Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Fortjent sejr til Messerschmidt

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Morten Messerschmidts injuriesag mod B.T. om, hvorvidt DF's folketingsmedlem og spidskandidat til EU-parlamentet skulle have "hyldet Hitler" i Tivoli i april 2007, er endt med en sejr i byretten til Messerschmidt. Tidligere chefredaktør Arne Ullum og journalist Jacob Heinel Jensen bliver begge straffet med 10 dagbøder à 500 kr plus alle sagens omkostninger og en godtgørelse for tort på 25.000 kr. til Messerschmidt.

Så grundigt som forløbet efterhånden er belyst, må dette siges at være en fortjent sejr. Selv før dommen var det oplagt ud fra B.T.'s egen vinkling af episoden sammenholdt med de følgende dages udredninger i foråret 2007, at der ikke var fremlagt bevis for påstanden om, at Messerschmidt hyldede Hitler, trods en gevaldig brandert med heilen og sang. Og der kan næppe være meget, der er mere injurierende end at påstå, at nogen ligefrem hylder Adolf Hitler, hvis det ikke kan bevises.

Efter de mange avisartikler om sagen i april-maj 2007, konkluderede jeg på det, der en overgang var en forligstekst mellem B.T. og Messerschmidt (men som altså siden blev annulleret og resulterede i retssagen):

Det korte af det lange er:

For det første har Messerschmidt været skidefuld og sandsynligvis opført sig på en måde, hvor han har provokeret ved at spille på nazistiske træk. At ikke alle har set det, betyder ikke, at han ikke har gjort det - og her har B.T. vidner. Men det er ikke nødvendigvis en "hyldest" til Hitler, og derfor burde det ikke få andre politiske konsekvenser end tømmermænd.

Men for det andet sætter han selv det, der blot var en vild druktur, over styr efterfølgende. I stedet for at fastholde, at han var fuld og provokerende, men ikke på nogen måde havde "hyldet" Hitler (end of story), drager han Torben Lund ind som ufrivilligt alibi og skifter fuldkommen spor: Nu kommer den forsinkede benægtelse af hele molevitten, inklusiv sagsanlæg.

Rune Engelbreth Larsen, 23. maj 2007

Så vidt det fremgår af pressedækningen af dommen, er B.T. åbenbart ikke dømt for grundlæggende at have fortegnet episodens forløb (at en beruset Messerschmidt skulle have heilet og sunget "Deutschland, Deutschland über alles"), men altså netop for at have tilskrevet Messerschmidt, at han også skulle have hyldet Hitler.

B.T.'s nuværende chefredaktør, Peter Brüchmann, finder således kernen i avisens fremstilling bekræftet af byrettens dom: "Nu er det en sag, der ligger før min tid som chefredaktør, men B.T. er tilfredse med, at retten har ført bevis for, at Morten Messerschmidt heilede og førte to fingre op til næsen. Det er det faktuelt helt centrale i sagen. Episoden i Grøften vil også i dag være fuldt berettiget til en plads på B.T.s forside. Og havde forsiden heddet 'Messerschmidt heilede i Tivoli', havde der slet ikke været nogen sag. Men vi må konstatere, at retten mener, at det ikke berettiger ordet 'hyldest', tilføjer B.T.'s chefredaktør." (bt.dk, 26.2.2009).

I B.T.'s oprindelige artikel hed det imidlertid også: "Og så brød han ud i tysk nazi-sang efter en heftig politisk diskussion med Torben Lund."

Det blev dog siden præciseret, at Messerschmidt havde sunget "Deutschland, Deutschland, über Alles, über Alles in der Welt." Denne sang var rigtignok betydningsfuld for Nazistysklands selvforståelse og blev forbudt af de allierede i 1945, og siden har man i Tyskland udeladt den indledning, som Messerschmidt sang (og som blandt tyskere tilsyneladende signalerer et nazistisk eller højreradikalt ståsted). Men det var vel trods alt en tilsnigelse, at han skulle været brudt ud i "nazi-sang", fordi det ikke blev klargjort i den oprindelige artikel, hvad det var for en sang, og fordi de færreste danskere nok vil forbinde Messerschmidts sang med en nazi-sang (trods dens status i Tyskland).

Summa summarum: Der har kunnet være tvivl undervejs, især fordi B.T. hele tiden har hævdet at have skudsikre vidner. Men ovenpå byrettens dom er der ikke mere at komme efter. Messerschmidt har heilet i en brandert, men intet har godtgjort, at det skulle have andet formål end at provokere eller lave sjov, hvilket ikke med nogen rimelighed kan kaldes en "hyldest" - hvad man så ellers måtte mene herom. Messerschmidts dumhed bestod ikke blot i branderten, men i at han dagen efter faktisk ikke fandt noget som helst at indvende imod B.T.'s artikel og derved gav indtryk af at erkende hele molevitten, ligesom han på samme baggrund var oprigtigt brødbetynget.

Men uanset efterspillet er der altså ikke noget af dét, der har været endevendt, som behøver betyde, at Messerschmidt hyldede Hitler, og selv om detaljer i fremstillingen holdt vand, er der ingen tvivl om, at det var dét indtryk B.T. gav offentligheden for fuld udblæsning.

Derfor har B.T.'s chefredaktør på den ene side nok ret i, at der ikke havde været en sag, hvis avisen blot havde haft en overskrift, der lød: "Messerschmidt heilede i Tivoli." Men det var altså ikke, hvad B.T. skrev.

Dermed er sagen formodentlig slut, eller burde være det.

For B.T. overvejer faktisk at anke dommen - ud fra problematiske bevæggrunde i mine øjne. Chefredaktør Brüchmann udtaler således: "Vi vil nu nærlæse dommen særligt med henblik på det principielle omkring pressens ret til fortolke faktuelt korrekte oplysninger. Vi vil herefter tage stilling til, om sagen af de principielle årsager skal føres i landsretten."

Hvis B.T. mente, at Messerschmidt vitterlig havde hyldet Hitler, og at der var indiskutable beviser herpå, som af en eller anden grund ikke var kommet frem eller taget tilstrækkeligt alvorligt, ville det naturligvis være relevant at anke dommen - men avisen har tilsyneladende ikke noget at indvende imod, at denne afgørende del af fremstillingen er faldet bort. Det, der står tilbage, er derimod avisens ret til at skrive (eller med chefredaktørens ord) fortolke episoden, som det passer dem - men så kan man lige så godt sætte injurielovgivningen ud af kraft.

Messerschmidt vandt, og det er på den baggrund af sagen, der nu er tilgængelig, fortjent. Messerschmidt kan glæde sig over, at der trods alt er grænser for ytringsfriheden - ikke i form af censur, selvfølgelig, men i den forstand at selv pressen kan blive draget retligt til ansvar for at brodere for kreativt videre på fakta.

Rune Engelbreth Larsen,
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 26.2.2009