Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Birthe Rønn Hornbech balancerer på en knivsæg

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Med integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs kronik i dagens Politiken gør hun, hvad hun som integrationsminister kun kan gøre - siger fra over for Dansk Folkepartis antimuslimske hetz i tørklædesagaen. Alt andet ville da også være udtryk for desintegration.

Kronikken vender vi tilbage til - først skal vi runde et par relaterede udmeldinger i forhold til diskussionen om tørklædeforbud eller ej i retssalene.

Stéphanie Lagoutte, der er seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder, har for nylig påpeget, hvorfor Danmark ikke uden videre kan sammenlignes med Tyrkiet i forhold til den Europæiske Menneskerettighedsdomstols vurdering af et eventuelt dansk tørklædeforbud:

- Der er to grunde til, at den danske regering skal passe på i en sag som den her. For det første er stat og kirke i Danmark ikke adskilt. Kirken er på finansloven, og vi har et kirkeministerium. Det betyder, at argumentet for, at man skal adskille religiøse symboler fra det offentlige rum, ikke vejer så højt som i eksempelvis Tyrkiet, hvor domstolen har tilladt tørklædeforbud i blandt andet skolerne.

- For det andet kan jeg ikke se, hvordan regeringen skal kunne dokumentere, at domstolen ikke fremstår neutral og upartisk, bare fordi der sidder en dommer med tørklæde. De bliver nødt til at bevise, at tørklædet i sig selv udgør et problem, før de kan forbyde det, og det kan jeg ikke se, hvordan de vil gøre, siger hun.

Nyhedsavisen, 9.5.2008

Dansk Folkeparti har imidlertid ret i, at det først og fremmest må være et spørgsmål om, hvordan vi i Danmark vil tage stilling til spørgsmålet, og så kan det efterfølgende eventuelt blive et spørgsmål for Menneskerettighedsdomstolen, hvis der skulle komme et tørklædeforbud af en eller anden rækkevidde.

Ét er som politiker at have en holdning til noget nær det hele, men det betyder naturligvis ikke, at det af den grund bliver rimeligt, når politikere også føler sig kaldet til at detail-politisere og regulere hvad som helst og ligefrem magtfuldkomment underkende Domstolsstyrelsen i spørgsmålet om en simpel personalevejledning.

I dagens Politiken fastslår retspræsident Torben Goldin endvidere, at det er noget vrøvl, når det gentagne gange fremhæves i debatten, at Dommerforeningen skulle være uenig med Domstolsstyrelsen i spørgsmålet om dommere med tørklæder:

Der er netop ikke fra foreningens side taget stilling til, om brug af tørklæde er foreneligt med kravet om at fremtræde neutralt og upartisk. Dette har Dommerforeningens formand da også gentagne gange forsøgt at forklare i pressen, men budskabet er tilsyneladende ikke nået frem - eller måske har pressen/politikerne syntes, at budskabet ikke 'passede' ind i deres budskaber.

Politiken, 14.5.2008

Så vidt så godt - og så er det, at integrationsminister Birthe Rønne Hornbech følger op, hvilket da også havde været besynderligt andet. Hun har som bekendt forekommet mange at være ualmindelig tavs som minister i forhold til sine tidligere så slagkraftige og selvstændige udmeldinger som menigt folketingsmedlem, men her trækker hun en streg i sandet over for Dansk Folkeparti.

Nogle få uddrag fra kronikken:

- Knebent har Domstolsstyrelsen nøgternt meddelt retterne i Danmark, at loven ikke hjemler mulighed for generelt at forbyde de muslimske tørklæder på dommersædet, før fanatiske antimuslimer forsøger at bilde befolkningen ind, at dommersædet nu vil blive invaderet af kvinder i burka med en hammer i hånden. Som om Domstolsstyrelsens personalevejledning nogensinde har omtalt burka, eller som om hammer anvendes ved domsafsigelse i Danmark.

- Det drejer sig om tilliden til domstolene. Det drejer sig om at understøtte befolkningens tro på, at dommerne er både juridisk kvalificerede og upartiske. Det er derfor helt afgørende, at den juridiske dommer besidder de fornødne kvalifikationer for netop at beklæde dette embede, som er det embede af alle, der kræver på en gang høje juridiske kvalifikationer, myndighed som retsleder og loyalitet over for grundloven og dansk ret i øvrigt.

