Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Er blottede bryster udtryk for sexisme?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Reklamer, som fremviser kvinder med blottede bryster, er ifølge EU-parlamentet kønsdiskriminerende – eller som Socialdemokraternes europarlamentsmedlem Britta Thomsen udtrykker det: "Reklamerne forstærker eksisterende kønsstereotyper og er som sådan diskriminerende, hvis de er fyldt med nøgne bryster." (Politiken.dk, 3.9.2008).

Det er en problemstilling, der dukker op med jævne (men stadig kortere) mellemrum, som f.eks. sagen om annoncekampagnen for JBS, der for et års tid siden spillede på seksuelle fantasier ved bl.a. at vise kvinder udklædt som sygeplejersker i reklamer for undertøj (jf. indlægget: Sexistiske reklamer?).

I mine øjne lider kritikken desværre af begrebsforvirring. Kvinder i bar overkrop er ikke i sig selv kønsdiskriminerende – hvad enten de så træffes på en badestrand eller i en kommerciel reklame. Naturligvis kan man tilføje elementer, der gør et sådant billede sexistisk, men alene det faktum, at der er bryster at se, kan ikke på nogen meningsfuld måde være tilstrækkeligt til at karakterisere det som kønsdiskrimination.

Både mænd og kvinder optræder i reklamer som sexsymboler – eller spiller på umiskendelige seksuelle virkemidler og signaler – og det gør begge køn såmænd både i bar overkrop og med tøj på. Et kønsdiskriminerende aspekt fremkommer først, hvis kvinden fremstilles som det andet køn underlegent, eller hvis der udtrykkes en eller anden form for nedvurdering eller foragt for kvinder. Men igen: Det er misvisende at hævde noget sådant alene i kraft af forekomsten af blottede bryster (eller af seksuelle over- og undertoner i almindelighed).

I 1950'erne og 1960'erne var det almindeligt at se annoncer og reklamer, der direkte udstillede kvinden som en ren jubel-idiot af en Hausfrau, hvis eneste drøm var at holde hus og hjem rent og ordentligt for sin arbejdende forsørger, ægtemanden – hun var skam tækkeligt klædt, men her var ofte sexistiske stereotyper for alle pengene. Den slags reklame-kampagner findes imidlertid endnu - om end en anelse opdateret: Kvinder fremstilles f.eks. som ubegavede trutmund-babes, der ikke fatter en brik af de åbenbart meget komplekse regler, som gør sig gældende i deres meget kloge mænds foretrukne tv-sportsgrene, eller som svanser lykkeligt rundt og serverer for deres øldrikkende sofa-mænd, så længe de er blevet behørigt 'betalt' med en buket blomster.

Selvfølgelig kan der være gråzoner i grænseområdet mellem afslappet humor og nedværdigende køns-generaliseringer (og mellem elementer af seksuelle fantasier og sexistiske stereotypier), men at denne grænse skulle være overskredet alene med henvisning til blottede bryster, sådan som Britta Thomsen synes at mene, er oprigtig talt en kønsforskrækket overdrivelse.

Noget andet er så, at den generelle kommercielle fokus på en meget stereotyp kropsæstetik, hvor standarden sættes af photoshop-retoucherede, voldsomt udmagrede eller muskel-oppumpede fotomodeller, utvivlsomt har en lang række problematiske indirekte følgevirkninger.

Der kan næppe herske tvivl om, at f.eks. spiseforstyrrelser i en ikke ubetydelig grad kan hænge sammen med den voldsomme promovering af et absurd krops-ideal, som er uopnåeligt for de allerfleste, ligesom nogle mennesker risikerer et temmelig forskruet syn på kærligheden gennem forsimplingen af den menneskelige krop såvel som af relationerne kønnene imellem.

Overfladisk og omsiggribende nøgenhed i reklame- og underholdningsindustrien kan rigtignok også være med til at trivalisere seksualiteten, ligesom det ganske enkelt krænker visse menneskers blufærdighedsgrænser (og endelig er brugen af nøgenhed og seksuelle fantasier i reklamer naturligvis sjældent et udtryk for frihedskamp, men derimod bare endnu en indtægtskilde).

Alt dette grunder sig afgjort på reelle - og ikke sjældent alvorlige - problemstillinger, som det er nødvendigt at være bevidst om og særdeles væsentligt at gøre opmærksom på (om end det er problematisk at gribe ind over for det). Men det er langtfra altid sammenfaldende med problemstillingen 'nøgenhed og kønsdiskrimination'.

Det er både muligt og nødvendigt at sætte aktivt ind mod egentlig kønsdiskrimination i reklamer, så længe dette vitterlig tager udgangspunkt i klart nedværdigende og negativt generaliserende fremstillinger af kvinder – men pointen er: Dette hænger bare ingenlunde nødvendigvis sammen med, om der er pornografiske elementer involveret eller ej.

Derfor er det i bedste fald misvisende overkill at eksemplificere problemstillingen med en puritansk vane-henvisning til blottede bryster.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 4.9.2008