Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Er modstandsfolk terrorister?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Den danske terrorlovgivning gør det strafbart at donere penge til organisationer på EU's terrorliste, sådan som det er tilfældet med FARC (Columbias Revolutionære Væbnede Styrker) og PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse), men grænsen mellem terror og frihedskamp er flydende og udfordres hele tiden historisk.

I september dømte Østre Landsret syv medlemmer af foreningen Fighters and Lovers for at have solgt t-shirts til støtte for de to organisationer, til trods for at de anklagede var blevet frifundet i byretten. De hårdeste af dommene lød på seks måneders ubetinget fængsel.

Der er imidlertid ingen mulighed for hverken FARC eller PFLP til retligt at få prøvet rimeligheden af, at de står på terrorlisterne, og det er naturligvis en udfordring af denne urimelighed såvel som en insisteren på organisationernes status af frihedskæmpere, der ligger til grund for hele sagen.

Nu har en gruppe tidligere modstandsfolk imidlertid også valgt at støtte både FARC og PFLP økonomisk, hvilket ifølge professor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet ligeledes er klart i modstrid med straffeloven. De risikerer med andre ord at blive anklaget og dømt for terrorstøtte - igen.

For netop i dette "igen" ligger en yderligere illustration af sagens problemstillinger begravet i forhold til at trække grænsen mellem terrorister og frihedskæmpere.

Man kan vælge at se på "sagen" - men fra hvilken vinkel? Eksemplerne er legio, men tænk blot på ANC, der ofte nok blev betragtet som terrorister, mens Mandela var fængslet, og før de vandt magten i Sydafrika - i dag hædres og hyldes Mandela som historisk frihedskæmper. Og det samme var tilfældet med de danske modstandsfolk, som i dag heroiseres, men som under besættelsen blev betragtet som terrorister.

I 1942 opfordrede statsminister Buhl f.eks. direkte til stikkeri i en radiotale: "Det siger sig selv, at Regeringen stadig med yderste Strenghed vil forfølge Sabotage og anden Forbrydelse mod den tyske Værnemagt med de i vor Lovgivning hjemlede midler, og der vil fra Politiets Side blive sat ind med al Kraft paa Løsningen af de Opgaver, disse Sager frembyder. Thi Opretholdelse af ro og Orden maa for regeringen staa som den første Pligt under Varetagelsen af vort Lands Interesser i denne Situation. (…) Vær med til at gøre det klart for alle, og navnlig for de Unge, at den, som begaar Sabotage eller hjæpler med hertil eller overfor Myndighederne tilbageholder Viden om Sabotageplaner eller undlader at medvirke til Opklaring af Sabotage, handler mod sit Fædrelands Interesse."

Den danske samarbejdspolitik var så nazivenlig, at Danmark som det eneste europæiske land under tysk besættelse fik lov til at afholde folketingsvalg så sent som i 1943. Kommunistpartiet var godt nok forbudt, men det bekymrede man sig ikke videre om, og skønt modstandsbevægelsen opfordrede til at boykotte valget, var det uden folkelig opbakning, eftersom stemmeprocenten var over 90 - og samarbejdspolitikerne fik ikke mindre end 94 procent af de afgivne stemmer.

Og så sent som den 6. januar 1945 hed det i et opråb fra de fem samlingspartier: "Undertegnede Repræsentanter for Socialdemokratiet, det konservative Folkeparti, Venstre, det radikale Venstre og Danmarks Retsforbund udtaler vor Fordømmelse af den Attentatvirksomhed, som har udviklet sig, og hvorved man paa Grund af modstaaende Indstilling og Anskuelser stræber hverandre efter Livet. Vi forkaster Voldsmetoder i den politiske Kamp, og vi er overbevist om, at det danske Folks aldeles overvejende Flertal med Afsky vender sig mod saadanne Kampmetoder. Vi føler os derfor berettigede til at udtale vor Harme og Sorg over de forfaldne Attentater og Overfald og til indtrængende at paapege Nødvendigheden af, at denne Udvikling ophører. Danske Borgere maa ogsaa under de nuværende Forhold føle sig forpligtet til ikke at øve Selvtægt. Tilbagefald til Fortidens Hævnmetoder maa bandlyses. Det danske folke skal nu og i Fremtiden alene bygge på Lovens og Rettens Grund." [Underskrevet: V. Buhl, V. Fibiger, Knud Kristensen, A.M. Hansen, Oluf Pedersen]

Det er naturligvis skæbnens ironi, at modstandsfolk, der i nutidens danske selvforståelse er heroiske frihedskæmpere, fordi de under besættelsestiden satte livet på spil for at bekæmpe nazistiske besættelsestropper og danske medløbere, altimens de blev forfulgt og forbandet af egne politikere og myndigheder som terroister, nu atter risikerer at blive anklaget for terror(støtte), fordi de donerer penge til organisationer, som deres egne politikere og myndigheder stempler som terrorister.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at både Fighters and Lovers og modstandsfolkene har et særligt forklaringsproblem i forhold til valget af støtteorganisationer, hvormed de ønsker at fremhæve deres pointe.

Som jeg tidligere har været inde på, er det efter min opfattelse relevant og nødvendigt at opponere mod terrorlisterne, fordi de pågældende organisationer ikke har mulighed for at få prøvet deres status, og fordi terrorrisme-definitionen også af denne grund er flertydig og meget ofte misbruges. Til gengæld finder jeg det fortsat forkert og kontraproduktivt lige akkurat at donere penge til især FARC: "Som allerede nævnt er terror-etiketten altid problematisk, men Amnesty International – der vel må være blandt de mest uvildige iagttagere – har kritiseret Colombias paramilitære grupper, der er støttet af hæren og sikkerhedsstyrkerne, SÅVEL som FARC for 'komplet mangel på respekt for menneskerettighederne' gennem 'drab på forsvarsløse civile, overgreb på menneskerettighedsaktivister og kidnapninger'. Ved at støtte FARC forplumres diskussionen om ytringsfriheden og den vanskelige terrorisme-definition." (REL; Politiken, 17.12.2005)

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 20.10.2008