Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Kjærsgaard freder tæmmet Hornbech

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Integrationsministeriet har brudt forvaltningsloven ved at undlade en ordentlig og korrekt information om EU-rettighederne i forhold til familiesammenføring, konstaterer ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen: »Samlet set er det min opfattelse, at ministeriet ikke over for jer har opfyldt sin vejledningspligt. Det finder jeg kritisabelt.« (Citeret efter Ritzau, 6.10.2008).

Det er et foreløbigt del-resultat af ombudsmandens undersøgelse af Integrationsministeriet i en sag om et dansk-thailandsk ægtepar, som ministeriet har nægtet oplysninger om EU-rettigheder, der ellers kunne have sikret familiesammenføring, så parret kunne bo sammen i Danmark.

Lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing fastslår, at kritikken af ministeriet og ministeren er alvorlig: »Ombudsmanden bruger ordet kritisabelt, og det er bestemt i den grovere ende. Og det er helt på sin plads. Der er her tale om et oplagt groft brud på vejledningspligten.« (Politiken.dk, 5.10.2008).

Dermed peger ombudsmandens kritik foreløbig i samme retning som Berlingske Tidendes afdækning af hele skandalen i juli 2008, hvor avisen dokumenterede, at både tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj og nuværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har vildledt ansøgere, der ønskede at bo i Danmark med deres ægtefælle.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen understreger, at han fortsat har tillid til Birhte Rønn Hornbech, men reagerede dog forholdsvis kontant på ombudsmandens foreløbige kritik af Integrationsministeriet med en klar besked til ministeren om at tage sagen alvorligt: »Der er altid grund til at tage seriøst på det, når ombudsmanden kommer med en udtalelse, og det vil integrationsministeren også gøre. (...) Ombudsmanden har til opgave at se på, om man følger god forvaltningsskik, og nu har han udtalt sig - og jeg går ud fra, at Integrationsministeriet giver et svar på det « (Politiken, 6.10.2008).

Når Fogh ikke vælger at bagatellisere sagen eller udskyde enhver reaktion til den endelige undersøgelses konklusioner, er det næppe utænkeligt, at han holder døren en smule på klem for en eventuel ministerrokade og muligvis vil bruge ombudsmandens kritik som anledning til at efterkomme den seneste tids interne kritik i Venstre af manglen på nye kræfter i regeringen. Skulle ombudsmandens kritik af Hornbech blive endnu mere omfattende, er det en mulighed at skille sig af med hende og på én gang demonstrere 'format' og respekt for ombudsmandsinstitutionen og samtidig give de interne kritikere en luns.

Spørgsmålet er i givet fald, hvem der kunne tænkes at blive den næste på posten i Integrationsministeriet? Ejvind Vesselboe ville f.eks. være et bud i den mindre skingre ende af Venstre, mens Karen Jespersen ville være et mere tidstypisk signal om en konfronterende 'værdipolitisk' oprustning. Og med Lene Espersen som ny formand for De Konservative, er oprustningen allerede fuldbragt i regeringens andet parti, ligesom oppositionen stort set har kastet håndklædet i ringen i udlændingepolitikken med Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, som har fejet hovedparten af den udlændingepolitiske regeringskritik ind under gulvtæppet.

Derfor betyder det selvfølgelig i realiteten ingenting, om integrationsministeren hedder Hornbech, Vesselboe eller Jespersen - i alle tilfælde skal en hvilken som helst integrationsminister fungere som Pia Kjærsgaards forlængede arm, fordi det er og bliver i dette ministerium, at prisen for Dansk Folkepartis regeringsføjelighed betales – og betales dyrt. Og her er det selvfølgelig skæbnens ironi, at Dansk Folkeparti freder Birthe Rønn Hornbech, der en overgang har stået som markant kritiker af (dele af) DF's udlændingepolitiske profil, men nu er ved at være tæsket tilbage til sit "gamle jeg".

Men Kjærsgaard ved, at Hornbech (ved, at hun) nu for alvor er blevet minister på DF's nåde, og dermed er hun manøvreret helt og aldeles over i rollen som garanten for Dansk Folkepartis udlændingepolitik.

I dét spil er det selvsagt en bagatelliserbar detalje, at Horbech har ansvaret for brud på forvaltningsloven og underkendelse af danske borgeres rettigheder.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 7.10.2008