Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Skinger Thorning og to NATO-vindere: Tyrkiet og Fogh

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det er symptomatisk for den selvtilfredse mentalitet i danske medier og det danske politiske landskab, at TV2's Jes Dorph Pedersen m.fl. karakteriserer Tyrkiets accept af Anders Fogh Rasmussen som NATO's generalsekretær, som om "amerikanerne overtalte skråstreg armvred tyrkerne" (TV2 Nyheder kl. 15.50, 4.4.2009).

Sagen er snarere, at ligesom Fogh personligt har vundet, står ikke mindst Tyrkiet også som vinder af weekendens diplomatiske slag bag NATO's kulisser.

Hvis nogen har "vredet armen om" på nogen, er det Tyrkiet, der succesfuldt har vredet armen om på NATO. Tyrkiet stod så godt som isoleret med kritikken af den danske statsminister, velvidende, at odds for at forpurre valget af Fogh var tæt på nul, og at et veto ville betyde mange lukkede døre fremover, så det kan naturligvis ikke have været et knald-eller-fald-succeskriterium for Tyrkiet at forhindre udnævnelsen af Fogh.

Derimod har man villet sende et afgørende signal til den islamiske verden såvel som de tyrkiske vælgere (og NATO-landene i øvrigt) om, at Tyrkiet er en særdeles afgørende og central spiller, der sågar i ensom majestæt kan spille næsten lige op med hele det øvrige NATO. Og man har sikret sig, at militæralliancen ikke får en antimuslimsk hardliner-Fogh, men derimod en tæmmet retræte-Fogh i front.

Skønt det har været givet på forhånd, at Fogh ikke kunne blive topfigur i NATO ved at agere på samme måde, som han manøvrerede inden- og udenrigspolitisk i Danmark under karikaturkrisen, har tyrkerne dog for alvor formået at få maksimumpoints og -opmærksomhed ud af at skære dette budskab ud i globalt medie-pap og derved sætte deres egne punkter overordentlig højt på dagsordenen under weekendens topmøde.

Og så er det blot ét af resultaterne, at Tyrkiet kommer ud af topmødet med en Fogh, der er i fuld gang med at profilere sig som den største fortaler for brobygningen mellem Vesten og den islamiske verden - og som oven i købet måtte udtrykke "fuld forståelse for de spørgsmål og emner, der er rejst fra tyrkisk side" (sic).

Nej, det var ikke DF-Fogh, som stolt proklamerede på sit pressemøde, at han så frem til et "tillidsfuldt parrnerskab", "samarbejde og dialog med den muslimske verden", og at "Tyrkiet er en strategisk vigtig partner, en brobygger" - det er en international Fogh, som manøvrerer anderledes i et helt andet hav. Derfor fastslog han også, at han tager Tyrkiets bekymring over for ROJ "stærkt alvorligt" - og hvis det kan "bevises", at der er tale om "terrorforbindelser", vil dette på ingen måde blive accepteret. Tyrkerne har med andre ord kunnet bruge Fogh til at gøre dette til dagsordensættende problemstillinger.

Pointen er ikke, at Fogh her siger noget meget kontroversielt, men at han mere end velvilligt understreger det meste af det, Tyrkiet vil have ham til at understrege over for medierne, og at han gør det med forbilledlig overbevisning. Han behøver ikke undskylde tegninger, som han da heller ikke har hverken tegnet eller udgivet, for at vise, at Karikatur-Fogh er gået af.

Så jo, Tyrkiet har måttet finde sig i udnævnelsen af Fogh, men en helt anden Fogh end DF-Fogh - og Fogh har så sandelig også måttet finde sig i Tyrkiet, der trak store gevinster hjem, til trods for at de altså som nævnt stod så godt som alene. Tyrkerne får således vicegeneralsekretærposten i NATO, ledelsen af nedrustningsudvalget og posten som NATO-repræsentant i Afghanistan.

Det er mere end status-gevinster - vicegeneralsekretærposten viser, at den tyrkiske regering vil kunne følge Fogh fra allertætteste hold, så længe han er generalsekretær for NATO.

Så hvem vandt? Det gjorde Tyrkiet og Fogh.

Som et post scriptum står til gengæld Thorning-Schmidts skingre reaktion på den endelige udnævnelse af Fogh og de knaster, der var under NATO-topmødet.

Med en uklædelig politisk hårdhed og plat populisme, som kun Pia Kjærsgaard kan måle sig med, var det til gengæld kariaktur-Thorning, der talte her. Hendes kontekst er da også fortsat den snævre indenrigspolitiske andedam, og her spiller hun simpelthen Fogh-anno-karikaturkrisen, når hun ovenpå udnævnelsen bruger sin taletid til de mest billige antityrkiske points, blottet for en minimal indsigt i de relevante bekymringer, der lå bag tyrkernes spil: "Budskabet til tyrkerne er: Der er fuldstændig ytringsfrihed i Danmark. Vi går altså ikke og lukker tv- og radiostationer. (...) Upassende, at tyrkerne overhovedet bringer ROJ op." (TV2 + DR, 4.4.2009).

Indenrigspolitisk hård-i-filten, stik modsat den udramatiske og ukontroversielle udmelding fra Fogh om, at hvis der kan bevises terrorforbindelser fra ROJ's side, får det konsekvenser - længere er den ikke, og mere behøver dét jo ikke at gøres til. Men det er altså slet, slet ikke tilstrækkeligt for Thorning-Schmidt, der strakst ryger tilbage i karikatur-kampsdagene og spiller efter DF-reglerne, som Fogh efter 7½ år i tjenesten har lagt på hylden.

Meget kan man klandre Tyrkiet for, og meget kan siges om ROJ-sagen, men i en tid, hvor danske Fighters and Lovers lige er dømt for terrorstøtte, uden at Thorning har travlt med ytringsfrihedskortet, klinger det ekstra hult og selvretfærdigt at reducere tyrkernes modvilje mod Fogh til et spørgsmål om "ytringsfrihed".

Hun har med andre ord blot benyttet tyrkernes modvilje mod Fogh til at iscenesætte sig selv som Fogh 2 i en utiltalende, substansløs og populitisk nedrakken af Tyrkiets motiver.

Jo, DF-Thorning har lært af DF-Fogh.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 4.4.2009