Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Kira Skov og Sandholmfængslets censur

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Den 23. september hed det i en pressemeddelelse fra bandet Kira and the Ghost Riders, at deres Danmarks-turné ville begynde i Ellebæk fængslet i Sandholmlejren en uge senere, hvor de ville optræde sammen med Annisette og Savage Rose. Koncerten var led i en Amnesty International kampagne, som fejrer 60-året for FN's verdenserklæring om menneskerettigeheder - men den skulle også blive et møde med asylfængslets censur.

Ideen til koncerten var opstået under et tidligere arrangement i Sandholmlejren, hvor Kira Skov m.fl. spillede for beboerne i protest mod asylpolitikken, og ved den lejlighed undrede sig over det fem meter høje pigtrådshegn, der adskiller Sandholmlejren fra Ellebæk Fængslet. Her sidder en række asylansøgere i fængsel på ubestemt tid; nogle fordi de er blevet udvist som følge af en dom, andre fordi de har fået afslag på asyl, men af den ene eller anden grund ikke kan udvises i praksis.

Amnesty International skriver: "De fængslede asylansøgere har ikke gjort noget kriminelt. Nogle har fået afslag på asyl og venter på at blive udvist. Men indtil de rigtige papirer er dukket op fra hjemlandet, vælger de danske myndigheder at frihedsberøve dem, så de ikke går under jorden. Andre har afsonet en straffedom i et almindeligt fængsel og skal efterfølgende udvises. Men det kan i visse tilfælde være svært at effektuere udvisningen, og løsningen er at smide dem i fængsel i Ellebæk. På ubestemt tid. Ingen af de indsatte aner, hvornår de igen skal mærke følelsen af frihed. Deres fængsling forlænges hver fjerde uge i retten i Hillerød. På den måde risikerer enkelte at sidde uskyldigt fængslet uden dom i op til to år."

Kira Skov bød velkommen til fængselskoncerten, der løb af stablen den 30. september, med ordene: "Vi kommer her for at vise jer vores støtte og solidaritet. Vi kommer med kærlighed og musik og med håbet om, at vi for en aften kan hæve os op over de omstændigheder, der har gjort, at I sidder her. For intet system i verden bør fængsle nogen uden anklage."

Imidlertid viste det sig, at fængselsledelsen var ganske utilfreds med koncerten og Amnestys medvirken, og at man simpelthen nedlagde forbud mod at filme den. I et indlæg i Politiken beretter sangerinden Kira Skov om "Historien om en koncert ingen rigtig måtte høre noget om":

(...) Regeringen sad i forhandlinger med Ny Alliance og Dansk Folkeparti. Jeg lå i sengen og så et indslag i TV-avisen om nogle afviste asylansøgere, som havde boet i Sandholmlejren i over 12 år.

De var desperate og ønskede intet mere end at få lov til at arbejde, betale skat og kunne leve et værdigt liv, hvor de kunne forsørge sig selv og deres familier og bidrage med noget til det danske samfund.

Deres virkelighed brændte i den grad igennem, og jeg fik i et manisk tempo stablet et arrangement i Sandholmlejren på benene med en lang række kunstnere, i protest mod den eksisterende asylpolitik.

Det var ved denne lejlighed, at Annisette og jeg blev enige om, at vi skulle forsøge at arrangere en koncert for de afviste asylansøgere, som sad fængslet i Ellebækfængslet. Det ligger og truer bag mure og pigtråd lige op ad Sandholmlejren.

Det er således, at langt de fleste fanger i Ellebækfængslet rent faktisk ikke har begået noget kriminelt. De sidder fængslet, fordi myndighederne frygter, at de ellers ville flygte eller gå under jorden. Faktisk er de dårligere stillede end mennesker, som har begået noget kriminelt, da de har fået en dom, de skal afsone, og derfor har et tidsperspektiv, de kan forholde sig til.

De fængslede ikkekriminelle asylansøgere lever et liv i uvished. De bliver frihedsberøvet på ubestemt tid, mens de venter på, at deres hjemlande skal udlevere papirer til de danske myndigheder, og dette kan nogle gange tage op til flere år.

En gang om måneden bliver de stillet foran en dommer, men disse sager bliver ifølge seniorforsker for Institut for Menneskerettigheder Kim U. Kjær behandlet på samlebånd, der afgøres i løbet af få minutter. (...)

At netop sagen om Ellebækfængslet derfor også er en smule kontroversiel, fik jeg yderligere bekræftet, da jeg på samme dag, hvor vi skulle afvikle koncerten, fik en repræsentant fra ledelsen af Ellebækfængslet i røret.

Vi havde selvfølgelig arrangeret en mindre karavane af mennesker, som skulle være med til at bidrage til, at aftenen kunne blive så festlig som muligt for de indsatte.

Paradis Blomster fra Christianshavn kom med blomster. Spiseloppen havde bagt kager, og der var hyret et mindre filmhold til at dokumenterere aftenens begivenheder.

Det var ikke noget, der begejstrede ovennævnte. For det første måtte vi under ingen omstændigheder filme koncerten eller fotografere nogen steder på området, hvilket betød, at vi måtte sende et slukøret filmhold hjem igen. Ærgerlig melding at få på dagen.

De ville som udgangspunkt heller ikke have nogen pressedækning af arrangementet. Desuden bagatelliserede han hele foretagendet og kunne ikke se, hvorfor denne koncert overhovedet skulle være interessant at dokumentere.

De havde jo haft arrangementer på stedet før, som ikke havde vakt noget postyr. Det blev kraftigt insinueret, at havde han været klar over, at vi havde stillet os kritiske over for regeringens politik, havde vi nok ikke fået lov til at holde arrangementet. (...)

Kira Skov Politiken, 8.10.2008

Sangerinden understreger, at hun ikke peger fingre ad nogen, men at hun ønsker at stille spørgsmålstegn ved et system, der efter hendes overbevisning bryder basale menneskerettigheder. Og som hun afslutningsvist bemærker: "Hvis der ikke var noget at skjule, ville det måske oven i købet være til fængslets fordel at invitere indenfor i varmen."

Og det er jo kerneproblemet med presserestriktionerne og censuren fra asylfængslets ledelse. Må danskere må ikke få lov til at se, hvordan et asylfængsel ser ud indefra? Eller er det kun når musikere optræder, at der er censur?

Vi skal åbenbart helst ikke mindes om, at det er mennesker, vi har at gøre med i asylfængslet - det er meget, meget lettere for fængselsledelsen, for myndighederne og for regeringen, så længe de får lov til at forblive nøgne tal i statistikken. Så længe det hele reduceres til retorik om "fremmede" og "ladeporte" og en "fast og fair flygtningepolitik".

Myndighederne ved godt, at når der kommer menneskelige ansigter på sagerne, så opdager vi for alvor de umenneskelige vilkår, der bydes mange asylansøgere. Når det hele er uden for rigidt styret spin og slet skjult pressekontrol, risikerer man, at der går medmenneskelighed og andre følelser i sagen (av!) - at offentligheden bliver bevidst om, at alle sager er enkeltsager om individer af kød og blod, og dét går ikke.

Nej, vi må ikke se Kira og Annisette spille i et asylfængsel - for det er jo ikke under kontrol. Hvem ved, hvad en af de indsatte kan finde på at sige? Hvem ved, hvad billederne vil betyde for offentlighedens forhold til regeringens asylpolitik? Hvem ved, om ikke flere vil opdage, hvor hult mantraet om en "fast og fair" udlændingepolitik i virkeligheden klinger, når det stilles op over for konsekvensen for konkrete menneskeskæbner?

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 10.10.2008