Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Antorini: Mindre statsreligion, mere religionsundervisning

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I en kronik i Jyllands-Posten påpeger Socialdemokraternesuddannelsesordfører, Christine Antorini, at den mest direkte og indflydelsesrige bestræbelse på at sammenblande institutionaliseret religion med danske statsinstitutioner kommer fra Dansk Folkeparti og opregner en række af partiets forslag fra de seneste tre år:

Alene i de tre år, hvor jeg har været uddannelsesordfører, har jeg skullet tage stilling til en vifte af kristne forslag fra Dansk Folkeparti:

> Obligatorisk kristendom i folkeskolen og ikke som i dag, hvor forældre kan fravælge faget i religionsfrihedens navn.

> Obligatorisk salmesang i skolen.

> Obligatorisk konfirmationsundervisning, på trods af at konfirmationens formål er at bekræfte sin kristne dåb.

> Forbud mod muslimske symboler som tørklæder, men ja til kristne symboler i skolen.

> Forbud mod muslimske friskoler, men ja til kristne friskoler.

> Skærpet tilsyn mod muslimske friskoler, men kritik af undervisningsministeriet, når det har lukket kristne friskoler, der ikke levede op til undervisningskravene, fx ved at nægte at undervise i naturvidenskab men i skabelsesberetningen og såkaldt ”intelligent design”.

> Ændre seksualundervisningen, så nul-sex kommer på skemaet, for »parforhold og sex skal man forbinde med loyalitet og troskab.«

> Ændret historieundervisning, så den reduceres til dansk historie, herunder »give forståelse for folkekirkens og monarkiets positioner som nationale samlingspunkter«.

> Samfundsfag med »vægt på de familiepolitiske forhold i landet med særlig fokus på familiens rolle og betydning for det enkelte individ, idet familien forstås som far, mor og barn«. Et synspunkt der ligge helt i tråd med Dansk Folkepartis holdning om at homoseksuelle er handicappede i forhold til at indgå ægteskab, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab som i partiets definition er, at man kan skabe en familie ved at føde børn. Der er en lige linje fra disse synspunkter til den politiske religion, som Bush-regeringen, den katolske lobby og andre religiøse kræfter - herunder muslimske imamer - presser på for.

Nogle gange får den politisk-religiøse alliance nogle absurde politiske forløb.

På trods af at Dansk Folkeparti er hårdnakket EU-modstander og bekæmpede en ny EU-forfatningstraktat, støttede partiet alligevel, at kristendommen skulle skrives ind i selv samme udkast til EU-traktat, som partiet i øvrigt var imod.

Christine Antorini: "Hold Gud fra staten"
Jyllands-Posten, 6.6.2008

Antorini formår at styre diskussionen uden om én specifik religion (gæt selv hvilken) til fordel for et bredere debatoplæg om, hvordan menneskerettighederne og religionsfriheden kan og skal sikre den enkeltes eget valg af en specifik religion såvel som fravalg af enhver religion.

Hun fremhæver Sverige, der har adskilt kirke og stat i 2000, og Spanien, hvor premierminister Zapatero gør op med den katolske kirkes indflydelse og bl.a. har ligestillet homoseksuelles og heteroseksuelles rettigheder, så f.eks. også homoseksuelle kan indgå ægteskab, søge adoption og få orlovsrettigheder som medforældre.

Jeg er enig langt hen ad vejen - staten skal ikke være religionsekskluderende (hverken for én eller alle religioners vedkommende), men 100 procent religionsneutral. Af samme grund er jeg heller ikke enig i, at man skal forbyde "religiøse symboler" som f.eks. kors, halvmåne eller davidsstjerne på smykker - og heller ikke tørklæder. Hverken i det offentlige rum eller hos myndighedspersoner. Gennemskueligheden i forhold til myndighedernes varetagelse af deres embede er forholdsvis stor, og at sandsynligheden for, at en kvindelig dommer eller politibetjent med et kors om halsen eller et hovedtørklæde skulle kunne 'missionere' eller ligefrem omgås dansk lovgivning til fordel for religiøse præferencer er meget lille.

Og hvis religiøse præferencer endelig blander sig i myndighedspersoners virke, vil de gøre det, hvad enten vedkommende bærer en religiøst smykke eller et hovedtørklæde eller ej. Så kan man diskutere 'signalværdien' - men i modsætning til de mange ophidsede og aggressive udfald mod tørklæder, som debatten er rig på, forholder Antorini sig sobert til den principielle diskussion.

Ikke desto mindre mener jeg, at det er på tide, vi snarere erkender, at de mest udbredte religiøse symboler kan symbolisere næsten hvad som helst. Tørklædet kan sidde på en demokratisk menneskerettighedsforkæmper såvel som en forbenet islamist, og korset kan hænge om halsen på en venstreorienteret popmusiker såvel som en totalitær bibelfundamentalist. Forbundet med en myndighedsperson er det heller ikke til at sige, hvad vedkommende personligt forbinder med 'signalet'.

I stedet for at indskrænke den individuelle frihed yderligere over en bred kam, så hellere tage problemet op i konkrete tilfælde, om de overhovedet opstår, hvis f.eks. en dommer med et kors eller en halvmåne som smykkevedhæng udøver sit hverv på uacceptabel vis end at frempiske ikke-eksisterende problemer og bagefter blæse dem helt ud af proportion.

Christine Antorini afslutter med et konkret og glimrende forslag om at opprioritere religionsundervisning, gøre det til obligatorisk fag for alle og lade det erstatte kristendomsfaget i folkeskolen. Det ville - eller kunne i bedste fald - betyde en religionsneutral undervisning i alle religioner for alle elever.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 9.6.2008