Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Røde Kors misbruger asylansøgere

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Ikke mindst Dansk Folkepartis refleks-forargelse og Dansk Røde Kors' misbrug af asylansøgerne, der er interneret i Sandholmlejren, har forsøgt at tegne et misvisende skræmmebillede af demonstration og civil ulydigheds-aktionen 'Luk Lejren' den 25. oktober.

Dansk Røde Kors har dermed vist, at organisationen ikke alene blåstempler regeringens og Dansk Folkepartis dehumaniserende asylpolitik ved at drive interneringslejre, men at man også er parat til aktivt at misbruge asylansøgerne til at iscenesætte en ensidig og manipuleret fremstilling af konsekvenserne af initiativet 'Luk Lejren'.

Dansk Røde Kors har således behændigt skruet en historie sammen om deres store bekymring for, at lejrens traumatiserede beboere skulle lide under ballade i forbindelse med demonstrationen og aktionen, mens man bekvemt nok har kunnet dække sig ind under politiets forbud mod pressefolk i lejren, da det stod på.

Og bekvemt var det, da Dansk Røde Kors udsendte en pressemeddelelse inden demonstrationen, hvor man beklagede presseforbudet: »Dansk Røde Kors beklager denne beslutning, som politiet har truffet på baggrund af deres overordnede sikkerhedsbetragtninger.« (25.10.2008).

Politiets kommentar til Røde Kors' pressemeddelelse er imidlertid informativ: »Jeg har ikke set den pressemeddelelse, men Røde Kors har valgt at efterkomme vores ønske om, at pressen ikke kommer ind.« (Politiken, 25.10.2008).

Røde Kors havde valgt at efterkomme politiets ønske. Var 'beklagelsen' et mediestunt udadtil?

Det havde dog først og fremmest været relevant at afprøve Røde Kors' dæk-historie om bekymringen for asylansøgerne i langt højere grad, end tilfældet var, eftersom bl.a. 'Luk Lejren' har været i kontakt med adskillige asylansøgere, som var særdeles positive over for initiativet. Og til et nyligt møde mellem foreningen Bedsteforældre for Asyl og Dansk Røde Kors deltog fire aktivister fra Luk Lejren, der efterfølgende besøgte asylansøgere i lejren og bl.a. har skrevet:

Jørgen Chemnitz [leder af Røde Kors' Asylafdeling] var også til stede. Vi kunne høre ham stå og forsætte sin løgnehistorie om, at beboerne var nervøse og bange. Jeg konfronterede ham med at vi har haft en god kontakt med dem, siden vi startede vores aktion og denne kontakt foregik også mens 2000 mennesker demonstrerede for asylansøgernes ret og mod den umenneskelige politik der føres af Dansk Røde Kors.

Jeg tilføjede at nok er nok, vi vil ikke længere tolerere at asylansøgere begår selvmord og eller går ned med flaget på grund af den umenneskelige tilstand som Dansk Røde Kors og deres arbejdersgiver, staten og den nuværende regering har skabt. På det tidspunkt havde han ikke mere lyst til at diskutere med os og flyttede sig til en anden side af Bedsteforældres forsamling. (...)

De fire aktivister fra Luk Lejren mødte 2 asylansøgere inde på deres værelse. Kort efter, ca. efter 3 minutter rygtet gik videre at vi var i Sandholm, var der pludselig mange asylansøgere der kom ind på værelset til os og gav os en glædelig velkomst og et knus. De var meget glade for vores aktion (...)

De tilføjede, at der under aktionen var nogle episoder med politiet, hvor de ikke fik lov til at komme ud af lejren. De stod indenfor og råbte og klappede og kaldte nogen af os med navn og viste deres glæde over vores aktion og viste deres opbakning ved at danse og klappe.

Det er udtryk for uklædelig magtfuldkommenhed fra en humanitær nødhjælpsorganisation, når man i den grad misbruger asylansøgernes ve og vel i egen tjeneste, mens pressen har forbud mod overhovedet at komme ind i lejren under demonstrationen og gøre sig sine egne observationer.

