Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Åbent video-brev om Dansk Folkeparti

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Jacob Holdt og jeg har udsendt en opfordring til international kritik af Dansk Folkepartis retorik og politiske indflydelse i Danmark i ovenstående video-brev til Obama via Youtube og Facebook. Med offentliggørelsen heraf ønsker vi at delagtiggøre USA og det øvrige udland i Dansk Folkepartis dæmoniserende retorik over for trængte minoriteter og protestere mod partiets foruroligende betydning i dansk politik. Teksten i video-brevet kan bl.a. læses her:

AN OPEN LETTER TO OBAMA: ON DANISH RACISM

USA's sorte ghettoer har vist, hvor fatale og langvarige konsekvenser accepten af hadefulde generaliseringer og negative stereotyper mod en trængt befolkningsgruppe har for samfundets sammenhængskraft.

Et kritisk lys udefra kan være en nødvendig og hjælpende hånd, ligesom mange i dagens USA udtrykker taknemmelighed for den kritik udlandet gav i de år, da amerikanske politikere dæmoniserede deres egne sorte mindretal for at få hvide stemmer. Vi opfordrer hverken til optøjer eller boykot, men til en mellemfolkelig og medmenneskelig kritik af den sump, danske politikere har gravet sig selv ned i i disse år.

Danmark har meget at lære - på godt og ondt - af den udvikling, USA har gennemløbet i forhold til det foregående århundredes udvikling af det politiske syn på landets afroamerikanske befolkningsmindretal.

Med held kan brevet hen ad vejen kan føre til stigende amerikansk fokus på og kritik af den anti-muslimske udvikling hjerhjemme, ligesom vi håber, at det amerikanske præsidentvalg også i Danmark kan føre til et omslag i retning af mere dialog og forståelse i stedet for den indvandrer-hån og -foragt, som har domineret den politiske agenda de senere år.

Den lære har man for længst gjort sig i USA, og havde man ikke lært det, ville det have været utænkeligt, at en afro-amerikaner nogen sinde kunne blive valgt som præsident. Til sammenligning er der vild opstandelse i Danmark under udsigten til, at en muslimsk kvinde iført hovedtørklæde blot skulle betræde Folketingets talerstol som folkevalgt medlem eller suppleant.

Det er på tide at erkende, at Dansk Folkeparti - og i særdeleshed den overdrevne realpolitiske indflydelse partiets antimuslimske linje har i dansk politik - er en af de ildevarslende politiske tangenter i Vesten, og at den konstant genererer integrationsproblemer og kløfter i samfundet, som på længere sigt skaber uoverskuelige problemer, som det er så meget desto vigtigere også at adressere i Vestens globaliserede virkelighed, som vi er en del af.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 26.11.2008