Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Useriøs politiker-shopping efter Videbæks exit

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det er ingenlunde odiøst, at et folketingsmedlem kan ændre holdning til en central problemstilling over en længere periode, eller at vedkommende rager uklar med et politisk partis gradvise udvikling bort fra dets oprindelige grundlag. Samvittigheden tæller højest, og så må den pågældende stemme imod partilinjen, uanset knuste karrieremuligheder og partiloyalt snæversyn - i særlig vanskelige tilfælde ligefrem forlade partiet og blive løsgænger. Af og til hænder det også, at et parti knækker over som følge af et internt oprør, og et nyt parti ser måske dagens lys. At det en meget sjælden gang skulle ske, at en politiker ligefrem skifter mellem to eksisterende partier eller med meget påfaldende karrieremuligheder i sigte ændrer holdning på en tallerken, er selvfølgelig heller ikke en umulighed - men hyppigheden heraf i dansk politik er absurd.

Et omsiggribende fænomen er således normaliseringen af parti- og politiker-shopping, hvor både partier og folketingsmedlemmer går på jagt efter hinanden - med kendis-faktoren som ypperste sigtemål for partiets vedkommende, og med karrieremuligheden for politikerens vedkommende. Der var tydeligvis stor iver for at gå denne vej for Ny Alliances vedkommende i sommeren og efteråret 2007 - men Karen Jespersen er og bliver som bekendt ukronet danmarksmester i politisk længdespring fra VS til S, og fra S til V.

Blandt mange andre eksempler er De Konservatives bejlen til Paula Larrain og hendes egen indstilling til sin politiske karriere - jf. indlæggene her på bloggen: TV-stjernekandidat en konservativ falliterklæring (30.10.2007) og Larrain advarede indvandrere mod integration og dansk kultur-arrogance (2.11.2007).

I førstnævnte indlæg skrev jeg dengang:

Man kan naturligvis indvende, at De Konservative blot har forstået at følge en trend - der er jo intet nyt i, at tv-ansigter bruger deres tv-berømmelse som et springbræt for en politisk karriere, men sjældent er der vist blevet spekuleret i det i denne grad.

Således er det også karakteristisk, når Larrain forklarer, hvor interesserede De Konservative var i hendes synspunkter: »Den konservative kreds var interesseret i at høre mine synspunkter, og partiet var meget enigt med mig.« (Politiken.dk, 30.10.2007).

Vognen spændes vist for hesten her? De konservative var meget enige med Larrain? Heldigt for dem.

Der er ikke engang tale om, at hun i kraft af en klar indsigt i de etablerede partiers grundlag melder sig ind i det parti, hun sympatiserer mest med, for så siden at stille op til valg - nej, partierne skal melde sig ind hos Larrain, og deres holdninger afstemmes med hendes.

30.10.2007

Det er utroligt, hvorledes politiske partier uden den mindste blinken tilsyneladende er fløjtende ligeglad med, at en politiker skifter standpunkt og vender på en tallerken som f.eks. Larrain, der på fire år ændrede holdning fra at sammenligne Pia Kjærsgaard med Milosevic og advare indvandrere mod integration og danske værdier i skarpe vendinger, til at lade sig opstille som folketingskandidat for De Konservative og tale om »stram udlændingepolitik«, morgensang i folkeskolen og »sunde danske værdier«.

Her var ikke tale om en politiker, som efter en lang politisk karriere stille og roligt havde skiftet holdning (hvad man så end måtte mene herom), men om et over-ivrigt karrierespring, hvis politiske fundament blafrede i vinden. En falliterklæring for De Konservative, at man var nødt til at gå efter et tv-ansigt - fordi partiet åbenbart ikke selv producerer nye politiske talenter med substans?

Nu har Tove Videbæk så forladt Kristendemokraterne efter en årelang magtkamp mellem hende selv og formanden, Bodil Kornbek. Var hun ikke gået, var hun røget ud, og de politiske uoverensstemmelser er fuldkommen reelle. Forskellen på de to linjer, som Kornbek og Videbæk repræsenterer, er iøjnefaldende og fortæller om Kornbeks lange forsøg på at humanisere Kristendemokraterne og distancere sig fra teologisk utidssvarende arvegods, hvorimod Videbæk er mere tro mod partiets oprindelige udgangspunkt - først og fremmest abortmodstanden.

Bruddet måtte komme, og derfor er det næppe heller odiøst, at Videbæk efter 30 år som politisk aktiv må analysere sine muligheder for at videreføre de politiske standpunkter, der ikke længere var samme plads til i Kornbeks Kristendemokrater.

Videbæk er en erfaren politiker, som nævnt med årtiers rod i abortmodstanden, og der er vel indlysende grunde til, at hun ikke forlængst har søgt et andet parti, fordi der ikke er andre partier, hvis politik ligger hendes holdning til abortspørgsmålet nærmere end Kristendemokraterne, deres mere pragmatiske kurssændring til trods.

Alligevel handler det nu for flere partier om at kapre politikeren, skønt hun jo ikke har ændret sig en tøddel, men derimod står i spidsen for et nyere kristent netværk af abortmodstandere og -kritikere, hvorom hun selv har udtalt, at "vores endemål kunne være at afskaffe den fri abort" (Kristeligt Dagblad, 16.4.2008).

Det er Kristendemokraterne, som har flyttet sig - og i mellemtiden har hverken Venstre eller De Konservative mig bekendt nærmet sig Videbæks endemål om at afskaffe fri abort, så hvad disse partier skal med en politiker, der har synspunkter, som hører en ganske anden politisk tradition til - og er forblevet denne tradition tro - er blot endnu et eksempel på mekanisk politiker-shopping, hvor navnets potentielle vælger-tække tæller mere i det strategiske spil end holdninger og substantielle mærkesager.

Det er så den partipolitiske virkelighed anno 2008 - men det ville klæde medierne at stille skarpt på, om det vitterlig er så naturligt, at Videbæk "overvejer hvilket parti, hun vil søge ind i", som det hedder, som om politiker- og parti-jagt nærmest var en indkøbstur, hvor valget stod mellem at købe sin mælk i Brugsen eller Føtex?

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 8.7.2008