Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Tørklædehysteriets ukronede dronning, Vibeke Manniche

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det er temmelig overraskende, at medierne har gjort børnelæge Vibeke Manniches seneste udfald mod tørklæder til en nyhedshistorie med introduktionen: "Kendt læge kræver tørklædeforbud for læger. Forkvinden for de kommunalt ansatte læger mener, det er intimiderende at blive undersøgt af kvindelige læger med tørklæder." (Politiken.dk, 16.5.2008).

Der er ingen som helst nyhed i Manniches holdning - hun har i årevis været kendt som tørklædehysteriets ukronede dronning og har bl.a. omtalt muslimske kvinder med hovedtørklæde som "tørklædefængslede kvinder" og har opfordret til at boykotte butiksekspedienter med hovedtørklæde. Endvidere er hendes korstog for et tørklædeforbud i sundhedsvæsnet velkendt og hyppigt omtalt - i 2005 udtalte hun f.eks.:

"Hvis jeg får målt blodtryk af en kvindelig læge, der bærer tørklæde, så bliver det alt for højt!" (Ugeskrift for læger nr. 32, 8.8.2005).

At tænke sig en læge, der lider af en sådan tørklædeforargelse, at hendes blodtryk stiger, hvis det måles af en muslimsk kvinde med hovedtørklæde?!

Nu har hun altså også kastet sig ind i kølvandet på Dansk Folkepartis antimuslimske propaganda mod hovedtørklæder og udtaler således:

"Hvis jeg kommer som patient til en kvindelig indhyllet læge og skal have en gynækologisk undersøgelse med al den seksualitet, mit underliv måtte emme af, så ville jeg føle mig betydeligt mere intimideret af hende end af en mandlig læge." (Politiken.dk, 16.5.2008).

Det er måske fristende at trække på smilebåndet - dette er imidlertid ikke bare dårlige jokes på en bodega, men derimod udtalelser af forkvinden for de kommunalt ansatte læger. Mindre grotesk bliver det ikke af, at Manniche tilhører den skare af forargede antimuslimer, som altid ved bedre end den muslimske kvinde selv, hvad hendes eget hovedtørklæde signalerer.

Ekstra paradoksalt bliver det, at Manniches seneste udtalelse selvfølgelig er klart kvindenedsættende, i og med at hun eksplicit underordner en kvindelig læges faglige ekspertise enhver mandlig læge, alene på baggrund af et hovedtørklæde.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 17.5.2008