Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Bent Melchior advarer mod islamofobi og antisemitisme

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I en tankevækkende kommentar i Politiken går tidligere overrabiner ved Det Mosaiske Trossamfund Bent Melchior ind i den seneste tids debat om antisemitisme, idet han tager afsæt i tiltagende overgreb mod danske jøder - allerværst naturligvis en meget omtalt skudepisode mod et par israelere i Odense.

"Nok så problematisk er en tendens, som jeg hører om rundt omkring, hvor forretningsdrivende er bekymrede for at have jødiske ansatte, der f.eks. bærer en davidsstjerne i en halskæde. Begrundelsen skulle være, at det ville skræmme muslimer væk. Nu har muslimer intet at frygte fra folk, der bærer en davidsstjerne, og jeg tror slet ikke, at der er muslimer bag dette tiltag, men der er åbenbart en tilbøjelighed til at lade sig lede af en eller anden skjult fanatisk trussel." (Politiken, 28.2.2009).

Melchior advarer mod demonstrationer med en oppisket stemning under Gaza-krigen, hvor antisemtiske budskaber er blevet udbasuneret på skilte, men han påpeger imidlertid også, at man ikke skal overreagere og overdrive antisemitismens omfang herhjemme: "Men så er det altså heller ikke værre," beroliger han, det "gør ikke Danmark til et antisemitisk land".

Og her viser den tidligere overrabiner et sindelag og en bevidsthed om proportionerne, der ofte på forbilledlig vis har karakteriseret både ham og flere andre kendte jøder i den offentlige debat herhjemme, idet han advarer mod den negative generalisering, der vendes mod jøder såvel som muslimer.

Den afsporede logik, der får visse kritikere af handlinger begået i Israel til at udbasunere alle jøder i negative generaliseringer, får ligeledes visse kritikere af handlinger begået af muslimer til at udbasunere alle muslimer i negative generaliseringer:

Det er jo sådan, de er, muslimerne! Ikke sandt? Antipati, der kan give sig udslag i både angst og had imod mindretalsgrupper, tager ofte udgangspunkt i et møde med bare en enkelt af gruppen. Og hvilken gruppe kan sige sig fri for brodne kar?

Fra min barndom husker jeg formaninger om, at jeg skulle opføre mig ordentligt i det offentlige rum, for gjorde en jøde noget galt, så ville folk konkludere, at sådan er de jo, jøderne! Ikke sandt? (...)

Antisemitismen er på en måde den europæiske model for diskrimination mod mindretal. Her i landet har vi haft held til at begrænse antisemitismen. Vi har nok antisemitter, for også Danmark har sine brodne kar, men vi har ingen organiseret antisemitisme.

Jeg føler mig ikke på samme faste grund, når vi taler om islamofobi, modvilje og angst over for muslimer. Derfor er det så vigtigt, at vi i kampen imod antisemitisme ikke forfalder til islamofobi.

Bent Melchior, Politiken, 28.2.2009

APROPOS:

> Antisemitisme i danske medier (udstilling)
> Antisemitiske og antimuslimske propaganda-mekanismer

Rune Engelbreth Larsen,
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 1.3.2009