Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Karaktermord på Bonnichsen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Dansk Folkeparti igangsatte for alvor klapjagten på tidligere operative chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen, da Pia Kjærsgaard for nogle uger siden udnævnte ham til "modspiller" og krævede, at Justitsministeriet skulle undersøge ham, fordi han i modsætning til Dansk Folkeparti havde udtrykt kritik af tuneserloven og ved forskellige lejligheder har stået fast på retssamfundets fundamentale principper (jf. DF’s klapjagt på Bonnichsen).

Dengang afviste justitsminister Brian Mikkelsen i lighed med andre politikere Kjærsgaards usaglige og mistænkeliggørende bestræbelser mod Bonnichsen, men Dansk Folkeparti lod den selvfølgelig ikke standse der og fortsatte med yderligere mistænkeliggørelse af Bonnichsens gøren og laden.

Partiets strategi er smart: Bonnichsen bliver tilstrækkeligt tilsværtet offentligt, så medierne langsomt undlader at benytte ham som den terror-ekspert han er, med årelang erfaring i efterretningsarbejdets terror-forebyggelse og -bekæmpelse. At han af og til sobert og objektivt har påpeget, at terror-risikoen i almindelighed overdrives, og at han har fastholdt, at dialog i almindelighed er et vigtigt og virksomt redskab for at undgå terror, har påkaldt ham Dansk Folkepartis foragt.

Senest har Peter Skaarup således mistænkeliggjort Bonnichsen ved at sammenligne ham med den tidligere medarbejder i Forsvarets Efterretningstjeneste, Frank Grevil, der blev idømte fire måneders fængsel for at bryde tavshedspligten: »Det er underligt, at man har kørt den profil, man har, over for Frank Grevil fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der som ansat fik sagt nogle ting, han ikke skulle have sagt, og givet nogle papirer væk, som han ikke skulle have givet væk, mens en tidligere ansat (Hans Jørgen Bonnichsen, red.), der har haft et lige så betroet job - hvis ikke mere betroet - udtaler sig i tide og utide om forholdsvist konkrete sager, som han har været involveret i.« (Ritzau, 30.11.2008).

Meget alvorlige anklager, pakket ind i svævende ukonkrete insinuationer, hvor Dansk Folkeparti både agerer anklager og dommer med åbenlyst falsk påskud. Men da man ikke vil politianmelde ham (fordi der selvfølgelig ikke er nogen sag), kan man altså fortsat tilsværte Bonnichsen som kriminel uden rettergang.

Udover det rets-undergravende i partiets fremgangsmåde er der heller ingen saglig sammenligning med Bonnichsens rolle i debatten som ekspert og Grevils udlevering af efterretningsmateriale fra Forsvarets Efterretningstjeneste til Berlingske Tidende i 2004. Grevils FE-materiale viste, at FE var betydeligt mere tilbageholdende i vurderingen af irakiske masseødelæggelsesvåben end de vilde historier fra de varme lande, som Per Stig Møller, Anders Fogh og den øvrige regering serverede offentligheden. Hans forbrydelse var en samvittighedshandling, men det var stadig væk en ulovlig handling, og han blev som bekendt dømt (urimeligt hårdt).

Til sammenligning har Bonnichsen ikke udleveret så meget som hjørnet af et frimærke fra PET, han er desuden pensioneret og altså ikke længere ansat i Politiets Efterretningstjeneste, men har i både bøger og offentlige udtalelser holdt sig til principielle spørgsmål eller kommenteret konkrete sager ud fra viden, der i forvejen er offentligt tilgængelig. Men både Grevil og Bonnichsen har forbrudt sig mod Dansk Folkeparti, og det er selvfølgelig den egentlige grund til partiets kriminaliserende sammenligning.

Selv siger Bonnichsen da også om Dansk Folkepartis tilbagevendende mistænkeliggørelse: »Hvad i alverden har jeg dog sagt, som i bund og grund kan give anledning til noget som helst? Hvis man læser mine bøger, så kan man se, hvad jeg har sagt. Jeg har rost PET i en sådan grad, at jeg på et tidspunkt blev mistænkt for at være PET’s forlængede arm. Jeg har talt om retssikkerhed og et anstændigt forhold til vores muslimske landsmænd. Det bekommer åbenbart ikke Dansk Folkeparti særligt godt, og det er det, jeg skal straffes for med en fuldstændig hetzagtig kampagne mod min person.« (Ritzau, 30.11.2008).

Når derfor Skaarup siger, at det efter hans opfattelse »ikke er sikkert«, om Bonnichsen har brudt sin tavshedspligt, »men at man ikke kan udelukke det«, er det topmålet af magtfuldkommenhed fra selveste formanden for Folketingets Retsudvalg, fordi han dybest set gør det til et spørgsmål om, at så længe Bonnichsen ikke er fundet uskyldig i Dansk Folkepartis anklage, kan man ikke udelukke, at han er skyldig i at bryde loven.

Det efterlader i virkeligheden kun Bonnichsen mulighed for selv at gå til domstolene for at blive renset - hvilket man må håbe, at han gør, så det én gang for alle kan blive slået fast med konsekvenser for Kjærsgaard og Skaarup, at det både juridisk og politisk er Dansk Folkepartis utilslørede angreb på hans ytringsfrihed og bagvaskelsen af hans person, der er den eneste substans i denne sag.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 1.12.2008