Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Pæredanske æresdrab

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Af to grunde var det vel-researchet journalistik af høj relevans, da Jyllands-Posten i weekenden påbegyndte afdækningen af jalousi-drabenes omfang og karakter i Danmark: For det første fordi der er tale om et væsentligt emne i sig selv, og for det andet fordi det for engangs skyld kommer eksplicit frem, at pæredanske adfærdsmønstre naturligvis kan hamle op med negative traditionsbestemte problemstillinger, som medierne ellers har det med at reservere familier med ikke-dansk etnisk/religiøs baggrund.

Det er ikke kun i indvandrerfamilier, at mænd myrder deres koner eller ekskoner for at redde stolthed og ære.

29 kvinder i Danmark er de seneste tre år blevet slået ihjel af en jaloux mand eller eksmand. Mændene dræber især, fordi de er bange for at miste ære, når kvinden f.eks. er ved at forlade forholdet.

Jalousifølelse og lavt selvværd gør, at gerningsmanden føler, at han mister agtelsen udadtil og derfor føler sig nødsaget til at myrde.

»En del af det er det samme, som vi ser i de såkaldte æresdrab. Psykologien bag er den samme. De danske mænd tænker på samme måde som indvandrermænd, der føler, at de ikke kan leve med ydmygelsen, hvis konen går,« siger psykiater Henrik Day Poulsen.

Det samme mener to af landets mest erfarne drabsefterforskere. Tidligere chef for rejseholdets drabssektion politiinspektør Bent Isager-Nielsen fremhæver, at der er »et element af skam i danske jalousidrab, fordi mændene taber ansigt«.

Drabschef i Københavns Politi, vicepolitiinspektør Ove Dahl, vil ikke bruge termen 'æresdrab', fordi den vækker andre associationer, men understreger:

»Det handler om at miste stolthed og status. Det kan være den velfungerende familie, de velfungerende børn eller den velfungerende økonomi, som man ikke kan overskue at miste. Derfor begår manden drab i affekt. På den måde kan man godt sige, at det handler om ære.«

Jyllands-Posten, 23.11.2008

Det er ikke første gang, at denne parallel mellem såkaldte æresdrab i indvandrermiljøer og jalousidrab af pæredansk observans forekommer - som redaktør af B.T. var det også en pointe, Erik Meier Carlsen fremhævede i en leder for nogle år siden:

En skamplet på menneskehedens samvittighed [æresdrab], ja, men samtidig kan det være rimeligt at søge at forstå, at de følelser, der udløser de uhyggelige handlinger, ikke i enhver henseende er forskellige fra dem, der styrer den moderne dansker.

Vi ved jo, at hovedparten af alle drab i Danmark er jalousidrab - og i den moderne individualiserede danske kultur er jalousi jo ikke et spørgsmål om familiens, men om individets ære.

Det ubærlige tab af værdighed, som ægteskabelig utroskab og svigt kan bringe svage mennesker ud i, er i sin essens af samme art som de følelser, der driver en »vanæret« familie fra en anden kultur til den ulykkelige handling at slå et andet menneske i hjel.

B.T., 19.10.2005

Det er psykiske og sociale faktorer såvel som traditionsbundne vaner, der ligger bag, ikke specifikke religioner, og det, vi altså almindeligvis kalder "æresdrab" herhjemme (når det finder sted i familier med ikke-dansk etnisk herkomst), er et transkulturelt fænomen, som både hinduer, kristne, konfucianere, jøder, buddhister, muslimer og sikher forskellige steder i verden kan skrive på deres traditionsbundne visitkort.

Jeg vil dog fastholde, at der naturligvis fortsat er forskel på såkaldte æresdrab og jalousi-drab, hvorfor overskriften på dette blog-indlæg er en tilsnigelse ("pæredanske æresdrab"), men forskellene er ikke større, end at det er rimeligt at pege på centrale paralleller, som det fremgår af Jyllands-Postens artikel.

Og fremfor alt kan det måske også få øjnene op for den usaglige og proportionsforvrængende ensidighed, hvormed visse medier og debattører - og ikke mindst en række politikere fra Dansk Folkeparti - hidtil har overfokuseret selektivt på æresdrab for at stigmatisere indvandreres adfærdsmønstre i almindelighed.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 24.11.2008