Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Militaristisk udenrigspolitik eller samarbejdspolitik?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Knap nok er agurketiden sat ind, før statsminister Anders Fogh Rasmussen benytter den slidte traver om, at oppositionen udøver "samarbejdspolitik", når den kritiserer regeringens udenrigspolitik. Sammenligningen ville være komisk, havde den ikke været lanceret af en statsminister, der har krigsløgne på samvittigheden, som udenrigspolitisk samarbejder med den mest ukvalificerede, menneskerettighedskrænkende og utroværdige amerikanske præsident i umindelige tider, og som indenrigspolitisk læner sig velvilligt op af et parti, hvis hetz mod muslimer hans forgænger i sadlen som Venstres formand, Uffe Ellemann-Jensen, har sammenlignet med nazisternes antisemitiske propaganda i 1930'erne.

Alligevel ville det naturligvis være urimeligt at påstå, at Anders Fogh Rasmussen fører "samarbejdspolitik" i den historiske betydning, dette implicerer. George W. Bush er ikke Adolf Hitler, hvis nogen skulle være i tvivl, men 'blot' en moderne krigsforbryder med totalitære tilbøjeligheder i en demokratisk stat, og Dansk Folkeparti er ikke et nazistisk parti, men et parti, der anvender propagandametoder med klare nazistiske paralleller.

Hvornår er der tale om "samarbejdspolitikere" i historisk forstand? Det er der, når danske politikere indgår et direkte politisk samarbejde med totalitære regimer, hvilket man kan kritisere DKP for at have gjort historisk i forhold til Sovjetunionen, men også de danske regeringspartier, der f.eks. i sin tid har samarbejdet politisk med apartheidregimet i Sydafrika. I nyere tid gælder det partier, som samarbejder politisk og økonomisk med bl.a. Saudi-Arabien og Kina og andre totalitære stater - om end omfanget og implikationerne heraf trods alt ikke nærmer sig besættelsestidens "samarbejdspolitik".

Men som Anders Fogh Rasmussen at kritisere oppositionen for at føre "samarbejdspolitik" eller "føje terroristerne", når man påpeger, at regeringens militaristiske udenrigspolitik gør Danmark til et oplagt terrormål, er i bedste fald absurd. Dels er den bedste håndsrækning, terroristerne kan få, de åbenlyse krigsløgne samt de hundredtusindvis af civile ofre og den brutale fremfærd, som amerikanske besættelsestropper ofte har benyttet sig af i Irak, dels er der selvfølgelig ingen danske politikere, der har samarbejdet med Osama bin Landen.

Hvad regeringen kritiseres for af især Margrethe Vestager og De Radikale, er den militaristiske udenrigspolitik, som passivt halser efter George W. Bush's kurs. Som tidligere påpeget er det imidlertid forbløffende, hvordan pressen bøjer sig i støvet for regeringens egen retorik og konsekvent vedbliver at karakterisere dette knæfald som regeringens aktivistiske udenrigspolitik - som om alt andet end krigsførsel i følgeskab med Bush er en inaktivistisk eller passiv udenrigspolitik?

Hvor absurd det er at kalde regeringens udenrigspolitik for "aktivistisk" og lade det fremstå som en neutral karakteristisk, bliver så meget desto tydeligere af, at en række tidligere topembedsmænd i Udenrigsministeriet kalder selv samme udenrigspolitik for direkte skadelig for Danmark.

Til Politiken udtaler tidligere ambassadør Henning Kjeldgaard: "Meget af den aktivistiske udenrigspolitik, som jeg troede, jeg arbejdede for i de 34 år, jeg var i tjenesten, er skudt i sænk. Vi var kendt for med bløde instrumenter at skabe fred i verden. Fogh har derimod gjort os til en krigsmagt."

Bemærk, at den aktivistiske udenrigspolitik her sættes i kontrast til regeringens udenrigspolitik.

Irak-krigen og håndteringen af karikaturkrisen er især genstand for kritik - tidligere ambassadør Per Groot udtaler f.eks. om Irak-krigen: "Når lande som Tyskland, Frankrig og andre i Nato ikke vil være med i Irakkrigen, burde vi dengang have tænkt os om en ekstra gang."

Det er forventeligt, men også indlysende, at Vestager derfor nu presser på for at få gennemført en uafhængig undersøgelse af regeringens beslutningsgrundlag for at gå med i Irak-krigen: "Kritikken fornyer grundlaget for en uafhængig undersøgelse af, hvad der gik forud for beslutningen om at deltage i Irakkrigen. Jeg synes, at vi fortjener at vide, hvorfor vi gik med, og hvad grundlaget var. Det burde Fogh da også selv være interesseret i at få frem i lyset."

Det er lige så forventeligt og tilmed selvafslørende, 1) at regeringen og Dansk Folkeparti for alt i verden vil undgå en undersøgelse, og 2) at Dansk Folkeparti og Venstres Søren Pind forbliver tro mod knæfaldet for Bush, når der igen reageres på ex-diplomaternes kritik af regeringen ved at kræve ambassadører politisk udnævnt. Selv ikke når de har aftjent deres tjeneste, skal man risikere, at de ytrer sig regerings-kritisk - nej, vi har brug for loyale regeringssoldater livet ud.

I mellemtiden kan vi så fundere over den endnu ikke umuliggjorte kritik - eksempelvis denne tankevækkende oplysning fra en af de ex-diplomater, der udtaler sig: »Fogh vidste ikke, hvad der skulle ske i Irak. For han spurgte aldrig amerikanerne. Derfor anede vi ikke, hvad det var, vi gik ind til.«

Det er lige før, at man alligevel fristes til at vende Foghs retorik mod ham selv, når man læser om denne følgagtige underkastelse, hvormed statsministeren ikke har løftet en lillefinger for at orientere sig om amerikanernes planer, før han hovedkuls kastede Danmark i krig - samarbejdspolitik?

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 30.6.2008