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen bl.a.: "Jeg synes, at islam er det største problem i verden."

Udtalelsens generalisering svarer nøjagtig til den type retorik, som en række yderligtgående islamister bruger, når de karakteriserer Vesten som "det største problem i verden", og det er naturligvis et bekvemt partnerskab, at Taleban & Co. sådan har gavn af Dansk Folkeparti, idet de i deres på én gang modsvarende og tilsvarende yderligtgående dualisme bakker hinandens positioner og selvforståelse op.

Dansk Folkeparti bekræfter Talebans ensidigt generaliserende opfattelse af Vesten, og Taleban bekræfter Dansk Folkepartis ensidigt generaliserende opfattelse af islam. De er ikke mindst rørende enige om, at et talebaniseret islam er den sande essens i islam, og derfor er det rigtig set af Naser Khader, når han i en nylig kommentar påpeger, at Søren Espersen metaforisk betragtet er hoppet i kanen med Taleban:

TV Avisen torsdag aften: En af Taleban-lederne i Swat-regionen i Pakistan, Muslim Khan, bliver interviewet. Han siger i indslaget, at "Vi kæmper imod demokratiet. Demokrati er det modsatte af islam."

PET-konference onsdag den 22. april: Dansk Folkepartis Søren Espersen siger: Islam og demokrati kan ikke forenes.

Vi lader det lige stå et øjeblik.

Søren Espersen har fået en ny ven! Nu tror jeg ikke, at de ligefrem er på Facebook sammen, men alligevel.

Naser Khader Berlingske Tidende, 24.4.2009

Sognepræst Kahrine Lilleør har deltaget i samme PET-konference og er ligledes forbløffet over den negative generalisering, som Søren Espersen lægger for dagen. På sin blog skriver hun bl.a.:

"Jeg synes, at islam er det største problem i verden", sagde Søren Espersen mindre end en time ind i PETs netop overståede ekstremisme-konference. Vi fyldte den nydelige konferencesal i Eigtveds Pakhus, politifolk, politikere, journalister, udenlandske talere, kristne og muslimer mellem hinanden. Den godmodige PET-chef Jakob Scharf havde netop leveret en afvægtet tale om, hvorfor det er vigtigt, at vi ikke generaliserer, så vi skubber folk, der kun er ekstreme ud i det voldeligt ekstreme. Et nøjagtigt og oplyst ordvalg er vigtigt i terrorbekæmpelsen, ellers går vi uafvidende terroristernes ærinde.

Personligt havde jeg lige først lidt svært at se, hvorfor det nu skulle være så vigtigt. Jeg havde, da jeg forberedte mit eget oplæg til konferencen tænkt, at jeg må have ret til at kritisere uden derefter at få skylden for, at nogen har sprængt sig selv og andre i luften. Søren Espersens råb illustrerede imidlertid det indlysende rigtige i PET's anliggende. Hans massive generalisering udvirkede, at to muslimer forlod salen, og personligt havde jeg det, som havde han bokset mig i solar-plexus. Hvis nogen sagde, at kristendommen er det største problem i verden, ville jeg nok ikke gå, men jeg bliver da meget vred, når folk tillader sig at sige noget entydigt om så flertydig en størrelse som kristendommen – og for den sags skyld islam. Søren Espersen sætter med sådan en udtalelse uden videre islam og terror af den værste slags lig hinanden.

Kathrine Lilleør Berlingske.dk, 24.4.2009

Det er præcis, hvad han gør - og det er tilsyneladende kommet bag på både Khader og Lilleør. Førstnævnte skriver f.eks., at "der er tale om et paradigmeskift" i Dansk Folkeparti, idet det hidtil kun har været Langballe og Krarup, der ikke ville skelne mellem islam og islamisme, men at med Pia Kjærsgaards opbakning til Espersen må han nu konstatere: "Så nu er det ikke bare Søren Espersen, men Dansk Folkeparti, der putter sig under dynen med Taleban og andre islamister."

Der er imidlertid intet nyt under solen. I 2007 skrev Søren Espersens således: "Jo mere jeg beskæftiger mig med problematikken, jo mindre mening giver det for mig at adskille islam og islamisme. Mere og mere bliver det meningsløst for mig fortsat at hævde forskellen. (...) Det handler om, at islam indeholder anvisning på alle livets forhold – herunder samfundets indretning. Det handler om, at demokrati ikke kan eksistere, fordi formen strider mod Mohammeds lære. Det vil sige, at et islamisk flertal pr. automatik, medmindre man da vil optræde kættersk – nødvendigvis må afskaffe demokratiet." (Jyllands-Posten, 25.6.2007).

Nej, det er ikke en PR-tale for Taleban - men det kunne det lige så godt have været - det er en kronik af Søren Espersen. Bemærk hans teologiske absolutisme, "pr. automatik" - Espersen ved, hvad islam er for hvem som helst, akkurat som den mest skårsikre fundamentalist.

