Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Hvem er 'skyld' i bandekrigen?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

En ny meningsmåling, som analyseinstituttet YouGov Zapera har lavet for MetroXpress, viser, at knap dobbelt så mange finder, at indvandrere frem for rockere har hovedskylden for bandekrigen i København. Ikke noget overraskende resultat, når man betænker den antimuslimske og indvandrerfjendtlige vinkling, som visse politikere og debattører har givet hele konflikten - reelt aner ingen noget som helst kvalificeret om "skyld", som det giver mening at gøre genstand for offentlige gisninger.

Kirsten Hviid fra Aalborg Universitet har forsket i bandekriminalitet og fremhæver problemet med 'indvandrerbande'-kategorien: "Der er ikke nogen, der har styr på, præcis hvem de er. De er jo slet ikke så nemme at identificere i gadebilledet som rockere. Det skaber en allestedsnærværende utryghed, fordi alle med anderledes hudfarve og en bestemt type tøj bliver betragtet som potentielle bandemedlemmer." (MetroXpress, 11.3.2009).

Manu Sareen udtaler: "Integrationen er banket 10 år tilbage. Alle de uskyldige unge med indvandrerbaggrund får bekræftet en tro på, at danskerne slet ikke kan lide dem, og det kan få store konsekvenser." Og sociolog Michael Hviid Jacobsen, der også har en baggrund som forsker i bandemiljøer, påpeger: "Vi skal huske, at langt de fleste kun oplever den her krig gennem radio, tv og aviser. Så det, medierne vælger at fokusere på, har en meget stor afsmitning."

Præcis.

Selv begrebet "indvandrerbande" er problematisk, al den stund at ingen kender tallet på, hvor mange eller få statsborgere, der er en del af dette miljø. Dertil kommer selvfølgelig den negative overfokusering på "indvandrere" i almindelighed og "muslimer" i særdeleshed, som har kørt i endnu højere gear de seneste uger (jf. ikke mindst eksemplet Nicolai Sennels).

Det interessante ved undersøgelsens resultat er selvfølgelig ikke, hvem der har 'skylden', for dét ved befolkningen intet som helst kvalificeret om overhovedet - derfor afspejler resultatet ene og alene dét hovedindtryk, som medier og politikere har kommunikeret ud til flertallet.

Der har været meget få bestræbelser på at nå ned til en afdækning af konfliktens udspring udover kampen om hashmarkedet, men Informations Andreas Relster har bl.a. forsøgt at afdække konkrete hændelser i Tingbjerg i sommeren 2008, som måske supplerer billedet.

Det fortæller naturligvis lige så lidt om "skyld" som en meningsmåling.

De skyldige er dem, der affyrer pistolerne, eller opfordrer til det, det er selvindlysende - på baggrund af offentligt tilgængelige informationer er enhver spekulation om "større" eller "mindre" skyld på den ene eller anden eller tredje "side" i opgøret, aldeles absurd.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 11.3.2009/10.3.2009