Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

B.T.'s føljeton om Bendt Bendtsens magtnaivitet

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Jeg husker ikke statsminister Lars Løkke Rasmussens bilagsager i detalje, men mit helhedsindtryk var, at de var i gråzonen og mere underholdende end alvorlige.

For De Konservatives tidligere partileder og nuværende spidskandidat til EU-parlamentet er det ikke helt samme indtryk, der efterlades.

B.T. har på det nærmeste lanceret en føljeton over Bendtsens misbrug af sit ministerembede (begyndende med politianmeldelsen for bestikkelse og ulovlig gavemodtagelse; hans velvillige ageren messe-reklamesøjle for en BMW-motorcykel, som han selv fik en god pris for; brud på våbenloven; gratis billån hos samme bilforhandler, som leverede Bendtsens ministerbil; skatteunddragelse m.m.).

Senest kan avisen så afsløre, at den daværende minister også har formået at springe hospitalskøen på ni måneders ventetid over og fået tiltusket sig en hurtigere operation for hjerteflimmer, end køkulturen pålægger almindelige borgere - til trods for, at alle patienter skal behandles lige ifølge lægeløftet:

En central kilde i kredsen omkring Bendt Bendtsen forklarer til B.T., hvordan Bendt Bendtsen flere gange har fortalt, at "han kom foran almindelige danskere i kedeldragter". Og når han skulle til rutinetjek på hospitalet i årene efter, så kunne han bare ringe til lægen, der ryddede sin kalender for ham, siger kilden. (...)

"Det skal understreges, at det ikke er en livsfarlig lidelse. Operationen forbedrer blot folks livskvalitet. Derfor laver man kun disse operationer i samme rækkefølge som ventelisten - og springer normalt ingen over," siger overlæge Henrik Steen Hansen fra Odense Universitetshospital og tidligere formand for danske hjertelæger i Dansk Cardiologisk Selskab.

Samme melding kommer fra direktøren i Hjerteforeningen, Susanne Volqvartz, der finder det urimeligt, hvis Bendt Bendtsen er sprunget over en sygehuskø.

B.T., 12.4.2009

Der er imidlertid to problemer ved B.T.'s historier: 1) Isoleret set er flere af skandalerne trods alt under bagatelgrænsen, og 2) der er ikke noget så uhæderligt som anonyme kilder, der fuldkommen ansvarsfrit kan svine et menneske til bag vedkommendes ryg (i dette tilfælde: "en central kilde i kredsen omkring Bendt Bendtsen").

Naturligvis kan der være situationer, hvor en kilde må være anonym, fordi en historie af helt essentiel karakter ellers slet ikke kan komme frem, men den slags personfnidder og lumske rygter, som den anonyme kilde bidrager med i ovenstående tilfælde, er fuldkommen overflødigt og fortjener slet ikke at se tryksværte i medier, der gerne vil løfte sig over niveauet for Se og Hør.

Anonyme kilder, som kun bruger deres anonymitet og pseoudonymitet til tilsvining, er i bedste fald kujoner.

Men ser vi bort fra den anonyme kilde, er det naturligvis fortsat et udtryk for lemfældig misbrug af sin magtposition, når Bendt Bendtsen springer over en hospitalskø - og det falder i god tråd med samme magtglade bekvemmelighed, som når han har ladet sig smøre af diverse jagt- og golfture. Så selv om nogle af de historier, B.T. har gravet op, har været under bagatelgrænsen, har avisen samlet set tegnet et billede af en politiker, som enten er ualmindelig dygtig til at skrue op for frynsegoderne og uddele politiske vennetjenester, eller også er hamrende naiv.

Man ikke kan udelukke en kombination, men jeg hælder til, at det sidste faktum er forklaringstilstrækkeligt i sig selv. Få udviser en så overbevisende mangel på dybde og indsigt, som Bendt Bendtsen, og i den henseende - og med ovenstående forbehold - er dele af substansen i og intentionen bag B.T.s føljeton om hans ministertid på sin plads, fordi det altid er på sin plads at stille ekstra skarpt på magthaverne og deres forvaltning af magten.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 12.4.2009