Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Terrorbombning i Gaza

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Hvad er proportionerne i den aktuelle konflikt mellem Hamas og den israelske regering? At Hamas er ansvarlig for den seneste tids mange terrorbomber mod civile israelere, og at den israelske regering er ansvarlig for et omfattende terrorbombardement mod Gaza med foreløbig ca. 300 døde og mere end 700 sårede palæstinensere. Hamas, der står isoleret og marginaliseret i den vestlige verden, kontra regionens absolutte stormagt, Israel, som med USA's accept mobiliserer et militærapparat, der er Hamas' tusindfold overlegent.

Det er umuligt at have sympati med Hamas-regimet og det verdenssyn, som det baserer sig på, men det er heller ikke lettere at have sympati for den apartheid-politik, som den israelske regering fører mod palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza, og som har stået på i årtier. Det seneste år er Gaza tilmed blevet omdannet til et brutalt fængsel, hvor halvanden millioner mennesker på et område på størrelse med Langeland udsultes og undertrykkes under et israelsk jerngreb.

Hvis ikke dét fører til yderligere radikalisering, som kun Hamas og ligesindede profiterer af, er der intet, der gør det.

Det er for længst blevet fuldkommen omsonst at diskutere, "hvem skød først", eftersom regionens knuder kun er blevet stadig mere sammenfiltrede sår gennem de forgangne tres år, hvor millioner af palæstinensere er blevet spredt som en statsløs, diskrimineret og ildeset befolkningsgruppe i de arabiske nabostater, og hvor andre millioner er blevet - og fortsat bliver - brutalt undertrykt som følge af Israels politik på Vestbredden og i Gaza.

I disse sidste sørgelige og parcellerede palæstinensiske enklaver kvæles befolkningen enten af de israelske soldater og bosættere eller af Israels militærblokade samt af deres egne magthaveres korruption og inkompetence.

Den fortsatte militære eskalering har således kun tre åbenlyse resultater: 1) Yderligere brutalisering og udsultning af halvanden million palæstinensers i Gaza, 2) yderligere radikalisering med yderligere palæstinensisk terror til følge, hvilket igen fører til 3) yderligere intensivering af den israelske militarisme.

Selvfølgelig kan man ikke forvente passivitet over for talrige raketangreb mod civile israelere, men Israels igangværende militærreaktion er fuldstændig proportionsløs - og som nævnt kommer den oven på en eksisterende radikaliseringsspiral, for hvilken Israels apartheidpolitik bærer hovedansvaret.

Og så længe denne spiral foregår med USA's udtalte eller uudtalte accept, er det en ond cirkel, der vil fortsætte med at kværne almindelige palæstinenseres tilværelse til et helvede - som den har gjort det i årtier.

APROPOS: Læs også Michael Jarlners udmærkede baggrundsartikel på Politiken.dk og en øjenvidneberetning fra Gaza på Modkraft.dk:

> Gaza - nogle kalder det verdens største fængsel
> »Vi har ret til at forsvare os mod den israelske aggression«

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 28.12.2008