Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Hornbech manipulerer og TV2 politiserer til fordel for 24 års regel

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har brudt sin tavshed ved på magtfuldkommen vis fuldstændig at ignorere, at hun selv, hendes forgænger og Udlændingeservice dokumenterbart har fortiet danske borgeres rettigheder i forhold til familiesammenføring. Hun kaster en helt anden diskussion ud om, at EF-domstolen ikke skal bestemme over dansk udlændingepolitik, hvilket for det første går hen over, at det er arbejdskraftens fri bevægelighed, som den danske politik kolliderer med, og for det andet ikke ændrer et komma ved det faktum, at man klokkeklart har rådgivet vildledende.

Hvori består med andre ord kernen i skandalen? Den består i:

1) Udlændingeservice og integrationsministre har på direkte forespørgsler vildledt om og fortiet afgørende sagsrelevante oplysninger om gældende rettigheder.

2) Hverken nuværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech eller tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj har på noget tidspunkt i de foregående måneder eller år af sig selv gjort opmærksom på, at EU-retten er et problem - man har simpelthen valgt at føre manipulationens vildledende pseudo-rådgivning, indtil EF-domstolen indirekte tvinger det hele frem i lyset.

En helt anden diskussion er så, 1) om det er rimeligt, at en domstol kan dømme noget som helst, der får konsekvens for lovgivningen, og 2) om det er rimeligt, at EF-domstolen kan dømme noget som helst, der får konsekvens for dansk lovgivning?

1) Selvfølgelig kan og bør en relevant domstolskendelse få konsekvens for lovgivningen. Hvis en konkret lovgivning er i modstrid med anden lovgivning om fundamentale rettigheder ifølge en domstolskendelse, må lovgivningen ændres. Hvis politikerne så finder, at konsekvensen heraf er uheldig, ja, så må de ændre de pågældende rettigheder, så modstriden ophører - hvis det er politisk og juridisk muligt. Det er sådan, spillereglerne fungerer i det åbne, ikke ved manipulation, løgn, fortielser og vildledning.

I denne sag har problemstillingen en ekstra dimension som følge af, at rettighederne, som loven kolliderer med, stammer fra EU - derfor er den overordnede diskussion både bredere og mere specifik på én gang:

2) Bør EF-domstolen have indflydelse på national politik og lovgivning? Så længe Danmark er medlem af EU, skal der naturligvis også være mulighed for en domstolsafgørelse i stridsspørgsmål omkring lovgivningen også på EU-plan, og så længe kendelserne ikke er omfattet af de danske forbehold, kan det ikke komme bag på nogen, at det må få indflydelse på dansk lovgivning, hvis lovgivningen kolliderer hermed. Ellers er internationale aftaler jo ligegyldige - så kan man aftale hvad som helst og bagefter lovgive, som det passer én.

Det kan næppe komme bag på nogen, at EU's regler gælder - det er ligesom en konsekvens af EU-medlemskabet. Som EU-ekspert, adjunkt Peter Starup har fastslået, vil det næppe heller gøre nogen juridisk forskel, om en dansk domstol skal vurdere den danske lovgivning i forhold til EU-retten: »Vi kan ikke bare ignorere EU-reglerne. Hvis Danmark vælger at gøre det, vil det i sidste ende blive op til de danske domstole at vurdere, om EU-reglerne kan tilsidesættes. Og det er i hvert fald ikke sket før, at danske domstole har valgt at tilsidesætte EU-regler på den måde. Det vil betyde, at politikerne derefter skulle ignorere en afgørelse fra en dansk domstol, og det er utænkeligt.« (Politiken.dk, 29.7.2008).

Men uanset ens holdning til EU og EF-domstolen er konsekvensen af det hele jo, at regeringen og Integrationsministeriet for længst burde have indset, at Danmark fører dobbeltbogholderi på det udlændingepolitiske område, og at dette burde være taget op for år tilbage. Embedsmænd og politikere skulle på forhånd have klargjort, at man var i strid med EU-retten, og så måtte regeringen arbejde for en ændring heraf eller for yderligere danske forbehold - eller en anden metode til at få de politiske effekter, som den danske lovgivning har til hensigt.

