Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Selvfølgelig skal tuneseren have erstatning

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Højesteret har fastslået, at Politiets Efterretningstjeneste ikke har kunnet bevise, at den mistænkte 37-årige tuneser havde en drabsplaner mod Kurt Westergaard, og dermed har han været ulovligt fængslet.

Dermed er det nu også skåret ud i juridisk pap, at manden er uskyldig, for hvis man er frikendt ved landets højeste juridiske domstol, er man juridisk uskyldig, og mere uskyldig kan man ikke blive i et retssamfund. Så meget desto mere understreges atter den underminering af retssikkerheden, som skal ramme samme person på "tålt ophold", hvor han - og flere andre - nu skal straffes ene og alene for PET's ubevisbare påstande.

Af flere grunde er det således kun indlysende, at den uretmæssigt indespærrede og ekstremt mistænkeliggjorte tuneser selvfølgelig bør kunne forvente en klækkelig erstatning, og derfor er det den omvendte verden, når Venstres retsordfører, Kim Andersen, fortsat sår tvivl om, hvorvidt manden har været uretmæssigt fængslet.

"Det vil for mange og mig virke meget mærkeligt, hvis det danske samfund skal betale en erstatning til den 37-årige. Men det må retten afgøre. Vi har et retssamfund med principper, vi skal stå vagt om. Det indebærer, at er man uretmæssigt fængslet, så kan man få en erstatning. Det specielle ved denne sag er, at ingen ved, om han reelt har været uretmæssigt fængslet." (Ritzau, 19.11.2008).

I det sidste tager han fejl. Det er nemlig helt klart tilfældet, at alle nu ved, at tuneseren har været "uretmæssigt fængslet", for enhver, der har været fængslet, men har fået domstolens ord for, at man ikke er skyldig, har selvfølgelig været uretmæssigt fængslet. Punktum.

At han har været slæbt gennem mediecirkusset og som følge af PET's håndtering af sagen utallige gange er blevet dømt på forhånd, gør det kun endnu mere oplagt. Så jo, selvfølgelig skal tuneseren have erstatning - vi lever (stadig væk) i et retssamfund.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 20.11.2008