Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

SF fanget i eget udlændingepolitisk spin(d)

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Socialistisk Folkeparti - eller Det Nye SF, der er hoppet på anti-tørklædevognen og propaganda-karikaturbegejstringen, og hvis partileder selv tyr til de mest overfladiske negative generaliseringer om indvandrere (jf. Søvndals Front) - er nu havnet i et selvforskyldt morads oven på den udlændingepolitiske krise, som har udspillet sig i landet de sidste par uger.

Efter tavshedens pinagtige strategi under den historiske skandale, hvor Udlændingeservice har vildledt og fortiet danske borgeres rettigheder, er partiet nu tvunget ud i en stillingtagen til det udlændingepolitiske kollaps, der i bedste fald kan true den diskriminerende 24-års regel, og her vælger Villy Søvndal så symptomatisk nok Øh-Bøh-Tjah-Bum-positionen.

Hvorfor? Fordi så mange i hans parti 1) er åbenlyst klar over, at Udlændingeservices og to integrationsministres klare fortielser af rettigheder i sig selv er lige så hamrende uacceptabelt, som 24 års-reglens faktuelle landsforvisning af tusindvis af danske borgere med udenlandske ægtefæller, men i modsætning til De Radikale har partiet ikke politisk rygrad nok til at turde gå imod medie- og folkeopinionen og konstatere disse kendsgerninger, eftersom Søvndal 2) ikke kan manøvrere i sit eget udlændingepopulistiske spin som politisk nykorrekt indvandrer-tryner, hvis SF slår et afgørende slag for borgerrettighederne i så følsom en udlændingepolitisk sag.

I stedet for en lige venstre i centrum af sagens kerne - borgerrettigheder kontra diskrimination af tværnationale ægteskaber over en bred kam - træder han vande med endnu større uelegance end statsminister Anders Fogh Rasmussen. Begge partiledere er fanget i et dilemma.

Fogh kan på den ene side ikke opretholde en troværdig linje ved at tage del i Dansk Folkepartis krav om at underminere det EU, han og hans parti har medvirket til at opbygge, og hvis regler han dybest set allerede har erkendt, at Udlændingeservices praksis må bøje sig for, men han kan på den anden side heller ikke regere uden Dansk Folkepartis opbakning. Derfor må han gentage mantraet fast og fair udlændingepolitik som en anden Duracell-kanin, så facaden kan opretholdes. Problemet er, at DF omgående har gennemskuet, at en gentagelse af sloganet naturligvis ikke ændrer ved substansen: Regeringens og Dansk Folkepartis udlændingepolitiske krise består.

Søvndal er i en tilsvarende klemme - han kan på ene side vanskeligt opretholde en troværdig udlændingepolitisk kursændring, der har gjort ham til de borgerlige mediers og kommentatorers darling, hvis han deltager i De Radikales frontalangreb på regeringens udlændingepolitiske korthus. Men han kan heller ikke opretholde en troværdig bro mellem SF's humanister og populister, hvis han i lighed med Helle Thorning-Schmidt og Henrik Sass Larsen fuldkommen bevidstløst efteraber hvert et ord, der kommer ud af Kjærsgaards mund i denne sag.

I modsætning til Socialdemokraterne, som efter Den Røde Skoles lukning har genoptaget sin deroute mod egen overflødiggørelse i dansk politik, hvor partiet på de essentielle værdipolitiske spørgsmål er reduceret til et tamt ekko af Dansk Folkeparti, forventer mange SF'ere utvivlsomt stadig væk, at Søvndal også viser utvetydig kampvilje for etniske minoriteter og tværnationale ægtefæller i så oplagt urimelig en situation, som Udlændingeservices og to integrationsministres magtmisbrug og vildledning har bragt dem i.

Derfor er Villy Søvndal så valen som den statsminister, man engang så uvenligt kaldte Poul-uld-i-mund, da han bliver bedt om en kommentar til EF-domstolen og den aktuelle krise: »Det er en meget vidtgående dom. Formentlig også en dom med begrænset udbredning, men det er en dom, man må holde øje med. I modsætning til den folkelige opfattelse så er det ikke SF’s ønske at rotere rundt med hele verdens befolkning. Vi har et ønske om, at mennesker skal have tålelige levevilkår, der hvor de bor.« (Politiken.dk, 6.8.2008).

Bemærk ikke-svaret: Det er en "dom, man må holde øje med" ...? Hvad betyder dét? Hvordan holder man øje med en dom? Hvor skulle den gå hen? Den er afsagt og kan læses og diskuteres.

Og så guldkornet: SF vil ikke "rotere rundt med hele verdens befolkning." Aha. Er det da dét skræmmebillede, der er konsekvensen af den aktuelle krise? Verdensbefolkningens veritable rotation?

Hvorfor vrøvler Søvndal så åbenlyst her? Det gør han naturligvis, fordi han ikke kan udtale sig om substansen pga. det dilemma, der er skitseret ovenfor - han kan ikke rigtig bruge situationen til at styrke sit image som nyomvendt indvandrer-tryner, men tør heller ikke risikere at blive set som en, der støtter udenlandske ægtefæller. Dét vil man jo ikke så gerne have siddende på sig, vel? Derfor får vi i stedet: SF vil ikke rotere rundt med hele verdens befolkning.

Godaw mand økseskaft.

Søvndal bliver dernæst spurgt, om EF-domstolen "har slået for stort hul" i dansk udlændingepolitik - og hvordan reagerer han? Han svarer: "Jeg ved det ikke. Vi bliver nødt til at belyse det her med nogle tal." Svaret er mildest talt forbløffende: Søvndal er bekymretregeringens udlændingepolitiks vegne (sic).

Og på spørgsmålet om, hvorvidt SF da ikke ønsker, at der skal flere fra tredjelande til Danmark for at afhjælpe manglende arbejdskraft, svarer han vagt: "Det vil jeg ikke afvise."

Det vil han ikke afvise? Skyndsomt tilføjet en gentagelse om, at SF ikke vil "rotere rundt med verdens befolkning" ... Der må krummes tæer.

Man kan ikke andet end anerkende og lykønske Pia Kjærsgaard & Co. for en overlegent dygtig strategi og evne til at sætte den politiske dagsorden. Selv SF's formand varer sig for overhovedet at risikere at kritisere den danske udlændingepolitik - i en situation, hvor en sådan kritik oplever sit største potentielle gennembrud siden 2001.

Mens Socialdemokraterne har reduceret sig selv til et ubetydeligt ekko af Dansk Folkeparti i udlændingepolitikken, er Det Nye SF i fuld gang med at reducere sig selv til en vag fodnote til Socialdemokraterne.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 7.8.2008