Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Irak-krigens (gen)iscenesættelser

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Statsminister Anders Fogh Rasmussen skal i dag i samråd i Folketingets forsvarsudvalg for at besvare spørgsmål om iscenesættelsen af Irak-krigen. Den fornyede aktualitet er de berømte bemærkninger, som Jens Rohde i et øjebliks ærlighed kom for skade at levere i bogen Vejen til Irak , hvor han bl.a. udtalte, at regeringen "i offentligheden skabte et billede af masseødelæggelsesvåben".

Han henviste endvidere til, at beslutningsforslaget bag krigen ikke var i overensstemmelse med den fremstilling af krigsiscenesættelsen, som regeringen gav udtryk for i offentligheden: "Det var godt, vi havde et beslutningsforslag, der ikke på den måde bandt os op på masseødelæggelsesvåben. Men det fritager os ikke fra det ansvar, at vi var med til at skabe det billede. Og én ting er, at det holder rent juridisk, men verdensbilledet, vi fik skabt, var bare ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden."

Det er imidlertid ikke korrekt, at beslutningsgrundlaget ikke også var en del af det skræmmebillede, som baseredes på masseødelæggelsesvåben, som jeg tidligere har været inde på: Masseødelæggelsesvåben TI gange i beslutningsgrundlaget.

Og i det hele taget var det samlede krigsgrundlag folkeretligt uholdbart, pointerer politolog Tonny Brems Knudsen fra Århus Universitet:

"Selvfølgelig er det en politisk vurdering, om man skal gå i krig. Det er der en vis politisk hæderlighed i at sige, men selv hvis man tager regeringens argument om Iraks manglende overholdelse af FN's resolutioner for pålydende, holder det ikke i byretten. FN's Charter giver ikke mulighed for at gå i krig, fordi et eller andet medlemsland ikke overholder en given Sikkerhedsråds-resolution. FN-pagtens kapitel syv giver udelukkende mulighed for at gå i krig, hvis et medlemsland er blevet angrebet, eller hvis der er en umiddelbar og overhængende trussel mod freden. Ingen af delene var tilfældet den 21. marts 2003. Det vidste regeringen, og derfor var man så opfindsom, da krigsgrundlaget skulle formuleres." (Information, 29.10.2008).

Brems Knudsen spiller her på udenrigsminister Per Stig Møllers indirekte 'garant' for krigens folkeretlige grundlag, da han før krigen udtalte om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben: "Beviserne skal kunne holde i byretten." (Ritzau, 6.9.2002).

Det gjorde de som bekendt ikke. Og efter at stats- og udenrigsministeren havde gjort deres allerbedste for at overbevise offentligheden om eksistensen af de masseødelæggelsesvåben, der ikke fandtes, forsøgte Per Stig Møller en ynkelig retræte og udtalte i juni 2003, at "det er muligt, at han [Saddam Hussein] ikke havde dem. Men det er ikke politisk særlig interessant. Det interessante er, om omgivelserne troede, at han havde dem."

En nydelig krigsiscenesættelse, ikke sandt? Først overbeviser vi omgivelserne om, at Iraks masseødelæggelsesvåben er et ubetvivleligt faktum og dermed grundlag for krigen; bagefter, når uholdbarheden står klar for alle, overbeviser vi omgivelserne om, at det var omgivelsernes overbevisning om masseødelæggelsesvåbnene, som var det ubetvivlelige faktum, der var grundlaget for krigen ... Keine Hexerei, nur Behändigkeit.

I en gennemgang af 'beviserne, der ikke holdt', skriver Jørgen Steen Nielsen i dagens Information:

I dag, fem et halvt år efter angrebet, skal Anders Fogh Rasmussen i åbent samråd i Folketingets forsvarsudvalg. Dels for at forklare, hvorfor Jens Rohde har uret, når han i dag siger, at regeringen gav alle indtryk af, at Saddam havde masseødelæggelsesvåben, og at det var krigens grundlag. Og givetvis også for at forholde sig til kravet fra oppositionen og Dansk Folkeparti om kulegravning af, hvordan dette forfalskede billede opstod. Dansk Folkepartis Søren Espersen har på forhånd placeret ansvaret hos Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvor han ønsker, der skal rulle hoveder.

Det var imidlertid regeringen ved Per Stig Møller, der i månedsvis efter krigens start gentog, at regeringens vurderinger om Saddams forbudte våben byggede på åbne kilder. Og da ni FE-notater om Irak fra 2002-03 blev lagt offentligt frem i april 2004 efter FE-agent Frank Grevils lækager til pressen, blev det klart, at tjenestens dokumenter om Saddams våben konsekvent talte om "sandsynligvis", og "Irak vurderes at..." Den skråsikre tone var regeringens egen.

I dag kniber det mere med at opretholde stringens i ræsonnementerne. Per Stig Møllers seneste kommentar til dramaet dengang lyder således i et interview med TV2 den 28. september i år:

"Tænk hvis ikke man havde reageret i marts 2003. Så ville alle fortsat have troet, at han havde masseødelæggelsesvåben, og så ville man have handlet, som om han havde masseødelæggelsesvåben, og så havde han stadig kunnet terrorisere sine omgivelser, fordi man ville være bange for de masseødelæggelsesvåben, han så ikke havde."

Jørgen Steen Nielsen Information, 29.10.2008

Man kan ikke længere karikere Per Stig Møller - end ikke landets dygtigste standup-komiker kan vist længere overgå den pinligt morsomme, men lige så pinligt ynkelige virkelighed om den danske udenrigsministers snublen i sit eget mangeårige spin om Irak-krigens iscenesættelse.

Det bliver givetvis også betydeligt mere underholdende, end det bliver informativt og redeligt at se, hvorledes Anders Fogh Rasmussen i dag vil betjene sig af yderligere kreativ komik, når han skal genskrive historien om krigsiscenesættelsen retrospektivt - og samtidig genfortolke og genbortforklare Jens Rohdes åbenmundethed.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 29.10.2008