Der er imidlertid ikke tale om nogen ny eller skærpet linje fra Søren Espersens side, hverken i 2007 eller 2009. I 2004 skrev han f.eks., hvorfor han var imod en moské: "Men hvorfor skulle vi frivilligt tillade etableringen af et brohoved for en religion, som har til formål at komme vor egen tro og levevis til livs? En religion, som kun har hån og foragt til overs for os og det, vi tror på og føler. Hvorfor skulle vi, i trosfrihedens hellige navn, acceptere begyndelsen til vor egen undergang som kristent folk?" (JP København, 23.12.2004).

Igen er det hele religionen, der vil "vor egen tro og levevis til livs", og som kun har "hån og foragt til overs for os".

Og det var heller ikke nogen tilfældig udmelding, men derimod kanonisk DF-retorik, for passagen er næsten en uændret gentagelse fra Pia Kjærsgaards årsmødetale i 1999: "Det er naivt at forestille sig, at man kan påtvinge danskerne det multietniske samfund, som overalt i verden har vist sig skæbnesvanger overfor udviklingen, for hvorfor i al verden skulle vi frivilligt tillade etableringen af et brohoved for en religion, som har til formål at komme vor egen tro og levevis til livs? En religion, som kun har hån og foragt til overs for os og det vi tror på og føler. Hvorfor skulle vi, i trosfrihedens hellige navn, acceptere begyndelsen til vor egen undergang som kristent folk ...?!"

Og for at det ikke skal være løgn er denne passage så godt som 100 procent identisk med en passage, som Kjærsgaard også anvendte året forinden: "Men hvorfor i al verden skulle vi frivilligt tillade etableringen af et brohoved for en religion, som har til formål at komme vor egen tro og levevis til livs? En religion, som kun har hån og foragt til over for os og det vi tror på og føler. Hvorfor skulle vi, i trosfrihedens hellige navn, acceptere begyndelsen til vor egen undergang som kristent folk?" (B.T., 24.11.1998).

Jo, copy paste er gangbar i Dansk Folkeparti, når det drejer sig om at stemple islam og muslimer over én kam - der er intet nyt under solen.

Der er ikke tale om noget radikaliseret "paradigmeskift" i Dansk Folkeparti, og Khader kunne altså have skrevet i 2007, i 2004, i 1999 og i 1998, hvad han nu skriver i 2009: "Derfor må jeg da sige, at når Søren Espersen går ud og er generaliserende, ja så føler jeg mig faktisk også sat i den bås, som Søren Espersen har sat op. Jeg er lige så lidt muslim, som Søren Espersen er kristen. Eller lige så meget."

Og tendensen gælder naturligvis ikke 'kun' Søren Espersen og Pia Kjærsgaard, men adskillige af partiets toppolitikere og fodfolk hele partiets historie igennem, hvilket jeg bl.a. har påpeget i en kronik i 2006: Dansk Folkepartis retorik

Khader konstaterer afslutningsvist: "Søren Espersens udfald smadrer nogle af de broer, vi forsøger at bygge. Jeg mener simpelthen, at det er egoistisk. Det kan da godt være, at det samler stemmer og har gehør i visse kredse, men det er ødelæggende for, at vi kan bygge en verden, hvor vi kan leve sammen trods vores forskelle. Til det har vi hverken brug for Søren Espersen eller Muslim Khan. Desværre tror jeg ikke, at Søren Espersens nye forhold til islamisterne er et one-night-stand."

En beslægtet erkendelse plæderer Lilleør for i afslutningen på sit blog-indlæg:

Da PET første gang lancerede dette med, at vi skal overveje vores sprogbrug især i forhold til de ekstreme islamister, blev de skudt ned overalt i pressen – og i dele af regeringen. Jeg vil opfordre til, at man lige overvejer PET’s pointe en gang til. Som jeg har forstået det, skal vi bestemt sige lige det, vi vil. Vi skal bare vægte vores generaliseringer og vide, hvordan nogle af de mest gængse generaliseringer bliver opfattet.

Et par små friske eksempler: "Jihad-kriger". Udtrykket anvendes måske mest i engelsk sammenhæng, men det støder mange muslimer, fordi Jihad også er et åndeligt begreb. Man kan ligeså godt sige "terrorist" eller "taleban-kriger". "Muhammed-krisen". Hvorfor nævne profeten hver eneste gang, man taler om Jyllandspostens tegninger. Hvorfor ikke bare sige "tegnings-krisen"? "Andengenerations indvandrer". Hvorfor indvandrer? Hvorfor ikke sige "andengenerations dansker"?

Tja, hvorfor ikke bare sige - dansker?

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 25.4.2009