Danske borgere er slet og ret blevet snydt og vildledt, fuldkommen uafhængigt af, om man så ønsker EU nedlagt, omlagt eller bevaret, som det er.

At komme rendende bagefter og forsøge at kaste et røgslør ud over den lyssky vildledning, er en skandale af rang, og det er dét, der er substansen i sagen. Den eneste grund til, at det ikke får politiske konsekvenser, er, at Dansk Folkeparti ikke er redelige nok til at skelne mellem partiets modvilje mod EU og EF-domstolen på den ene side, og så det åbenlyse magtmisbrug, der har fundet sted på den anden side - kun fordi magtmisbruget her har gavnet Dansk Folkepartis egen politik.

Dansk Folkeparti kan så glæde sig over TV2 Nyhederne, der med sin regeringsloyalistiske dækning i går vinklede sagen på en måde, der nærmest handler om Danmark versus EF-domstolen. Hans Engell pointerede, at integrationsministeren selvfølgelig taler udenom og fortier, at sagens kerne er hendes egen og Udlændingeservices vildledning, men så henter man den tidligere formand for Den Danske Forening, Ole Hasselbalch, ind for at tordne mod EF-domstolens kendelse i egenskab af "EU ekspert" uden ét modspørgsmål - man kunne lige så godt have bedt en jurist, som havde været tidligere formand for Hizb-ut-Tahrir, om en ekspert-kommentar til dansk integrationspolitik eller konflikterne i Mellemøsten.

Selvfølgelig skal Hasselbalch og medlemmer af Hizb-ut-Tahrir (og Hans Engell og alle andre, for den sags skyld) kunne bruges sagligt og som eksperter inden for felter, de har en særlig viden om - men lige så selvfølgeligt skal de alle mødes med saglige modspørgsmål.

TV2's egen Svenning Dalgaard fik imidlertid lov til at slutte det hele af med at politisere til fordel for regeringen ved at konstatere som Nyhedernes egen 'ekspert', at EF-domstolen politiserer. Det var den samme Dalgaard, der under den første karikaturkrise kunne finde på at kommentere arabisk kritik af den danske regerings håndtering af krisen som "stjernetyderne i de arabiske lande" forsøger at "finde hår i suppen" (TV2 Nyhederne, 27.2.2006).

Meget neutralt og kompetent på en public service-kanal, ikke sandt?

Og så til sidst: Hvad er det egentlig, det hele dybest set tager afsæt i? Om lovgivning, der diskriminerer kærlighedsægteskaber under etiketten at ville hindre tvangsægteskaber.

Jeg har skrevet om det før, men det gør det ikke mindre relevant:

Hvordan bekæmpe tvangsægteskaber? Oplysning og kampagner er altafgørende, men langtfra tilstrækkeligt - krisecentre, rådgivning og i sidste ende mulighed for navne- og identitetsskift kan i sjældne tilfælde være nødvendige.

Desværre griber de danske politikere og myndigheder det anderledes an. Her er midlet mod påtvungne ægteskaber en voldsom kriminalisering af enhver, som forelskes på tværs af nationalitet. Ægteskaber og kærlighedsforhold forhindres og tvinges fra hinanden (eller ud af landet) med den fuldkommen aparte undskyldning, at det sker for at hindre tvangsægteskaber.

Kan det blive mere absurd og totalitært end at bekæmpe forældre og familier, som tvinger deres børn til at gifte sig mod deres vilje og kærlighed, ved at tvinge ANDRE til IKKE at gifte sig eller bo sammen med den, de elsker?

Svaret burde være indlysende. Beslutningstagerne gør sig her skyldige i en forbrydelse, der er værre end de følelsesforstyrrede familier, som underkender deres egne børns vilje og hjerte. At forhindre elskende i at bo sammen, at gøre kærlighed til et spørgsmål om »tilknytning« og »formue« er så grotesk, at det alene burde høre hjemme i en dystopisk science fiction-fortælling.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, oktober 2006

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 30.7.2008