Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Özlem Cekic gør op med populismen i S-SF

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I forbindelse med udgivelsen af Özlem Cekics bog Fra Føtex til Folketinget, der udkommer den 6. marts, gør den tyrkiskfødte folketingspolitiker fra SF op med den populisme, der først og fremmest i social-, rets- og udlændingepolitikken har kendetegnet Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti de seneste år under Helle Thorning-Schmidts og Villy Søvndals ledelse.

Cekic påpeger helt elementært, at selvfølgelig vil S og SF gerne tiltrække stemmer fra regeringen og Dansk Folkeparti, men så længe det foregår ved at kopiere regeringens og Dansk Folkepartis værdipolitik, er det i sidste ende ligegyldigt - det handler naturligvis om at sætte sin egen dagsorden og vinde slaget på egne præmisser: "Det kan også godt være, at vi kan hive stemmer over fra DF - og det vil jeg gerne. Forudsat, at de har ændret holdninger - jeg vil ikke have dem, hvis det er venstrefløjen, der skal forandre sig." (Information, 24.2.2009).

Hun tager afstand fra Socialdemokraternes udspil, hvor man særskilt vil true etniske minoriteter med tvangsfjernelser, hvis børnenes sprogkundskaber ikke er gode nok, og de ikke går i daginstitution: "Når omkring fem procent af tosprogede børn i København og Århus ikke kommer i institution, skyldes det bl.a. ofte forældrenes bekymring for, at pædagogerne ikke tager hånd om børnene. Så en indsats for børnene skal omfatte hele familien - det drejer sig om at hjælpe, ikke om at straffe."

Cekic eksemplificerer bl.a. gennem sit eget liv, hvor kontraroduktivt det fordomsfulde syn på etniske minoriteter allerede har været i en årrække:

Efter to år med skolegang i en lille by tæt på Ankara og med traditioner langt fra de danske fik Özlem Cekic under en sommerferie at vide, at hun skulle blive i Danmark. (...)

Det var begyndelsen på en svær skolegang, som ikke blev lettere, da hun i trods en dag valgte at tage tørklæde på. Moren bar tørklæde - ikke af religiøse årsager - men som en naturlig del af hendes beklædning. "Hun synes slet ikke, at tørklædet passede til mine cowboybusker, og min far synes også, det var noget pjat."

Blandt kammeraterne fik hun dog en vis status. "Pludselig var det ikke vigtigt, om jeg byttede om på en og et. De ville vide, hvad jeg mente om ting, og hvorfor jeg havde tørklæde på."

Det ville lærerne til gengæld ikke. De indkaldte forældrene til møde, hvor de henstillede til især Özlem Cekics far, at han skulle lade være at presse sin datter til at dække sig til.

"Min far forklarede, at han intet havde med det at gøre, men læreren gentog bare: 'Det er vigtigt, at du ikke presser din datter.'"

I det hele taget oplevede hun igennem sin skolegang, at lærerne dømte hende og de andre minoritetsbørn. "Efter ramadanen blev jeg aldrig spurgt, hvad jeg havde fået i gave - det handlede altid om, hvordan vi minoritetsbørn sultede. Vi blev også bedt om at forklare klassen og læreren om vores kultur. Det var jo helt magtfordrejende og gjorde, at der blev stor forskel på os børn," siger hun og tilføjer: "Og den forskelsbehandling sker også i dag." (...)

"Man sender i realiteten disse børn ud på gaden, og hvem forventer så, at de bliver lovlydige borgere, der bidrager? Det er da den største falliterklæring for et samfund."

Information, 24.2.2009

Og efter denne falliterklæring, der baseres på politisk eksklusion, social straf og rettighedsunderskud, undrer offentligheden sig over, at marginaliserede unge søger til det sammenhold, de kan få, i isolerede subkulturer eller kriminelle bander, hvor man vender det omgivende samfund ryggen?

En falliterklæring, som kun bliver større og mere graverende med den fortsatte piskepolitik, som Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti efterhånden er helt enige om, og som Søvndal, Sohn og Kragh i stigende grad er parate til enten at bifalde eller blot se passivt til. SF skal vise, at det er "ansvarligt" og "regeringsdueligt", og det betyder tilsyneladende, at man skal sige ja og amen, når Socialdemokraterne slår lige så megen udlændingepolitisk plat på alle samfundsproblemer som VKO - med andre ord en yderligere intensivering af den herskende fordomsfuldhed og kontraproduktive populisme.

På tide, at S og SF fokuserer på at vinde det politiske slag dér, hvor de har en stærk sag, der er deres egen, og som står i klar opposition til regeringen, eksempelvis skatte-, fordelings- og miljøpolitisk, i stedet for at underprioritere disse områder til fordel for en populistisk nivellering af rets-, social- og udlændingepolitikken, hvor man har givet fortabt og passivt glider i retning af VKO's moralistiske straffe- og eksklusionspolitik.

Regeringens Rødvins Reform er et oplagt og aktuelt sted at sætte ind og tage et konfrontatorisk slag. Den er ikke blot fordelingspolitisk skæv og vil dermed næppe betyde andet end større opsparing og længere ferier til de i forvejen mest privilegerede, men er tillige blottet for reelle grønne visioner og stiller ligefrem som ultimatum at fastlåse dansk politik på et dogmatisk skattestop helt frem til 2019. Det er afskedssaluttens glimmer fra Fogh, der tydeligvis har sat næsen op efter at forlade dansk politik under festfyrværkeriets selektive gaveregn som de velbjærgedes gavmilde velynder.

At gå med i skattereformen med de få kosmetiske ændringer, man eventuelt kan få med, ville være totalt hul i hovedet og blot endnu et knæfald for den stillestående konsensus-politik, S og SF i forvejen har overtaget fra VKO på alt for mange områder - men som der heldigvis fortsat af og til er oprør imod internt.

Rune Engelbreth Larsen,
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 25.2.2009