Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Nuanceret syn på prostituerede

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Dansk Folkeparti har efter betænkningstid nu afvist et forbud mod købesex, og efter at Socialdemokraterne har måtte se i øjnene, at det ikke kan realiseres, er det tilsyneladende kun SF og Enhedslisten, der opretholder standpunktet.

De allerfærreste kan være uenige i, at kvindehandel, narkoprostitution og anden form for købesex, hvor kvinder direkte eller indirekte tvinges til at sælge seksuelle ydelser, er ekstremt fornedrende og fuldkommen uacceptabelt. Men derfra og så til at forbyde eller forværre forholdene for frivillig prostitution er der langt - det er udtryk for en formynderisk og kollektivistisk forbudstankegang, når SF og Enhedslisten går ind for, at man skal afhjælpe tvangsprostitution ved at kriminalisere købesex.

Eftersom det nu er helt udelukket, at der kan findes politisk flertal for et forbud, tvinger det Socialdemokraterne til at søge andre midler i kampen mod tvangsprostitution.

Mette Frederiksen ønsker således en øget politiindsats og tilføjer: »Der skal fokus på efterspørgslen, og hvis det ikke kan ske ved at kriminalisere kunderne, så må man gøre det på anden vis - for eksempel ved en slags kulturkamp. Det er i høj grad et spørgsmål, som mændene i Danmark skal forholde sig til. Hvis prostituerede i dag gerne vil ud af miljøet og beder deres kommune om hjælp, kommer de ofte til at skulle tilbagebetale deres kontanthjælp og få et skattesmæk oveni.« (Politiken.dk, 9.6.2008).

Naturligvis er øget social indsats for at afhjælpe tvangsprostitution altafgørende, og enhver forhindring i lovgivningen, der gør det vanskeligere at komme ud af prostitution, bør så vidt muligt fjernes. Men hvad indebærer det egentlig at føre 'kulturkamp' på dette område, og hvorfor er det »i høj grad et spørgsmål, som mændene i Danmark skal forholde sig til?« Som så ofte før glemmes det, at der også er mandlige prostituterede og kvindelige kunder, og selv om disse er i undertal, er det alt for snævertsynet at reducere problematikken til 'amoralske mænd, der udnytter kvindelige prostituerede under tvang' osv.

Det burde efterhånden stå klart, at der naturligvis er prostituerede, som er tilfredse med deres arbejde, og som udøver det fuldstændig frivilligt uden at være indoktrinerede, naive eller samspilsramte af den grund. At benægte dette er ganske enkelt at benægte fakta - og er i bedste fald udtryk for en arrogant bedrevidenhed i forhold til, hvad mange prostituerede og sexarbejdere i almindelighed selv har at sige i den henseende.

Escortpigen Lilje lod sig for nogle måneder siden lod sig interviewe til Nyhedsavisen og sagde bl.a.:

- Det er oftest kvinder, der har sværest ved at forstå det. De føler sig simpelthen truet – og det vil de sikkert selv benægte. Men hvilken kvinde ville ikke føle sig truet af, at deres egen mand måske besøger en prostitueret. Og så føler de sig truet på ligestillingen og glemmer helt, at der jo også findes mandlige sexarbejdere. Det tæller åbenbart ikke, selvom det er nøjagtig det samme.

- Og nej, jeg er heller ikke prostitueret, fordi jeg er nymforman. Jeg ser det som et servicefag, hvor jeg gør en god sag. Jeg har haft en ung fyr, som ville have mig til at lære ham at kysse. Han var genert og havde aldrig kysset en pige og ville ikke blive til grin i byen. Og så har jeg en del handicappede kunder. Det giver mig en følelse af, at jeg hjælper andre mennesker.

- Vi skal have godkendt sexarbejde. Man skal have en form for arbejdstilladelse – jeg lukker hjertens gerne op for arbejdstilsynet. Et tilsyn ville sikre, at der er videoovervågning, en alarmknap, og at der er hygiejniske og ordentlige forhold. Det ville give dem på bunden af branchen bedre forhold. Og så ville det ifølge min teori have den positive effekt, at piger på typisk 20-25 år, der lige prøver det af for at tjene hurtige penge, ville holde sig væk, fordi de ikke vil registreres som prostituerede. Det er nemlig oftest dem, der ikke tænker det igennem og får det skidt med det senere. Nyhedsavisen, 6.3.2008

Interviewet er alt andet end enestående. Jeg vil endvidere opfordre politikere og andre med forbudsholdning til købesex til at læse Seksualpolitisk Forums glimrende oversigt: Myter om sexarbejde. Endvidere er der sexarbejdernes egne talerør, f.eks. Sexarbejde.dk og Sexarbejdernes Interesse Organisation (SiO). Faktisk er der efterhånden så mange prostituerede, der har tilbagevist myterne, at det er en gåde, at der er mange røster i debatten, som krampagtigt fastholder, at enhver sexarbejder udøver sit hverv af tvang eller indoktrinering.

Heldigvis fylder de prostituerede selv mere og mere i debatten som modvægt hertil. Sexarbejdernes Interesse Organisation (SiO) hilser f.eks. øget social indsats velkommen og peger i øvrigt på den newzealandske model, hvor prostitueredes bagmænd arbejder på licens.

Berlingske Tidende skriver bl.a. om den newzealandske model:

I modsætning til Sverige har det siden 2003 været lovligt at sælge og købe sex i New Zealand.

»Sexarbejderne er selv blevet inddraget og taget med på råd i hele processen omkring prostitutionsloven og de mange sociale initiativer, der er blevet indført. På den måde øger man sexarbejdernes faglighed, og de tilbyder den bedste rådgivning til hinanden,« siger Steen Schapiro fra seksualpolitisk forum.

Derfor mener han også, at politikerne i Danmark burde skæve til New Zealand, når de diskuterer, hvad man skal gøre for de prostituerede i Danmark.

I New Zealand har man indført en statsreguleret licensordning, som skal sikre, at administratorer - de såkaldte bagmænd og bordelejere - overholder en række krav til gode arbejdsforhold, og videregiver informationsmateriale om sexarbejderes rettigheder. Man kan desuden ikke arbejde som administrator, hvis man har en voldsdom, begået narkotikakriminalitet og lignende. Berlingske Tidende, 10.6.2008

Socialdemokraterne har stillet beslutningsforslag om at nedsætte en kommission, der skal vurdere modeller i andre lande, og man kan kun håbe, at der vil tegne sig et flertal for at gå i New Zealands snarere end i Sveriges retning.

Det korte af det lange er, at man altid bør tilstræbe videst mulig grad af individuel frihed, hvilket naturligvis ikke er det samme som ubegrænset frihed, men betyder, at staten i videst muligt omfang skal undgå forbud mod, hvad myndige mennesker frivilligt vælger at gøre under gensidigt samtykke. Selvfølgelig er ingen principper 'absolutte', men derfor kan de være retningspile - og i dette tilfælde er der ikke skyggen af tvivl om, at de tvangsprostitution ikke hjælpes ved at kriminalisere frivillig prostitution.

At der er ulykkelige prostituerede, og at der er prostituerede, der efterfølgende fortryder deres erhverv, er tragisk og skal selvfølgelig afhjælpes - gerne i samarbejde med SiO. Men det betyder ikke, at dette er tilfældet for alles vedkommende, og det kan aldrig blive et argument imod andres frivillige valg af erhverv.

Man kan godt kriminalisere tvangsprostitution og intensivere indsatsen socialt og efterforskningsmæssigt uden samtidig at behøve kriminalisere frivillig prostitution.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 10.6.2008