Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Pragmatisk integrationsudspil fra S-SF med slagside

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

SF og Socialdemokraterne er gået sammen om et integrationsudspil, der skal sikre ro om et stormombrust politik-område, hvis de to partier skulle øjne chancen for at fravristre regeringen sit parlamentariske flertal: Plads til alle, der vil.

Fra et humanistisk perspektiv, der sigter efter reel ligebehandling og nøgterne løsningsmodeller uden etnisk-religiøs stigmatisering, har udspillet desværre slagside flere steder, men på andre punkter er det trods alt i flere henseender udtryk for en klar forbedring af den eksisterende politik.

Iøjnefaldende er selvsagt SF's indrømmelse til S i forhold til at acceptere 24-års reglen og tilknytningskravet, selv om SF er modstander af begge dele - Villy Søvndal udtrykker det på denne måde: "Hvis jeg kunne skimte et politisk flertal for at afskaffe 24-årsreglen og tilknytningskravet - så havde SF ikke indgået aftalen. Men det flertal er ikke at skimte noget sted. Både i Folketinget og i befolkningen er der massiv opbakning til de to regler. SF støtter ikke reglerne - men vi erkender, at de formentlig kommer til at bestå en rum tid endnu. Derfor skal de ikke have lov at stå hindrende i vejen for realiseringen af de 13 andre både nødvendige, gode og rigtige integrationstiltag vi har fået med i integrationsreformen."

Det er naturligvis uomgængeligt, at SF ikke kan gøre sig forhåbning om at fjerne 24 års reglen og tilknytningskravet her og nu, og at et kompromis med Socialdemokraterne med andre ord er nødvendigt, hvis dagsordenen skal erobres på kort sigt - om det også nødvendigvis er den bedste strategi på lang sigt, er et andet spørgsmål.

Til gengæld fastslår partiernes udspil nøgternt, at integration er en tovejs-proces: "Alle etniske minoriteter må være parate til integration med afsæt i grundlæggende værdier om demokrati, ytringsfrihed, ligestilling og pligt til selvforsørgelse. Og alle etniske danskere må være parate til at byde nye medborgere velkommen i de fællesskaber, der holder Danmark sammen. Det gælder på arbejdspladser, i boligkvarterer, skoler og daginstitutioner."

Dernæst fremlægges tre overordnede mål under overskrifterne "Fællles integration" (I), "Effektiv integration" (II) og "Engageret integration" (III), hvor man bl.a. fæstner sig ved, at beskæftigelsen blandt etniske minoriteter skal på niveau med majoritetsbefolkningen, og at etniske parallelsamfund og sociale ghettoer skal modarbejdes. Man vil desuden bekæmpe radikaliseringstendenser blandt nydanskere (men nævner ikke et ord om den eskalerende voldelige radikalisering blandt yderligtgående nationalister), man vil fjerne "nydanskeres overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne" (men nævner intet om de sociale faktorers indlysende betydning herfor), og man vil "sikre en kontrolleret indvandringspolitik, der både tager hensyn til, at antallet af indvandrere spiller en rolle for integrationen og sikrer mulighed for import af kvalificeret arbejdskraft".

Endelig kommer en klar tilkendegivelse, som følges op og konkretiseres senere i udspillet: "Socialdemokraterne og SF ønsker et samfund præget af lighed – også på tværs af etniske forskelligheder. Vi vil udrydde enhver diskrimination af nydanskere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet som helhed. Vi vil samtidig sikre anstændig behandling af asylansøgere, afskaffe uretfærdige særydelser for indvandrere, og hjælpe udsatte flygtninge og indvandrere som f.eks. handlede kvinder."

Såvidt formålserklæringerne, som er tilpas luftige til, at få kan være alvorligt uenige, men på den anden side godt kunne tjene som afbalancerede, realistiske sigtepunkter i forhold til en humanisering af udlændingepolitikken.

Hvad er der så i de 14 lagkagelag, der herefter følger som udspillets substans?

En boligindsats, der skal sikre, at ingen boligkvarterer, skoler eller børnehaver rummer mere end 30 procent etniske minoriteter (1), der vil lade velhavende kommuner tage større ansvar for integrationen end i dag. Der er herunder den sædvanlige venstreorienterede overfokus på "negativ social arv", som er et mode-begreb, der ofte får misvisende betydning (læs: Myten om den sociale arv), men intentionen og den konkrete idé er ikke desto mindre god: "I folkeskolen skal der efter et regeringsskifte være obligatorisk tilbud af lektiehjælp og indføres en læsehjælpsgaranti" (2). Frafaldet på ungdomsuddannelserne og erhvervsskolerne skal modarbejdes ved at "rette op" på regeringens nedskæringer (3).