- At denne loyalitet ikke blot skal være til stede, men være til stede på en sådan måde, at den enkelte dommer og dommerembedet og dommerstanden netop hos enhver, der møder i retten, ikke efterlader tvivl om, at disse kvalifikationer og egenskaber er til stede, sikres gennem udvælgelsesprocessen.

- Masser af muslimer har for længst forstået at forene demokrati og islam, medens andre, der slet ikke er muslimer, kan være fanatisk mod det danske samfund og alligevel forsøge på skrømt at kvalificere sig til en dommerstilling.

- Der er masser af job, som en pige med tørklæde kan og bør kunne bestride. Den usmagelige generelle hetz mod tørklæder medfører alene, at flere piger tager tørklædet på. Ja, det påstås, at der er kvinder, der i hjemlandet ikke bærer tørklæde, men som tager det på, når de kommer til Danmark for at demonstrere, at de netop ikke er undertrykte, men netop ønsker at demonstrere, at de ikke vil ligge under for den danske hetz.

- Hvis man kender menneskene, forstår man det jo godt. Det er en ældgammel menneskelig erfaring, at stærke personligheder ikke finder sig i undertrykkelse. Derfor føler de trang til at demonstrere deres ret og evne til selvstændighed. Nogle muslimske danske piger tager derfor tørklæde på, på samme måde som deres medsøstre med eller uden tro f.eks. for hundrede år siden begyndte at cykle og oven i købet i bukser.

- De afsagte domme granskes både af de overordnede retter, af anklagere, af advokater og andre jurister og journalister. Det er ganske vist, at der på forhånd vil blive lagt ekstraordinært meget mærke til de domme, en dommer med tørklæde afsiger. Og hun vil på forhånd selv være meget bevidst om, at hendes domme vil blive vendt og drejet i langt større omfang end alle andre dommeres afgørelser.

- På den baggrund og ikke mindst på grund af den kontrol, som offentligheden altid har udøvet af domstolene, må man have lov til at spørge, om ikke det mest rimelige ville være, at den tillid, vi danske med rette har til domstolen, nu også bør manifestere sig i, at vi fortsat viser tillid til, at domstolene selv kan finde ud af, hvem der bør kunne udnævnes til dommere. Politiken, 14.5.2008

Hornbechs ord er vejet på en guldvægt, og selv om de næppe vil få statsministeren til at juble ekstatisk, er de i hvert fald udtryk for et ræsonnement med pro et contra, som i det mindste anstrenger sig for at tilstræbe Foghs forståelse.

Store dele af hendes argumentation er endvidere teologisk, og hun går langt i retning af Krarup & Co. for at hævde, at tørklædet kan signalere noget fra kristendommen væsensforskelligt, fordi den muslimske kvinde er underlagt en lovreligion i modsætning til den kristne, der i luthersk tradition ikke kan frelses gennem (lov)gerninger, hvorfor hun mener, at man man må "forudsætte, at en ansøger til et dommerembede, og som bærer tørklæde, må finde sig i en indgående samtale med ansættelsesmyndigheden om tørklædet".

Nu kunne man fremhæve mange eksempler på lutheranere, hvis religion bestemt influerer og dikterer deres syn på lovgivningsmagten, og også af den grund er det besynderligt, at Hornbech først femhæver den udvælgelsesprocedure, der går forud for, at man overhovedet kan blive dommer, for så at så tvivl ved den og forudsætte ekstra foranstaltninger over for en muslimsk kvinde med hovedtørklæde.

Det er jo helt utænkeligt, at der skulle være nogen som helst reel 'risiko' for, at en jurist, der når helt frem til dommerembedet, pludselig giver sig til at udstede domme, der afviger fra almindelig retspraksis af f.eks. specifikt kristne, muslimske eller ateistisk grunde.

Men Hornbech balancerer på en knivsæg - og efter en del omsvøb er hovedbudskabet klart og tiltrængt: 1) Dansk Folkepartis propagandakampagne er udtryk for antimuslimsk fanatisme, 2) politikerne skal ikke blande sig i Domstolsstyrelsens afgørelse, 3) domstolene kan selv klare eventuelle problemstillinger angående mulige kvindelige dommere, der bærer hovedtørklæde.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 14.5.2008