Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Vejrhanen Fogh hylder ørnen Obama

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Den amerikanske nationalfugl er som bekendt ørnen - mere og mere tyder på, at den danske (eller i det mindste den danske statsministers) nationalfugl er vejrhanen.

Anders Fogh Rasmussens kommentarer til Barack Obamas indsættelsestale såvel som hans tidligere begejstring for den nyvalgte præsident understreger i alle tilfælde atter, hvilken formatløs vendekåbe-politiker den danske statsminister har udviklet sig til.

Til TV-Avisen udtalte Fogh oven på Obamas tale: "Jeg synes, at han i talen kom med meget, meget stærke markeringer i kampen mod terror. Og han efterlod jo ingen tvivl hos nogen om, at han vil fortsætte en aktiv amerikansk indsats mod terrorismen i verden." Endvidere hæftede statsministeren sig ved, at "Barack Obama - og det synes jeg også at talen understregede - vil række ud til hele verden og søge et bredere samarbejde end det, vi har set i de senere år", og han tilføjede, at der nu er to sager, hvor Danmark ser ens på tingene - Afghanistan og klimaproblemerne.

Det bliver ikke meget mere tåkrummende end denne selviscenesatte entusiasme, hvormed Fogh er gået fra at være Bush's mest leflende skødehund til nu at være best pals med Barack Obama, som i tale efter tale - indsættelsestalen inklusiv - om noget har understreget ét overordnet tema og én overordnet retning for den kommende tid, og det er et opgør med de forgangne otte års præsidentperiode.

Nu ved vi jo ikke, hvordan Obamas konkrete politik faktuelt vil se ud, men i en kommentar til den nyindtrådte præsidents ord, grænser det i alle tilfælde til virkelighedsfornægtelse, når Fogh desperat leder efter en måde at vaske sin egen Bush-tavle ren.

Havde den danske statsminister haft et minimum af selverkendelse og format, havde han selvfølgelig taget afstand fra Obamas gentagne knusende retoriske opgør med Bush-æraen, som Fogh er en af de statsledere, der har været allermest ukritisk overfor. I stedet hæfter han sig ved det banale i, at den amerikanske præsident selvindlysende lover kamp mod terror - hvilken amerikansk præsident, ja, hvilken politiker gør dog ikke dét?

Heri ligger selvfølgelig ikke skyggen af nyhed, endsige overraskelse, hvormed Obama kan adskilles fra nogen som helst; det gør der derimod i det utvetydige pejlemærke, at Obama i sine taler klart har distanceret sig fra Bushs måde at føre war on terror på.

Fogh lader som ingenting. Af hensyn til sin rent indenrigspolitiske dagsorden er han nødt til at klamre sig til Obama, så ikke oppositionen løber med det momentum, der p.t. er i et utvetydigt opgør med Bush (og Fogh-) æraen.

Fogh er selviscenesættelsens vejrhane - den superliberalistiske minimalstats-profet, som gladeligt iscenesætter sig som den offentlige sektors socialdemokrat, når statsministertaburettens sikkerhed byder det, den klima- og miljøfornægtende kyniker, som gladeligt iscenesætter sig som den grønne revolutions ankermand, når statsministertaburettens sikkerhed byder det, og den næsegruse beundrer af George Walker Bush, som gladeligt iscenesætter sig som den bedste ven af Barack Hussein Obama, når vinden skifter.

Anders Fogh Rasmussen, Bush's danske statsminister - diskriminationens, terrorlovgivningens og hånens, spottens og latterliggørelsens statsminister - byder opgøret med Bush velkommen med sit allerstørste tandsmil.

Det er nøjagtigt så forlorent, som det lyder.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 21.1.2009


Læs også: Forventningens eller Skuffelsens Obama?