Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Lars Hedegaards anti-muslimske PR-stunt

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Lars Hedegaard har samlet 100 af sine klummer fra Berlingske Tidende i en bog, som udgives af den antimuslimske forening, Trykkefrihedsselskabet. Den ville næppe være blevet skænket mange øjeblikkes opmærksomhed, hvis ikke den gamle bombe-i-turbanen-tegner, Kurt Westergaard havde leveret 26 karikaturer til udgivelsen, som udkommer den 1. december 2008.

Flere af tegningerne er på forhånd offentliggjort online af Jyllands-Posten og TV2 News, og nogle af dem spiller indlysende på Westergaards oprindelige propaganda-tegning fra 2005, hvor Muhammed blev fremstillet som en vredladen Khomeini-skikkelse med bombe i turbanen, påskrevet den islamiske trosbekendelse. Derved sikrede tegneren sig, at den matchede en række antisemitiske karikaturer fra 1930'erne og sørgede for, at den netop i kraft af den islamiske trosbekendelse på selve bomben rettede sig specifikt mod hver eneste muslim.

Westergaard har siden gjort tåkrummende karriere som gæstetaler på Dansk Folkepartis landsmøde og nu altså som Trykkefrihedsselskabets velvillige pen - landets næstmest antimuslimske sammenslutning efter Den Danske Forening. Han er sovset rundt i inkonsistenser om ytringsfriheden - på den ene side er der ingen grænser, og så støtter han lidenskabeligt Wilders' antimuslimske propagandafilm Fitna, før han har set ét eneste sekund; på den anden side truede han bagefter samme Wilders med sagsanlæg for at bruge bombe-karikaturen, ligesom han nedlagde fogedforbud imod foreningen SIAD, der ville bruge hans karikatur som banner i en antimuslimsk demonstration (læs: Westergaards gradbøjning af ytringsfrihed og Foghs kritik af Wilders).

Tidligere journalist på Jyllands-Posten, forfatteren og oversætteren Flemming Chr. Nielsen har træffende påpeget, hvor ofte Westergaard i øvrigt er blevet censureret af Jyllands-Posten, når han tegnede noget, der i modsætning til Muhammed-karikaturen ikke huede redaktørerne:

I de år, hvor jeg var din kollega på Jyllands-Posten, kendte jeg dig som en fremragende tegner. Du tegnede de yndigste og dejligste forårspiger, florlette og lige til at kramme, og i ren fryd og forelskelse udstyrede du dem med tre eller fire yppige bryster. Du tegnede præsident Clinton som sexual maniac med stor cigar, og du gengav præsident Bush den Første i kalveknæet attitude og med rygende revolvere på den store prærie, der hedder Jorden.

Men de tegninger gjorde dig sandelig ikke til ytringsfrihedens symbol, for offentligheden fik dem aldrig at se. Du kom slu­køret ud fra chefredaktørens kontor, for selvfølgelig måtte nervøse redaktionssekretærer sikre sig, at den slags nu gik an, og før de blev trykt, skulle dine tegninger derfor en tur rundt om Det Højeste Kontor, hvor du blev kaldt til orden.

Nej, Jyllands-Postens læsere sætter ikke pris på deforme kvinder, fik du at vide. De bryder sig heller ikke om latterliggøren­de tegninger af den frie verdens ypperste leder. Tegn en grim kommunist eller en komisk socialdemokrat eller gør en vakkelvorn radi­kal til spot og hån. Men understå dig i på avisens papir at gøre grin med vore læseres idealer, Westergaard.

Den censur sad vi på dit kontor og morede os over. Og i et par uger holdt du dig til karikaturer af dem, Jyllands-Posten ikke leger med, men så tog Fanden og din utæmmelige fantasi ved dig igen: Du tegnede flere af de piger, Picasso ville have elsket. Og Jyl­lands-Postens foretrukne politikere og statsmænd blev igen udsat for din dæmoniske tuschpen.

Ny akut opstandelse og truende krav om kun at tegne, hvad Jyllands-Posten vil have. Men selvfølgelig kunne censuren svigte, og da kunne vi sidst på aftenen opleve en årvågen redaktionschef styrte ud i trykkerihallen og desperat råbe: "Stop pressen!"

Flemming Chr. Nielsen
Information, 27.9.2008

Nej, Kurt Westergaard er ingen ytringsfrihedsapostel, men en karikaturtegner, der velvilligt, men dumt har ladet sig bruge i propagandaens tjeneste. For det fortjener han ikke skyggen af sympati.

Det gør han til gengæld for den urimeligt høje pris, han betaler for sin dumhed, fordi radikale islamister har truet ham på hans liv. Det er imidlertid ingen ekstra kvalitet i sig selv, når han nu anvender sin globale berømmelse i Lars Hedegaards tjeneste.