S og SF vil endvidere "nedbryde barrierer" hos arbejdsgivere i forhold til at ansætte flere indvandrere - det fremgår ikke, hvordan dette tænkes gennemført, om end den offentlige sektor skal gå forrest med en "målsætning" om, at "offentlige institutioner skal afspejle befolkningssammensætningen" (4). Nu er "målsætninger" altid luftige - så det forbliver prisværdigt, men desværre uden substans.

Der skal også indføres en ny slags "nærpoliti" i det, man kalder "indvandrertunge byområder", hvor betjente med socialpædagogisk uddannelse skal "optræde som autoriteter, rollemodeller og vejledere for unge indvandrere på gadeplan" (5). Hvordan dette meget tvivlsomme forsøg på at gøre politi til "rollemodeller" tænkes at vinde udbredelse blandt unge, er det vanskeligt at se - og at det skulle være anderledes for "indvandrertunge byområder" end socialt belastede områder i det hele taget, er kun et udtryk for den almindelige overfokusering på "indvandrere", som underkender sociale problemers tværkulturelle og tværetniske slagside.

Endelig fastslås det (6), at 24-årsreglen og tilknytningskravet får lov at bestå, til trods for den indiskutable diskrimination og den absurde kriminalisering af kærlighedsægteskaber, som det medfører, mens man på den anden side fastslår behovet for "at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet" (åbenbart helst enlig og familieløs arbejdskraft?).

Til gengæld fastslår S-SF dog også: "Der skal ikke herske tvivl om, at et nyt flertal altid vil leve op til Danmarks forpligtigelser i det europæiske samarbejde." Dermed består en mulighed for, at 24-årsreglen og tilknytningskravet alligevel skrider i svinget i den sidste ende, hvis ikke regeringen kommer ud af kattepinen i forhold til EU-retten og EF-domstolen.

Den "aktive indsats mod radikalisering" vendes fuldstændig ensidigt mod etniske minoriteter (7), hvilket som tidligere antydet ikke alene er stigmatiserende, men også hovedløst og uigennemtænkt i betragtning af den voldelige radikalisering, som eskalerer blandt yderligtgående nationalister - hvorfor i alverden de skal fredes, og hvorfor problemet slet ikke nævnes, kan kun skyldes frygten for ikke at kunne profilere udspillet tilpas "hårdt" og ensidigt vendt mod indvandrere.

Det hedder i forlængelse heraf: "Socialdemokraterne og SF vil gå forrest i kampen mod reaktionære og antidemokratiske kræfter. Derfor vil vi også sende det signal, at ingen bør blive i Danmark alene af økonomiske årsager. Det sikres med en udvidelse af den gældende repatrieringsordning, som udvides til danske statsborgere og gøres mere attraktiv ved at beløbet hæves."

Hvad skal der mon ske med "reaktionære og antidemokratiske kræfter" på den nationalistiske yderfløj? Ultravoldelige ekstremister blandt politiske hooligans, hel- og halvblods nazister? Skal de også tilbydes et kontant beløb for at emigrere?

Under "Kontant kriminalitetsforebyggelse" hives endnu en socialdemokratisk-venstreorienteret klassiker frem: "Berøringsangsten skal væk, og kommunerne skal tidligere skride til tvangsfjernelser, når frivillige tiltag ikke virker. Samtidig skal indsatsen overfor et barn gå gennem hele familien ved brug af familierådgivning."

Hvad er dét for en "berøringsangst"? Og er S-SF ikke klar over, at Danmark i forvejen har én af de højeste procenter for tvangsanbringelser, til trods for at mange undersøgelser peger på, at de langtfra altid løser, men faktisk ofte kan forværre problemerne. Det tager man ikke stilling til.

En lignende ensidighed fremgår af følgende: "Vold, kriminalitet og ballade med udspring i indvandrermiljøer skal bremses" (9). Hermed har man igen sikret sig, at problemerne ensidigt associeres med etniske minoriteter. Ellers ville man jo præsentere et udspil mod bandekriminalitet i almindelighed, hvor det hed: "Vold, kriminalitet og ballade skal bremses."

De sidste fem punkter må formodes at indeholde det, SF har "fået" til gengæld for at sluge store dele af den socialdemokratiske udlændingepolitik uden videre anmærkninger.

