Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Ellemann og Hornbech vs. Kjærsgaard og Jespersen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Folketingets populistiske treenigheed, Pia Kjærsgaard, Karen Jespersen & Inger Støjbjerg, er atter samlet i forargelse og raser mod integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs udramatiske udspil om, at man godt kan gå i dialog med radikale muslimske grupper.

Det er "grotesk", lød det fra Kjærsgaard, og fra Venstre undsagde Jespersen og Støjbjerg omgående deres partifælle ved manipulatorisk at gøre Hornbechs linje den direkte vej til knæfald for ekstremistiske islamister.

"Det må være noget med at male fanden på væggen," konstaterede integrationsministeren præcist til TV2 News - desværre uden opbakning fra sit parti.

Men hvor ekstrem opstandelsen over Hornbechs udspil er - og hvor usympatisk og kontraproduktiv skræmmekampagnen mod muslimske minoriteter i almindelighed er i dette land - tydeliggøres af den afgående amerikanske ambassadør, James P. Cain, der for nylig forklarede, hvorfor han selv har besøgt mange moskeer i Danmark, og hvor vigtig en fremstrakt hånd og afvisning af hån er i integrationsprocessen.

Danmark kan på godt og ondt lære af USA, understregede ambassadøren:

- This is new in Denmark, this whole issue of integration of minorities and trying to live with people who are different – in America we've had 100 years of experience with that. We fought racial wars, we had wars in every major city in the 1970's, and we learned that the political leaders had to be symbolic example setters to the rest of society to show the hand of friendship. And that's why, for example, after nineeleven the President the very next day took off his shoes and visited a mosque in Washington to show that Islam is not the enemy.

- Americans in some point of our history decided that it was more important to have an ordered, integrated, diverse, peaceful, secure, harmonious society – harmonious racially, harmonious from an ethnic perspective, harmonious religiously – than it was to each have the individual right to insult our neighbours, to incite violence, to draw offensive cartoons just for the heck of it.

- I think your are beginning to face some of the challenges that America has started facing 60-70 years ago, when the ever present minority that was always in America began to excercise some of it's political rights and be heard and be seen. And you are seeing that now in Europe with your growing populations of immigrants, in your case primarily immigrants from Muslim countries, so you are struggling with how to hold on to your cherished traditions and your culture and your danishness while welcoming strangers and making them feel like they're part of your society - which you want, because you don't want them to turn into extremists and angry young people who attack your symbols of power, which is what America faced 30-40 years ago.

DR 2, Deadline, 12.11.2008

Og for nu at understrege, hvor meget dette har ligget en amerikansk republikansk ambassadør på sinde, og dermed hvor langt fra en elementært afdramatiserende kurs i integrationspolitikken og udlændingedebatten, Danmark har fjernet sig, gentog han sine pointer i DR's Aftenshowet.

Til trods for at studieværten tydeligvis hellere ville forblive på small-talk-niveauet om "dansk hygge" og ambassadørens "pinlige oplevelser", var det kulden over for nytilkomne medborgere, som Cain vendte tilbage til:

- I did come to understand that this society does feel a little insulated, a littlebit under threat, and wants to sort of keep the outside away. And that's creating some challenges in society, and it also creates some challenges for newcomers to feel at home here.

- America has had a lot of challenges over the last 50 years, particularily with integration and diversity and trying to adapt to change. We've made some mistakes, but we have also learned, that our societies can be strong, can be true to our essential values and nature and still be diversified. And I would suggest that perhaps Denmark and all of Europe should look to some of America's hard learned lessons on integration and diversity.

DR, Aftenshowet, 13.11.2008

Det er forventeligt gået helt hen over hovedet på Jespersen, Støjbjerg og Kjærsgaard, men ikke på Uffe Ellemann-Jensen, der i sin klumme tager fat i Cains pointer og ved hjælp af den amerikanske ambassadørs eksempel illustrerer Dansk Folkepartis selektive 'ytringsfrihed' og kontraproduktive kurs i udlændingepolitikken:

