Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

DF's klapjagt på Bonnichsen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

B.T. har gennemgået PETs materiale mod de to tunesere, som ifølge PET mistænkes for at ville dræbe Kurt Westergaard, og heraf fremgår det, at hverken hemmelige ransagninger eller aflytninger har fremskaffet ét eneste bevis mod den 37-årige Slim, som man har sat i bås med den anden mistænkte, KS, hvor der er rigeligt med beviser. Alligevel hævder PET, at man ikke kan fremlægge "beviserne" i sagen mod Slim af hensyn til samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester, og derfor bliver han permanent mistænkeliggjort af politikere, i medier og i den seneste lovgivning om "tålt ophold".

Menneskerettighedsadvokat Tyge Trier afviser PET's begrundelse: "Det holder jo ikke. PET kan jo godt lægge beviser frem på en måde, så kilderne ikke afsløres. Som det er nu, så ser alle den ældste tuneser som hovedmanden. Men PET har ikke en pind på ham. Kun teorier. Hvis PET havde haft noget ordentligt på ham, så havde tjenesten kørt en paragraf 114-sag [jf. Straffelovens terrorisme-paragraf] på ham." (berlingsketidende.dk, 15.11.2008).

Tidligere operative chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Hans Jørgen Bonnichsen, har ligeledes kritiseret, at de mistænkte ikke er blevet stillet for en dommer: "Sagen er ikke værdig for en retsstat. De to burde selvfølgelig stilles for en dommer, så vi er sikre på, at materialet mod dem holder." (B.T., 16.11.2008).

På baggrund af dette elementært indlysende forsvar for retssamfundet vil Dansk Folkeparti have "undersøgt", om den tidligere PET-chef er "med- eller modspiller" (sic!).

I sit seneste ugebrev tager Pia Kjærsgaard således endnu et skridt ud af den totalitære glidebane, som partiet så gerne færdes på, når kritikeres og indvandreres retssikkerhed skal beskæres, og når minoriteter skal diskrimineres. Her skriver Kjærsgaard bl.a. om Bonnichsen:

På enhver arbejdsplads er der både skrevne og uskrevne regler for god og anstændig opførsel. Til de skrevne hører for det meste et krav om tavshedspligt – både under ansættelsen og når ansættelsesforholdet er bragt til ophør.

De uskrevne regler er straks mere grumsede og befinder sig i en gråzone. Men som et minimum kan man forvente, at den ansatte ikke modarbejder sin tidligere arbejdsplads’ interesser eller forsøger at undergrave den. Det gælder såvel for en tidligere PET-ansat som for den sags skyld en tidligere udenrigsminister – eksempelvis Uffe Ellemann-Jensen. (...)

Senest har Hans Jørgen Bonnichsen i B.T. kritiseret, at PET’s materiale mod de tunesere, som blev anklaget for at ville myrde tegnere Kurt Westergaard, ikke er blevet præsenteret for en dommer. (...)

Jeg kan ligeså godt tale rent ud af posen: Dansk Folkeparti er ved at få nok af Hans Jørgen Bonnichsen. Justitsminister Brian Mikkelsen må undersøge, om Bonnichsen er med- eller modspiller, og om den tidligere PET-chef virkelig er en ”hjælpende hånd” – eller måske snarere skader PET’s arbejde indirekte.

Pia Kjærsgaard
Ugebrev, 17.11.2008

Bonnichsens svar til Kjærsgaard er lige så nøgternt indlysende som hans forsvar for retssikkerheden: "Jeg har min ytringsfrihed som alle andre i dette land, og jeg forholder mig til retssikkerheden - og det gør jeg med den viden og indsigt, jeg har efter 41 år i politiet. Så kan folk lide det eller lade være." (Politiken, 17.11.2008).

Og så tilføjer han spidst: "Og det må Dansk Folkeparti også tåle, hvis de stadig mener noget med at ville være bannerfører for ytringsfriheden."

For sagen er jo, at Dansk Folkeparti aldrig har bekymret sig videre om ytringsfriheden, men kun om håne- og propgandafriheden. Når det gælder ytringsfriheden for ex-ambassadører, der tillader sig at kritisere regeringen, for magtkritiske forskere, journalister og for alle andre, som er "modspillere" i Dansk Folkepartis ensrettende nationalistiske projekt, er man straks ude med den magtfuldkomne rive.

Kjærsgaards Ugebrev er blot partiets seneste afslørende eksempel. Her er det altså en tidligere PET-chef, der stemples som en "modspiller" (hvad det så end betyder) af så graverende karakter, at han ligefrem skal undersøges af justitsministeren for den forbrydelse at forsvare retssamfundets grundlæggende principper ...

Det er nøjagtigt lige så magtfuldkomment, som det lyder.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 18.11.2008