Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Kan Morten Helveg tælle til 90?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Finanslovens absurde puslespil af skattelettelser, skattestop og SP-tvang er i endnu højere grad end tidligere blevet en ren guitar-forretning - man gi'r med den ene hånd og ta'r med den anden. Det vil ramme de lavtlønnede hårdest, har Den Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian allerede fastslået i modstrid med finansminister Lars Løkkes påstand om, at alle vil få flere penge mellem hænderne.

De Radikales Morten Helveg bakker imidlertid glad op om det, der kaldes "regeringens økonomiske tilbageholdenhed" (der i denne sammenhæng implicerer økonomisk ulighed) og afviser pure Socialdemokraternes krav om at sikre øgede midler til at rette op på de faldefærdige skoler, hvorfor han ingen problemer har med at vedtage finansloven sammen med regeringen uden om Socialdemokraterne og SF: "Hvis man kan finde hinanden på arbejdsmarkedsdelen, og vi kan komme igennem med noget på udlandsbistand og miljø, kan jeg sagtens se nogle perspektiver. Hvis det er god politik, er vi parat til at gøre det uafhængigt af, hvad andre partier måtte gøre. Det er vi ikke blege for." (Politiken.dk, 26.8.2008).

"Uafhængigt af, hvad andre partier måtte gøre" ...?

Det er naturligvis ikke odiøst, at partiet forfølger sin egen poltiik uden at skele til en S-SF-alliance, men alligevel er regnestykket bag Helvegs udmelding svært at gennemskue:

VK + R + Pia Christmas-Møller = 76
VK + R + Pia Christmas-Møller + NA = 79 (inkl. Villum Christensen)

Der er pænt op til det nødvendige flertal. Så kan man naturligvis få DF med ombord, og så ser resultatet straks ganske anderledes ud:

VK + R + Pia Christmas-Møller + NA + DF = 104

Men det er vist ikke lige den kombination, Morten Helveg forestiller sig, for så er der ikke meget at komme efter i forhold til de fingeraftryk han reducerer De Radikales krav til. At "komme igennem med noget på udlandsbistand og miljø" over for DF er næppe sandsynligt.

VK behøver som sædvanlig kun DF for at nå de 90 mandater, og enten rydder de knasterne af vejen og vedtager finansloven udelukkende med Thulesen Dahl & Co. (muligvis med Ny Alliance - eller hvad de nu hedder til den tid - som overflødigt vedhæng), eller også forsøger man at zig-zagge sig gennem farvandet med skiftende flertal, indtil patchworket falder på plads - og hvad enten det bliver den ene eller den anden model, så vil selv SF-klassen i sidste ende alligevel artigt stemme for hvad som helst - for det har de lovet, så de kan ligne Christiansborgs øvrige mønsterelever.

Men inden det kommer dertil, skal et (hvilken som helst) flertal for finansloven 2009 på plads, og i den proces er Morten Helvegs store strategi om at distancere S-SF et virkelighedsfjernt luftkastel - medmindre han er blevet bonkammerat med Kristian Thulesen Dahl.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 27.8.2008