Betegnende nok har aktionen og demonstrationen både før og efter haft fuld opbakning fra forfatteren og journalisten Dina Yafasova, der flygtede fra Usbekistan til Danmark i 2001 og er bedst kendt fra sin roste Dagbog fra Sandholm (Gyldendal, 2006). Hun har selv boet i Sandholm og skriver bl.a. i sin bog, at dagligdagen bag pigtråden i Sandholmlejren tålte sammenligning med "et russisk fængsel".

I et åbent brev, der er offentliggjort på Modkraft.dk, har hun kommenteret Dansk Røde Kors' bekymring for asylansøgerne under demonstrationen og aktionen:

Nu når Luk Lejren-aktionen er ovre, vil jeg sige tillykke til alle, der har vist deres solidaritet, med sejren.

Jeg må sige, at jeg er skeptisk overfor ordene fra chefen for Røde Kors’ asylafdeling, Jørgen Chemnitz. Før aktionen sagde han til medierne, at han er bekymret for, hvordan asylansøgere ville reagere i tilfælde af voldelige begivenheder og på det faktum, at området kunne komme til at ligne en krigszone.

Jeg vil gerne understrege, at begge problemer har været kendt i Sandholmlejren i mange år. Lejren ligger i et militærområde, og der foregår tit militærøvelser foran beboernes vinduer. Derfor undrer det mig, at Jørgen Chemnitz aldrig før har udtrykt sin bekymring for voldelige begivenheder, når det sker meget tit under militærøvelserne.

Hvad følte beboerne egentlig under aktionen? Frygt eller glæde? Jeg siger begge dele. Frygt, men ikke pga. det, der skete under demonstrationen, men pga. angsten for mulig hævn fra myndighedernes side, hvis beboerne ville vise solidaritet med demonstranterne. Og de følte glæde, fordi det, der skete, var retfærdigt i deres øjne. (...)

Når vi tænker på behandling og rehabilitering af traumatiserende mennesker, tænker vi altid på nogle aktiviteter på medicinsk og socialt niveau, men vi glemmer, at det vigtigste i rehabilitering af traumatiserende mennesker er retfærdighed. Og det, der skete lørdag den 25. oktober ved Sandholmlejren, var retfærdighed.

Jeg er helt sikker, at efter aktionen er der mange mennesker i lejren, der får lidt mere styrke til at kæmpe imod deres vanskelige situation og overleve videre, fordi en del af verden demonstrerede for dem og viste dem, at de ikke er alene.

Debatten om 'Luk Lejren' understreger nødvendigheden af at gøre initiativet til en bevægelse og ikke blot lade det være en enkelt dags protest. Der er blevet sat fokus på Dansk Røde Kors' dobbeltspil som humanitær nødhjælpsorganisation og dehumaniserende interneringsvirksomhed, men 'fokus' er ikke nok - især ikke, hvis det begrænser sig til debatten umiddelbart før og efter demonstrationen den 25. oktober.

Så længe Dansk Røde Kors i realiteten fungerer som regeringens og Dansk Folkepartis friendly face ved at blåstemple dehumaniserende asylforhold i praksis, må organisationen underkastes samme kritik som asylsystemet i almindelighed.

Men hvis Røde Kors trækker sig, hvem skal så tage sig af asylansøgerne i lejrene, spørges der.

Svaret er, at hvis ingen vil, er der i sidste ende intet andet alternativ end at normalisere forholdene og tilværelsen for asylansøgerne. Hvis enkeltpersoner vil arbejde i interneringslejrene, fordi de ønsker at gøre det så godt som muligt inden for de snævre rammer, regeringen og Dansk Folkeparti har udstukket, så er og bliver det et spørgsmål til den enkelte.

Men som humanitær organisation kan man ikke udføre en umenneskelig asylpolitik uden også at blive den samme politiks garant og forlængede arm, fordi man selvfølgelig ikke 'blot' kvitterer for de hundredvis af millioner af kroner med det konkrete arbejde, der udføres, men også med navn og rygte - og dermed en 'humanitær' blåstempling.

Derfor må Dansk Røde Kors trække sig.

Jeg selv deltog i demonstrationen, som er dækket i en fotoreportage på Humanisme.dk, hvor min tale også er online: Luk lejren, åbn landsbyen

Modkraft.dk været rundt om hele Luk Lejren-initiativet og den efterfølgende presse-dækning: Kampen om historien

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 27.10.2008