Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Den Røde Skole sætter socialdemokratisk dagsorden

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Siden dannelsen af Ritt Bjerregaards Røde Skole, der i modsætning til partiledelsen har taget det historiske katastrofenederlag til Socialdemokraterne i 2007 alvorligt, har der været flere bud på socialdemokratiske udspil for at tilbageerobre den politiske dagsorden, som partiet havde patent på i så store dele af det tyvende århundrede.

Mette Frederiksen har usendt sine ni teser (der er gennemgået i detalje på nærværende blog) og Helle Thorning-Schmidt et par kronikker i Politiken - nu foreligger de første skitser til Bjerregaard & Co.'s retningslinjer i form af "fire stile", som offentliggøres i deres helhed senere i dag (tirsdag den 6. maj), men hvis overordnede retningspile allerede er lagt på bordet:

Sundhed: Der skal satses massivt på forebyggelse i de kommende år. Et nyt fag - krop og sundhed - skal på skoleskemaet en time dagligt på alle klassetrin i folkeskolen.

Biler og trafik: Det skal være dyrere at køre bil i fremtiden. Trængselsafgifter skal indføres og kørselsfradraget skal aftrappes.

Integration: Integrationsindsatsen skal ikke styres af love og regler, men af dialog og debat. Og så skal økonomiske incitamenter få firmaer til at ansætte personer med anden etnisk baggrund end dansk.

Bolig: Uligheden skal mindskes, blandt andet ved at man i fremtiden skal betale mellem 10 og 30 procent i skat af gevinsten ved salg af egen bolig.

Jf. Politiken.dk, 5.5.2008

Nu er dette selvfølgelig snarere stikord end politiske programmer, men inden offentliggørelsen af flere detaljer står det allerede klart, at der er tale om det mest markante af de udspil, Socialdemokraterne har lanceret siden valgnederlaget - måske symptomatisk, at det netop kommer fra et initiativ, der ikke er associeret til partiledelsen.

Fokus er på traditionelle politiske problemstillinger og sigter efter politiske markeringer og løsninger i stedet for populistiske signalpolitiske slag i luften, som det ellers er blevet så moderne i den spin- og designer-politik, som mange partier profilerer sig på i dag.

Der er mod til at beskatte rige boligejere, mod til at stramme skruen over for nogle af de væsentligste CO2-syndere - bilisterne - og en massiv satsning på sundhedsområdet (om end foreløbig kun antydet som et nyt skolefag, hvor mere konkrete tiltag på hele området er tiltrængte).

Og sidst, men ikke mindst - for en gangs skyld går socialdemokrater endog direkte i offensiven kontra Dansk Folkeparti i stedet for den hidtidige slingrekurs i kølvandet på Kjærsgaard, idet man her tør satse på debat og dialog i integrationspolitikken - samt et økonomisk incitament til at få firmaer til at ansætte personer med ikke-dansk etnisk baggrund. Konstateringen synes oplagt: Danmark har en befolkning, hvis etniske og kulturelle diversitet er en kendsgerning - nu bør det være løsningsorienteret imødekommenhed frem for den kolde skulders eksklusionspolitik, der skal præge kursen.

Endnu glimrer en række tunge områder dog ved deres fravær - f.eks. skole- og uddannelsespolitikken, socialpolitikken og retspolitikken, og hvis det betyder, at f.eks. den nuværende retssikkerhedsundergravende linje à la Karen Hækkerup slipper for et modspil, vil det være en trist cementering af den populistiske kurs, som justitsminister Lene Espersen og Dansk Folkeparti står for.

Men før vi kender flere detaljer, synes Den Røde Skole i alle tilfælde at have udstukket en kurs, der kan blive mere dagsordensættende end tidligere socialdemokratiske udspil - og dermed er det dybest set også en udfordring af den eksisterende partiledelse på Christiansborg.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 6.5.2008