En muslim kan ikke blive opstillet til valg i Danmark uden at blive krydsforhørt af samtlige medier. Igen og igen. Adskillige gange skal vedkommende besvare de samme spørgsmål, blandt andet hvordan man stiller sig til homoseksuelles rettigheder, fri abort og dødsstraf. Uanset svaret anses det for yderst mistænkeligt, hvis den pågældende bliver irritabel i sine svar, og selv enhver nuance kan blæses op til en fantastisk tophistorie.
Nu har den tidligere kristendemokrat Tove Videbæk, der var alt for fundamentalistisk til sit gamle parti, skiftet parti til De Konservative. I mange år har hun bekæmpet fri abort og fastholder sin modstand - hun har med andre ord forladt et parti, som bl.a. er stiftet på abortmodstand, men i de senere år har skiftet kurs, blot for nu at ville gøre karriere i et andet parti, som går fuldt og helt ind for fri abort.
Spørgsmålet er så - hvornår mon denne kristne stridskvinde vil blive krydsforhørt med samme inkvisitoriske intensitet, som så mange muslimske kandidater, der i modsætning til Tove Videbæk aldrig nogen sinde har siddet i Folketinget, er blevet udsat for?
Det er spagt blevet til nogle modstidende meldinger, hvor politisk ordfører for De Konservative, Henriette Kjær, mudret har udtalt, at Videbæk "skal gøre nogle ting op med sig selv" (Politiken.dk, 3.8.2008), mens Videbæk selv gladeligt bedyrer, at hun "har fået en generel frihed til at arbejde med de sager," hun altid har arbejdet med, herunder såkaldt etiske spørgsmål (Dr.dk, 4.8.2008).
Men her står medierne ikke på nakken af hinanden for at udspørge Videbæk igen og igen og få klarhed over de to politikeres vævende udtalelser, nej, de afvigende holdninger og det utroværdige partiskifte får lov til at henligge under høflige tåger, selv om De Konservative indlysende nok kun har ønsket hende opstillet til Europaparlamentet, fordi de forventer at æde hendes høje stemmetal (idet man håber, at pressen i videst muligt omfang ignorerer de 'kontroversielle' holdninger) - og til trods for at Videbæk alene har skiftet parti, fordi sandsynligheden for at blive valgt er hende vigtigere end partiprogrammet.
Men er det da ikke også helt i sin orden, at Videbæk skifter parti og bevarer nogle mærkesager, der peger i en anden retning end hendes nye parti, ligesom de gjorde i det gamle? Selvfølgelig er det det.
Nøjagtig som det er, at alle andre - muslimer, ateister, socialister, liberalister, humanister osv. - bevarer deres særholdninger og er parate til at trodse partilinjen i samvittighedsspørgsmål.
Og medierne gør altså ikke noget større nummer ud af dette i Videbæks tilfælde, bortset fra at det bliver nævnt og vendt en enkelt gang uden større drama. Det er ganske, som dét skal være - så længe man altså ikke er en muslimsk kandidat. Så træder helt andre dramatiske og inkvisitoriske regler i kraft.
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 4.8.2008