Her fremgår det, at man vil afskaffe (den diskriminerende og kriminalitetsmotiverende) starthjælp og kontanthjælpsloftet (10): "Socialdemokraterne og SF vil gennemføre et opgør med ulighed og diskrimination i tildelingen af sociale ydelser. Derfor vil vi afskaffe ydelser som starthjælp og kontanthjælpsloft. Det sikrer en anstændig og fair behandling af nydanskere, men gør også op med fattigdomsvæksten i familier med indvandrerbaggrund og modvirker udviklingen af en ny underklasse."

Endnu et godt tiltag er oprettelsen af en antidiskriminationsenhed (11), hvis altså den får effektiv bemyndigelse. Bemærk imidlertid, at det hele er holdt på intentions-planet - ingen konkret mulighed for rent faktisk at gøre noget ved diskrimination, bortset fra at "kortlægge" og søsætte "kampagner": "Diskrimination og social udstødning af nydanskere er uacceptabelt og en selvstændig barriere for integration. Derfor vil vi oprette en national antidiskriminationsenhed. Enheden skal på den ene side kortlægge omfanget og typerne af diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, på den anden side skal enheden aktivt gennemføre offentligt finansierede antidiskrimineringskampagner, koordinere tværkommunale tiltag imod diskrimination og understøtte virksomheder, der ønsker at bekæmpe diskrimination på arbejdspladsen."

Et lidt mere substantielt initiativ er tiltaget mod tvangsægteskaber, som skal imødegås med krisecentre, der er "målrettet nydanskere", og hvor man vil "opstarte anonyme ressourcestærke rådgivningsinstitutioner, fysisk og virtuelt, der kan vejlede unge om dilemmaerne i at leve med to kulturer".

Også asylcentrene skal forbedres (12): "Asylcentrene skal i højere grad tilføres ressourcer, viden og beføjelser til at sikre børnene uddannelse, psykologisk bistand og en stimulerende tid i den opvækst de tilbringer i Danmark. Det samme gælder for voksne asylansøgere, der udover menneskelige forhold inde i centrene efter en 6-måneders afklaringsperiode skal have lov til at arbejde og bo i det danske samfund, indtil de enten selv rejser, kan sendes hjem eller opnår asyl."

Indsatsen mod kvindehandel (13) er målrettet: "I Danmark skal vi gå forrest ved at tildele illegale prostituerede permanent opholdstilladelse, beskyttelse og hjælp, såfremt de bidrager til at angive deres bagmænd."

Endelig vil man sætte aktivt (om end beskedent) ind for at sikre bedre muligheder for (bl.a.) etniske minoriteters deltagelse i foreningslivet: "Børn fra hjem med stram økonomi skal have et klippekort, der giver dem muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter. Samtidig skal kommunerne formidle fritidsjobs målrettet belastede unge med indvandrerbaggrund og tilknytte en kontaktperson i jobbets start, så samarbejdet mellem den unge og virksomheden optimeres."

Overordnet kan man diskutere, hvor meget SF har fået ud af at den de facto opgivelse af modstanden mod 24 årsreglen og tilknytningskravet, som man har accepteret? Værst er den slagside, som programmet rummer i forhold til den ensidige fokus på radikalisering og kriminalitet blandt etniske minoriteter, i stedet for at være målrettet (og italesat) som et bredere samfundsproblem, der f.eks. også omfatter øget radikalisering blandt yderligtgående nationalister.

Kompromisser er uundgåelige mellem to partier, især i den situation, som S og SF står i efter syv års VK-regering. Men med SF's raketagtige tilnærmelse til Socialdemokraternes udlændingepolitik efter folketingsvalget i 2007, har der næppe reelt været mange knaster at rydde af vejen, og SF har dermed på forhånd svækket sin forhandlingsposition.

Alligevel rummer udspillet også konkrete tiltag, der reelt kan afhjælpe diskrimination og bevæge samfundet i en mere inkluderende retning med større plads til forskellighed. I forhold til en virkelig mærkbar humanisering af den eksisterende udlændingepolitik afhænger meget dog af, om De Radikale og Enhedslisten kan gøre tilstrækkeligt op med den den signalpolitiske slagside, som S-SF's udspil rummer af ensidigt negativ fokus på radikalisering og sociale problemer blandt etniske minoriteter.

Men alt i alt bliver konklusionen altså i mine øjne: Fra et humanistisk perspektiv, der sigter efter reel ligebehandling og nøgterne løsningsmodeller uden etnisk-religiøs stigmatisering, har udspillet desværre slagside flere steder, men på andre punkter er det trods alt i flere henseender udtryk for en klar forbedring af den eksisterende politik.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 14.8.2008