Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Karadzic - folkehelt og/eller folkemorder

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Radovan Karadzic er anklaget for at være ansvarlig eller medansvarlig for krigsforbrydelser, der bl.a. har betydet 12.000 døde under belejringen af Sarajevo og 8.000 døde muslimer under massakren i Srebrenica, som han kaldte "en kampagne til terrorisering af alle muslimer". Efter tilfangetagelsen spørger man sig, om den venlige gamle mand, der har gemt sin sande identitet bag navnet Dragan Dabic og et veritabelt julemandsskæg, virkelig kan have den slags på samvittigheden?

En af de herboende serberes talsmænd, Slavko Labovic, der er mest kendt som skuespiller i to af Nicolas Winding Refns Pusher-film, blev bedt om en kommentar til tilfangetagelsen i TV-Avisen - han kunne ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at de serbiske nationalisters folkehelt kunne være ansvarlig for folkemord.

Men udbredelsen af nationalistiske ideer kan trives i årevis blandt højtuddannede pæne mennesker for siden at udvikle sig til brutalitetens blodige alvor - det er ikke mindst 1990'ernes eksplosive krise på Balkan et eksempel på i en konflikt, hvor ingen sider er uplettede:

I 1986 affatter Det Serbiske Videnskabs- og Kunstakademi (SANU) et afgørende Memorandum, som kommer til at spille en betydningsfuld rolle som en slags øvre, intellektuel referenceramme for serbisk nationalisme fra slutningen af 1980erne og op gennem 1990erne. Dele af dokumentet lækkes løbende, men det offentliggøres først i sin helhed i 1993.

Akademiet er en selvsupplerende institution omkring en hård kerne af nationalister, der i lighed med bl.a. den serbiske forfatterforening og sågar serbisk PEN skaber det intellektuelle fundament og den basale »videnskabeliggørelse« af de bærende konstruktioner i moderne, serbisk nationalismes selvforståelse. Akademiets Memorandum anklager albanerne for at have begået folkemord mod serberne og kræver en ophævelse af Kosovos og Vojvodinas særstatus samt etableringen af »det serbiske folks fuldstændige nationale og kulturelle integritet, uanset hvilken republik eller provins de måtte bo i.«

Den kommunistiske retorik, der har domineret Jugoslavien i næsten et halvt århundrede, kombineres her med en bredt iscenesat nationalistisk retorik især i sidste del af dokumentet, der følges op i medierne, hvor historiske konflikter reaktualiseres, og hvor etniske tilhørsforhold indskærpes i modsætningsfyldte kategorier. Sideløbende ritualiseres serbisk fædrelandsdyrkelse på alle niveauer, religiøst, etnisk, politisk og historisk. F.eks. genbegraves fyrst Lazar, den kejserlige »hero« fra slaget på Kosovo Polje i 1389, efter at hans knogler som hellige relikvier har turneret gennem serbiske områder som led i gennemførelsen af en slags »hyper-etnificering« af serberne.

Forceringen af den nationalistiske identifikationsproces er komplet med stigmatiseringen og marginaliseringen af til lejligheden iscenesatte syndebukke, først og fremmest muslimerne.

Medlemmer af SANU retfærdiggør drab på kroater og muslimer i de serbiske medier, og den 23. marts 1991 beskriver akademiet sit Memorandum som et »nationalt program for serbernes march ind i fremtiden«.

Hvor afgørende og konkret en rolle, dokumentet spiller for Milosevics politik, kan imidlertid næppe konkluderes endeligt. Ved afhøringerne under retssagen mod Milosevic ved Haag-domstolen den 11. november 2002 forklarer Mustafa Candic, der var medlem af det serbiske luftvåbens efterretningstjeneste, indtil han i 1992 måtte forlade hæren pga. sin muslimske baggrund: »Serbiens Statssikkerhedstjeneste var hele tiden indstillet på at implementere Memorandumet og skabe et Storserbien – eller et Restjugoslavien, som det dengang populært blev kaldt.« Milosevic afviser det under henvisning til, at dokumentet ikke indeholder nogen reference til Storserbien.