Hedegaard er alt andet end en islam-forsker; han er en skingrende antimuslimsk polemiker med fuldkommen vilde skrækscenarier - f.eks. dette, som han (naturligvis, havde jeg nær sagt) har leveret til Krarup & Co.s hoforgan, Tidehverv:

Islams efterhånden massive tilstedeværelse i Danmark betyder, at velfærdsstaten står over for sin afvikling. Demokratiet vil blive afløst af etniske og religiøse konflikter, og selve enhedsstaten vil vige til fordel for parallelsamfund med forskellige værdinormer, politiske systemer og retsopfattelser. Medmindre dansk politik ændrer afgørende retning, vil fremtiden - og jeg taler om den umiddelbart forestående fremtid - blive præget af kampe om den territorielle kontrol. Konkret kommer kampen til at dreje sig om, hvem der omringer hvem, og hvem der kan kontrollere den fysiske kommunikation mellem de vigtigste befolkningscentre. Dele af den gammeldanske befolkning, der ikke har mulighed for eller penge til at nå over på dansk-kontrolleret område, vil ikke have anden mulighed end at konvertere til islam - fordi alternativet vil være endnu værre. Det er sådan, jeg ser den danske - og i øvrigt europæiske - fremtid.

Lars Hedegaard
Tidehverv, 2004, s. 206

Og nu stiller Hedegaard så op i rækken som endnu en sekunda-aktør og smart-ass, der gerne vil tilrane sig global berømmelse ved at spille på den hån, spot og latterliggørelse, der takket være Jyllands-Posten har fået en revival som propaganda-subgenre.

Westergaard fortsætter tilsyneladende med at gøre bomben synonym med den islamiske trosbekendelse (hans glansnummer, hvilket i saglighed og implikation omtrent svarer til at gøre den kristne dåb synonym med katolske præsters incest), men derudover udstråler de hidtil offentliggjorte karikaturer mest uopfindsomme banaliteter og træthed.

(TV2 News: 3 Westergaard-karikaturer; JP.dk: 5 Westergaard-karikaturer)

Meget fornuftigt har Islamisk Trossamfund ikke andet end skuldertræk til overs for Hedegaard & Westergaard. "Bogen koger blog suppe på gamle ben," udtaler foreningens talsmand, Imran Shah, og tilføjer: "Det handler ikke om retten til at udgive en sådan bog, men mere om hvor begavet den er at udsende. Reelt bidrager den med intet nyt. Vi så hellere, at der blev skabt tiltag til, hvordan vi bedre kan forstå hinanden." (Jp.dk, 12.11.2008).

Heller ikke Niels Krause-Kjær har megen fidus til det begavede i den kommende bog - eller som han skriver om Kurt Westergaard:

Vi var kolleger på Jyllands-Posten for snart mange år siden. Vore kontorer lå få meter fra hinanden, og jeg husker ham kun som en venlig, kulturel levende og imødekommende kollega. Men siden de første tegninger har han med stigende mangel på retningssans tumlet rundt i den politiske manege. Et foreløbigt lavpunkt var den 50 minutter lange tale han holdt i forbindelse med de 20 minutters taletid, han tog imod på Dansk Folkepartis landsmøde. Mage til politisk naivt gidseldrama skal man lede længe efter. I det øjeblik blev en principiel kamp gjort til en partipolitisk banalitet. Mandelgaveprojektet med Lars Hedegaard fuldender blot den naive rejse i projektørlyset.

Når et barn på fem år prutter første gang, griner selskabet. Når barnet - beruset af succesen - prutter igen og igen er det både barnligt, trættende, fantasiløst og uden perspektiv.

Niels Kraus-Kjær
Berlingske Tidende.dk, 11.11.2008

Mere farverigt udtrykt, men samme pointe som Islamisk Trossamfunds Imran Shah: "Det ligner et dårligt markedsføringsstunt for en kedelig julegave."

Men Lars Hedegaard håber utvivlsomt på maksimal international opmærksomhed - og han har da også atter gjort sit bedste for at kaste benzin på bålet.

Alligevel må han også selv have haft visse bange anelser om, at trætheden i det mindste er ved at melde sig i de danske medier og den danske offentlighed. Der er mildest talt heller ikke megen originalitet eller perspektiv over fremgangsmåden.

Derfor har han da også lige givet bogens PR et ekstra vrid ved at påstå, at hans nylige afskedigelse fra Berlingske Tidende var "politisk betinget". Han "ved" nemlig, at klummen Groft Sagt var en af avisens mest læste - og fremfor alt ved han, at han selv var den mest læste af skribenterne.

Hvor ved han så det fra - Berlingske Tidendes læserundersøgelser? Nej, han ved det fra sin egen kvalificerede data-indsamling på højeste niveau - det er der nemlig læsere, som selv har fortalt ham: "... jeg ved, at Groft sagt var en af de mest læste dele af avisen, og jeg ved fra mange læsere, at jeg var den mest læste af skribenter af Groft sagt." (TV2 News, 11.11.2008).

Måske er det de samme læsere, der har fortalt ham, at martyren er offer for en politisk fyring på Berlingske Tidende, hvem ved?

Blot endnu et af de sigende, men mere uskyldige eksempler på, at 'islam-forskeren' Hedegaard er en sand ørn, hvad angår hans selektive kildeudvælgelse.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 13.11.2008