Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Tørklædet som dansk kulturarv og aktualitet

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Mens regeringen, Dansk Folkeparti og (hovedparten af) Socialdemokraterne stik imod kritikken fra bl.a. Domstolsstyrelsen, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder vil forbyde dommere at bære såkaldte religiøse symboler i danske domstole for specifikt at ramme potentielle muslimske kvindelige dommere med hovedtørklæde, er der ingen planer om at fjerne Domstolsstyrelsens og samtlige domstoles logo, der viser et eksplicit religiøst symbol, nemlig et kristent kors.

Information Ulrik Dahlin har gjort opmærksom på dette forhold, som hidtil har været overset i debatten:

Hvis justitsministeren skal være konsekvent, bør han straks tage initiativ til at få ændret det logo, som Domstolsstyrelsen og samtlige danske domstole fra Hjørring til Rønne anvender. Der er nemlig ingen tvivl: Logoet viser en kongekrone, der øverst prydes af et kristent kors.

Kongekronen, som i stiliseret udgave er alle danskere bekendt fra de småmønter, der rasler så ensomt i lommen, er Christian 5.'s danske krone. Den opbevares i dag på Rosenborg Slot, og i kronens top sidder et azurblåt rigsæble, der øverst prydes af et såkaldt kløverbladskors.

At korset øverst på kronen signalerer den kristne tro, bekræfter statens ekspert i heraldik, Nils Bartholdy fra Rigsarkivet, over for Information: "Korset øverst på rigsæblet vinder om statens og monarkens tilhørsforhold til den kristne konfession," siger han.

Det samme siger museumsdirektør for Rosenborg Niels-Knud Liebgott: "Korset symboliserer, at Kristus hersker over verden."

Og på kongehusets hjemmeside skriver Hofmarskallatet: "Øverst er et kløverbladskors, som vidner om monarkens og statens tilhørsforhold til kristendommen."

Information, 23.1.2009

Som bekendt er det i dag primært blandt Danmarks muslimer, at der er kvinder, som bærer hovedtørklæde, og lovens sigte på dommernes personlige symboler er alene udsprunget af bestræbelserne på at gøre tørklædet til kerneproblemet og så give loven en tynd gang fernis, der formelt skal få det til at se ud som en 'religionsneutral' lov.

At dette er tilfældet, understreges altså ikke alene af, at loven selvfølgelig i sidste ende er en følge af Dansk Folkepartis antimuslimske kampagner, men også af den samtidige accept af korset i domstolene.

Sagen er imidlertid, at tørklædet er et betydeligt mindre entydigt religiøst symbol end f.eks. korset i en dansk historisk kontekst, hvis man blot løfter perspektivet en anelse videre end Dansk Folkeparti - det kvindelige hovedtørklæde er som så meget andet et kontekstafhængigt klædestykke, som ikke blot kan betyde vidt forskelligt for de forskellige muslimske kvinder, der bærer det, men som tillige både aktuelt og historisk er blevet tillagt vidt forskellige betydninger i Danmark, og som ubestrideligt har sin indlysende plads i viften af danske udtryksformer, kulturhistorisk og aktuelt.

Hvad fortæller det så, hvis en kvindelig dommer skulle bære hovedtørklæde i retten? Det fortæller lige så lidt om, hvad dommeren i givet fald selv lægger i islam, som et kors fortæller om, hvad den enkelte kors-bærer forstår ved kristendom - om end det i begge tilfælde ganske indlysende vil være noget fuldkommen andet end fundamentalistisk totalitarisme, i kraft af at det bæres af en dommer i en retsstat. Og hvor lidt eller meget en kvindelig muslimsk dommer f.eks. måtte udtrykke sin identitet med tørklædet, kan ingen anden end hun selv vide - ligesom ingen kan vide noget om, hvorvidt en anden dommer i et 'neutralt' jakkesæt er ateist, kristen, agnostiker eller hindu, eller hvor lidt eller meget vedkommende personligt finder dette relevant for sin identitet.

Det eneste afgørende er, at dommeren dømmer efter loven, og hvis en dommer pludselig skulle opføre sig uprofessionelt på en måde, som afspejler uvedkommende præferencer, vil det indlysende blive opdaget - hvad enten vedkommende bærer tørklæde eller ej, og hvad enten vedkommende er muslim eller kristen.

Men det korte af det lange er, at selve hovedtørklædet kun for en uhyggeligt snæversynet og propagandistisk betragtning kan gøres til et entydigt muslimsk - eller sågar islamistisk og 'nazistisk' - symbol. Danmark er historisk, kunstnerisk og aktuelt præget af kvindelige hovedtørklæder, hvilket kun yderligere understreger hysteriet i Dansk Folkepartis virkelighedsfjerne og absurde sammenligning heraf med nazisternes hagekors såvel som regeringens og Socialdemokraternes knæfald for samme parti.

Det kvindelige hovedtørklæde er ikke bare blevet, men har altid været en del af danskheden med veklsende tydelighed og betydning.

Og hvis du ikke kender danske statuer, der flere forskellige steder i landet afbilder kvinder med hovedtørklæde; hvis ikke du ved, hvor meget man flere steder i landet håndhæver historiske lokaldragter med kvindelige tørklæder, og hvis du heller aldrig har set 1970'ernes feministiske tørklæde-symbolik eller er stødt på en moderne dansk kvinde med tørklæde, så må det være et udtryk for selvforskyldt blindhed - eller antimuslimsk indoktrinering.

I så fald er her lidt tiltrængt anskuelsesundervisning - et billed-udvalg af Danmarks tørklæders mangfoldige, kunstneriske, kulturelle og kontekstafhængige betydning: Danskhedens kvindelige hovedtørklæde.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 26.1.2009