Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Obamas fremstrakte hånd til irakiske flygtninge

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Knap nok er Barack Obama blevet valgt som amerikansk præsident, og knap nok er alle de hykleriske glædestårer fra den danske regering blevet tørre, før den kommende præsident i USA giver udtryk for sin skuffelse over de krigsførende parter i Irak-krigen, herunder Danmark: Deres vilje til at tage imod flygtninge fra det land, de har invaderet, har vist sig sørgeligt skuffende:

Obama also would appeal to the Coalition's original partners to expand their refugee quotas. Coalition partners such as Great Britain, Australia, Italy, Spain, the Netherlands, Denmark, and Japan have done woefully little to meet the refugee crisis, and must be encouraged to do more. Arab governments, especially American allies such as Saudi Arabia and Kuwait, should also be enlisted.

Det kunne forhåbentlig få Per Stig Møllers håbefulde forventninger til ren business as usual fra den kommende præsident til at blive sat en smule på plads - og måske få pressen til igen at interessere sig mere for flygtningenes skæbne i Danmark.

Bloggeren Margrethe M. Hansen offentliggør på sin blog et brev fra irakiske flygtningebørn, som kun fortjener større udbredelse:

Kære dansker

Vi er en gruppe børn og unge født i Irak. Fælles for os er, at vores forældre har problemer i Irak, og måtte flygte, da vi var små. Vi har været i Danmark i mange år. Vi er vokset op her. Nogle af os har været længere tid i Danmark end i Irak. Nogle af os har små søskende, født i Danmark.

Vi har gået i skole i Danmark. Vi har lært at læse og skrive dansk. Vi har ikke lært at læse og skrive irakisk eller at leve i den irakiske kultur og land. Vi har venner og veninder i Danmark. Både børn, unge og voksne vi kender. Vi har ingen i Irak. Vi føler ingen tilknytning til Irak.

Nu vil Danmark snart sende os ud til Irak. Selvom Danmark vil give os nogle penge med, så kan penge ikke hjælpe på alt. Vi er bange, fordi vores forældre har problemer. Vi er bange og kede af, at vi skal sendes til et land, hvor vi ikke kender nogen, og deres måde at leve på og hvor vi har problemer med sproget. Vi er meget meget ulykkelige over, at vi skal miste vores venner og alle dem vi kender i Danmark.

Vi forstår ikke, hvad det er vi har gjort, og hvorfor vi ikke må være her. Vi vil gerne kunne forstå det, og er kede af at Danmark synes vi er så dårlige mennesker, så Danmark sender os ud til Irak.

Vi vil være meget taknemmelige, hvis du vil hjælpe os med at forklare, hvorfor? Hvis du synes, vi skal sendes ud til Irak, hvorfor du synes vi skader Danmark ved at være her?

Hvis du synes, vi skal have lov til at blive her, vil vi også være taknemmelige, hvis du vil forklare os, hvorfor? Og hvorfor vi så skal sendes ud af Danmark til Irak.

Vær sød at svar os på denne mail og send det til forklar@stoettekredsen.dk

Husk at oplyse dit navn og adresse. Dit svar offentliggøres – men uden efternavn og adresse.

Kærlig hilsen

Bisian, Helin, Avin, Awas, Afshin, Yasmin og andre irakiske unge, der snart udsendes til Irak

Læs flere breve fra flygtningebørn via foreningen Støttekredsen for Flygtninge i Fare på den særkilte hjemmeside:

Flygtningebarn i Danmark - overlevelsens kunst

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 10.11.2008