Verden omkring Danmark er repræsenteret i vores lille land af ambassadører. De er jo diplomater, så de træder gerne varsomt, for de ved, at danskerne ikke bryder sig om at lytte til andres meninger om os, hvis de afviger fra den danske selvforståelse. En sjælden gang imellem lykkes det alligevel at få en pointe anbragt. Det var, hvad vi oplevede, da den amerikanske ambassadør i Danmark - James P. Cain - i sidste uge udsendte en bog om sine rejser rundt i landet. I den forbindelse blev han interviewet i DR2’s “Deadline”. Og her gik han lige til kanten - ømskindede typer vil måske mene, han gik over kanten. For hans budskab var - i min journalistiske og strammede gengivelse - at danskerne skylder omverdenen at tage truslen fra ekstremisterne alvorligt. Det gør vi ikke ved at isolere det muslimske mindretal og lave sjove men krænkende tegninger for at demonstrere, at det har vi sandelig lov til. Opgaven består i at isolere ekstremisterne, og det gør man ved at række hånden ud til alle de vrede og utilfredse og utilpassede. Altså dialog i stedet for den kolde skulder. (...)

Det var klar tale.

Jeg har endnu ikke hørt krav på Christiansborg om at ambassadøren smides på porten. Det kan måske skyldes, at ytringsfrihedens fremmeste forkæmpere har haft så travlt med at begrænse ytringsfriheden for en forhenværende souschef i PET, at de slet ikke har opdaget ambassadørens grovheder.

Jeg blev ellers så opmuntret, da jeg i aftes på TV hørte Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti sige, at "… hvis der er risiko for at vi skader Danmarks interesser, så er det bedre at man holder sin mund …" - for da troede jeg, han havde hørt ambassadør Cains vise ord, og lagt sig dem på sinde - men ak nej, sådan skulle det ikke forstås. Det drejede sig om, at hvis den pensionerede politiinspektør sagde noget, Pia & Co. ikke brød sig om, så skulle han hellere holde sin mund …

Uffe Ellemann-Jensen berlingske.dk, 18.11.2008

Justitsminister Brian Mikkelsen har i mellemtiden fornuftigt nok afvist Dansk Folkepartis bizarre krav om at indlede en "undersøgelse" af tidligere operative chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen, for at være en "modspiller", som Pia Kjærsgaard har formuleret det i sin forargelse over, at han tillader sig at kritisere tuneser-loven og stå fast på retssamfundets grundlæggende principper (jf. indlægget DF's klapjagt på Bonnichsen).

Det er betryggende, at partiet i det mindste på dette punkt står isoleret - et par kommentarer fra Venstre og SF:

Venstres retsordfører, Kim Andersen: "En undersøgelse er efter min mening ikke relevant. Hans Jørgen Bonnichsen har sin ytringsfrihed, og med mit kendskab til ham, så er han yderst bevidst om, hvad han gør."

SF's formand, Villy Søvndal: "Pia Kjærsgaards reelle problem er vel, at når folk med viden udtaler sig, kolliderer det med hendes synspunkter. Men det er ikke nødvendigvis et problem for den, som ytrer sig. Og man klarer det i hvert fald ikke ved at bede folk om at lade være med at ytre sig. Det er i virkeligheden en meget totalitær tendens at forsøge at undgå, at folk ytrer sig."

jp.dk, 18.11.2008

Karakteristisk nok insisterer Dansk Folkeparti imidlertid fortsat på at forfølge Bonnichsen og afviser justitsministerens svar: "Det er et automatsvar, justitsministeren giver, og han skal lade være med automatisk at give statsadministrationen ret. Man bør nok lige kigge på tingene lidt, inden man svarer. Og det vil jeg stærkt anmode ham om at gøre." (Ritzau, 18.11.2008).

Kjærsgaard vil nu rejse en række spørgsmål i Folketinget, der dybest set skal gennemtvinge en uformel "undersøgelse", idet ministeren vil blive afkrævet svar på Bonnichsens gøren og laden.

Dermed vil man selvfølgelig sikre sig, at selv om det ikke bliver til en regeringsautoriseret klapjagt, kan man med sin vedholdende kriminalisering af den tidligere PET-chef sende et signal til omverdenen om, at han ikke er troværdig som stemme og ekspert i debatten. Det er den kurs, partiet altid har fulgt, når man har udbasuneret sin stempling af forskere og andre eksperter, der enten konfronterer Dansk Folkepartis fordomsfulde spredehagl med fakta eller slet og ret drister sig til det uacceptable at udtrykke en holdning, der går Kjærsgaard & Co. imod.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 19.11.2008