Der tales rigtig nok hverken eksplicit om Storserbien eller etnisk udrensning, men uden folkefordrivelser og realiseringen af et Storserbien er dokumentets hensigter imidlertid så godt som uigennemførlige. Det er således et grundlag, der godt nok ingenlunde kan hævdes at være en kausal årsag til etnisk udrensning, men som omvendt heller ikke står i modstrid med den politik, der efterfølgende implementerer de mest omfattende folkefordrivelser i nyere, europæisk historie. Som sådan er det symptomatisk for den udtalte grad af intellektuel involvering i det nye serbiske fædrelandsprojekt, også i dets mest yderligtgående aspekter.

Ikke bare i Beograd, men også på universitetet i Sarajevo trives ekstreme nationalistiske ideer, som vesteuropæiske universitetsmiljøer troede henvist til ubetydelige, yderligtgående bevægelser, eller i det mindste uden indflydelse i den akademiske verden. I bogen Hadets anatomi, der er blevet til på baggrund af flere rejser i Bosnien og Serbien med talrige interviews med konfliktens nøglepersoner, skriver Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt om universitetet i Sarajevo: »Her arbejdede Biljana Plavsic – nu anklaget i Haag – som biologiprofessor, en beskæftigelse, der gav hende anledning til at komme med den bemærkelsesværdige udtalelse, at muslimer simpelthen har et fejlfungerende gen. Her var den senere leder af det radikale parti i Serbien, Vojislav Seselj, professor i politologi. Her arbejdede psykiateren Radovan Karadzic, nummer ét på listen over eftersøgte hovedskurke, politikeren med det lyriske sind, der skrev digte med den ene hånd, som indbragte ham Sjolokhov-prisen i Moskva, medens han dirigerede massemordene med den anden hånd. Her arbejdede litteraturprofessoren Nikola Koljevic, Shakespeare-eksperten, der var én af hjernerne bag 'rensningen' af store dele af Bosnien.«

Hvor serberne radikaliseres nationalistisk og etnisk, radikaliseres muslimer i ex-Jugoslavien nationalistisk og religiøst. Skriftet Den Islamiske Deklaration fra 1970 af Alija Izetbegovic (Bosniens præsident, 1990-1996, formand for Bosnien og Herzegovinas præsidentråd, 1996-2000) genudgives og cirkulerer i islamiske miljøer, som det serbiske akademis Memorandum cirkulerer blandt serbere.

Den Islamiske Deklaration plæderer for at erstatte sekulære regimer i islamiske lande med islamiske regimer. I Serbien udlægges det som en radikal islamisering af Bosnien, så snart muslimerne udgør majoriteten af befolkningen, der skal føre til en totalitær og diskriminerende statsdannelse, hvor ikke-muslimer reduceres til andenrangsborgere – en læsning, som siden overtages af yderligtgående muslimer.

Rune Engelbreth Larsen Terrormyten og det amerikanske imperium, s. 145-147

Erklæringer, der baserer sig implicit eller eksplicit på diskrimination og religiøs, national eller etnisk udrensning, er ikke blot ord, men kan naturligvis i deres realiserede yderlighed trække kulsorte konflikter i deres kølvand - og de, der i sidste ende beordrer og/eller udfører massemord eller folkemord, kan være både demokrater og dannede, som de kan være tyranner og ignoranter.

Derfor er det i høj grad et besynderligt 'argument', som Slavko Labovic præsenterede i TV-Avisen i går som forsvar for Karadzic: "Kun en idiot kan tro på, at en folkevalgt leder kan give en sådan ordre," hed det om anklagen mod Karadzic for at være medansvarlig for massakren i Srebrenica. "En stor folkehelt" kaldte han i stedet den tidligere præsident.

Karadzic er nok serbiske nationalisters folkehelt, men alt peger på, at han ikke er mindre folkemorder af den grund. En mand, der med stor sandsynlighed har ansvaret for titusindvis af dræbte og tusindvis af brutaliserede torturofre - uanset at han var folkevalgt præsident i den serbiske del af Bosnien.

Folkemorder og folkehelt udelukker selvfølgelig ikke hinanden, og Labovics forestilling om, at Karadzics uskyld er sikret alene under henvisning til, at han er folkevalgt, er i bedste fald ualmindelig naiv. Men afgørelsen kan nu finde sted ved en domstol, og det burde også Labovic og andre serbiske nationalister hilse velkomment - hvis de vitterlig var så forvisset om hans uskyld, som Labovic bedyrer.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 23.7.2008