Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Durban 2: Signalpolitisk humanistisk sluterklæring

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Stik imod forventningen fra pessimister og modstandere blev seneste udkast til Durban 2's sluterklæring vedtaget - og til trods for en række skarpe konference-udfald mod Israel, som dog tilsyneladende ikke antog de konspiratoriske og proportionsforvrængende dimensioner som Ahmadinejads berygtede tale (i hvert fald udeblev yderligere udvandring), men understregede den uacceptable, brutaliserende og diskriminerende fremfærd, som Israel anvender over for palæstinenserne (en kritik, der selvfølgelig er på sin plads netop på en konference som denne).

Når dét er sagt, er der selvfølgelig heller ingen grund til at lægge skjule på det faktum, at sluterklæringen, der jo formelt indeholder en række forbilledlige humanistiske formuleringer, i sidste ende mest må anses for signalpolitik, og i høj grad understreger en række af de deltagende landes pinagtige hykleri. Jeg tænker her selvfølgelig i høj grad på en række mellemøstlige dikaturer, som står i kontrast til ordlyden af eller ånden i flere af de principper, der er blevet vedtaget – her f.eks. nogle centrale paragraffer fra første sektion:

5. Emphasizes the need to address with greater resolve and political will all forms and manifestations of racism, racial discrimination, xenophobia and related intolerance, in all spheres of life and in all parts of the world, including all those under foreign occupation

6. Reaffirms that all peoples and individuals constitute one human family, rich in diversity, and that all human beings are born free and equal in dignity and rights; and strongly rejects any doctrine of racial superiority along with theories which attempt to determine the existence of so-called distinct human races;

7. Reiterates that cultural diversity is a cherished asset for the advancement and welfare of humanity at large and should be valued, enjoyed, genuinely accepted and embraced as a permanent feature which enriches our societies

10. Condemns legislation, policies and practices based on racism, racial discrimination, xenophobia and related intolerance which are incompatible with democracy, transparent and accountable governance;

12. Deplores the global rise and number of incidents of racial or religious intolerance and violence, including Islamophobia, anti-Semitism, Christianophobia and anti-Arabism manifested in particular by the derogatory stereotyping and stigmatization of persons based on their religion or belief (...)

13. Reaffirms that any advocacy of national, racial or religious hatred that constitutes incitement to discrimination, hostility or violence shall be prohibited by law; reaffirms further that all dissemination of ideas based on racial superiority or hatred, incitement to racial discrimination as well as all acts of violence or incitement to such acts shall be declared offence punishable by law, in accordance with the international obligations of States and that these prohibitions are consistent with freedom of opinion and expression;

The Durban Declaration

Det er værd at bemærke, at paragraf 12 og 13 ikke alene kritiserer den steretotypisering og stigmatisering, der gør sig gældende i stigende grad i mange lande - i flere mellemøstlige lande især rettet mod jøder, i flere vestlige lande (herunder først og fremmest i DF's Danmark) især mod muslimer - men fastholder og understreger også kriminaliseringen af "advocacy of national, racial or religious hatred that constitutes incitement to discrimination, hostility or violence" og "all dissemination of ideas based on racial superiority or hatred, incitement to racial discrimination as well as all acts of violence", hvilket selvsagt på den ene side er uforeneligt med (myten om) absolut ytringsfrihed, men på den anden hverken medfører censur eller yderligere tiltag end de allerede eksisterende.

Deri er altså intet nyt - den danske racismeparagaf er en del af vore internationale forpligtelser, der således må siges blot at være gentaget her, hvorfor det er absurd, når nogle kritikere af Durban 2's sluterklæring gør dette til et ytringsfrihedstab, eftersom det er en forpligtelse, der allerede i forvejen er implementeret lovgivning.

Det kan man være modstander af, men i så fald bør man gøre sig den umage at reflektere over konsekvenserne af den type dæmoniserende propaganda, der er gået forud for systematisk diskrimination og folkefordrivelser eller det, der er værre, i utallige historiske tilfælde, for det er selvfølgelig en udløber af denne erfaring, der er slået igennem internationalt, og som det ville være odiøst ikke at finde i en sluerklæring om racisme i FN-regi.

Men signalpolitik er det; det er således næppe sandsynligt, at den danske regering efter at have vedtaget og applauderet erklæringen som konsekvens heraf gør op med samarbejdet med Dansk Folkeparti, der har gjort en dæmoniserende antimuslimsk retorik og diskrimination til sit vartegn - og endnu mere hyklerisk er det selvfølgelig, at det næppe heller fører til selvransagelse i en række af de stater, hvor diskrimination er hverdag i en grad, som DF ikke kan følge med, 'blot' fordi de har underskrevet erklæringen.

Derfor er sejren til at overse. Men i den signalpolitiske kulturkamp, som trods alt ikke er betydningsløs, er det en (signalpolitisk) gevinst, at erklæringen blev vedtaget.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 22.4.2009