Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Politisk terror-paranoia i USA

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I 2006 kunne den daværende amerikanske justitsminister Alberto Gonzales proklamere for den samlede presse, at FBI havde pågrebet en håndfuld terrorister, som i samarbejde med al Qaeda forberedte »en total landkrig mod USA«, men lykkeligvis var blevet fanget, inden »de gjorde alvor af deres dødelige planer«.

Seks blev siden anklaget for bl.a. at planlægge en bombesprængning af Sears Tower, men efter den store medie-alarm viste det sig, at de muslimske terrorister hverken var muslimer eller terrorister, og nu er sagen faldet til jorden for anden gang i en amerikansk domstol.

Poul Høi skriver bl.a. om sagen:

De seks arbejdede i et byggefirma, men efter lukketid boede de sammen i en tilskoddet lagerbygning, og her udtænkte de deres egen religion, et miskmask af kristendom, islam og jødedom, og de titulerede hinanden »broder«. Undtagen lederen, som skulle tiltales »Prins Manna«.

FBI fik et tip om gruppen, og forbundspolitiet sendte en undercover-agent af sted, og han optog samtaler, hvor medlemmerne talte om, at de ville »overtage hele verden«, ikke noget om hvordan og hvornår, men sådan bare som en overordnet hensigt.

Medlemmerne skød med paintball-pistoler i lagerbygningen, og prins Manna gik rundt i en morgenkåbe, og somme tider gik han fra dør til dør i nabolaget og tiggede penge til gruppen.

FBI-lederne mente, at det alt sammen lød så ildevarslende, at de satte endnu en agent på sagen, og den pågældende agent udgav sig ud for at være udsendt fra al-Qaeda.­­­

Han rekrutterede gruppen til al-Qaeda, og han spurgte dem, hvad medlemmerne skulle bruge for at forøve terror? 50.000 dollar, radioer, uniformer og støvler med stålsnude, lød svaret. Al-Qaeda agenten fik medlemmernes skonumre, og han leverede støvlerne, men ikke de øvrige ingredienser til angrebet.

berlingsketidende.dk, 16.4.2008

Sådan planlagde man altså en »en total landkrig mod USA« - men mere substans er ikke nødvendigt for politikere at profilere sig på.

Sagen er et eksempel på, hvilket paranoisk omdrejningspunkt terror-sager er blevet, og hvilken behændig rolle sådanne sagers oprindelige skræk-potentiale kan spille især i amerikansk politik.

Bl.a. med udgangspunkt i ovennævnte sag skrev Joshua Micah Marshall i Time Magazine i 2006:

In these perilous days, we must be ready to think the unthinkable. No, I don't mean the possibility of a catastrophic terrorist attack. After 9/11, that's all too easy to imagine. No, I'm talking about a thought that even now seldom forces its way into respectable conversation: the quite reasonable suspicion that the Bush Administration orchestrates its terror alerts and arrests to goose the GOP's poll numbers.

Now, I'm a respectable columnist. I don't want to draw rolled eyes. But think about it.

The 18 months prior to the 2004 presidential election witnessed a barrage of those ridiculous color-coded terror alerts, quashed-plot headlines and breathless press conferences from Administration officials. Warnings of terror attacks over the Christmas 2003 holidays, warnings over summer terror attacks at the 2004 political conventions, then a whole slew of warnings of terror attacks to disrupt the election itself. Even the timing of the alerts seemed to fall with odd regularity right on the heels of major political events. One of Department of Homeland Security chief Tom Ridge's terror warnings came two days after John Kerry picked John Edwards as his running mate; another came three days after the end of the Democratic convention.

So it went right through the 2004 election. (...)

On June 23, cable-news channels went gonzo over a raid on a homegrown terror cell in Miami that foiled an alleged plot to blow up Chicago's Sears Tower. Attorney General Alberto Gonzales held a press conference to announce the arrests. Even Vice President Dick Cheney weighed in and called the group a "very real threat." He did so at a political fundraiser. (...)

Two weeks later there was another report of a foiled plot, this one a far more serious-sounding scheme to blow up the Holland Tunnel, which connects New Jersey to Manhattan. Sensing their credibility might be running thin, FBI officials as well as members of media started referring to these plotters as the "real deal" plotters, presumably to distinguish them from whack jobs in Miami. These guys too, it turned out, hadn't done much more than talk in an Internet chat room about blowing something up. And their plan to flood downtown New York City with sea water from a demolished tunnel would have been complicated a bit by the fact that, unlike New Orleans, Manhattan is well above sea level.

The "tell" in this case was the date. The FBI got wind of this plot last summer and arrests were made back in April. So why did we hear about them on July 7, the anniversary of the London bombings? I believe the question answers itself. The story was leaked to pump up the anniversary of the London subway bombings on July 7, 2005, and remind people that if it could happen in London it could happen here. The dozens if not hundreds of law enforcement folks who worked on thwarting this embryonic plot were not part of some political scheme. But whoever chose July 7 to leak the story clearly was. With the mid-term election less than four months away, for some people, that's a helpful message.

Time Magazine: Toying With Terror Alerts?

Misbrug af terrortruslen er desværre blevet politisk gangbar mønt. Til trods for, at terrorangreb i Vesten udgør en mikroskopisk risiko for den enkelte, og til trods for at der ikke eksisterer nogen magtfuld terroristisk enhedsfront, der fylder mere politisk, økonomisk og militært i forhold til Vestens styrke end nogle myg over for en horde elefanter, er den type skræk-politik, der misbruger terrortruslen, tilbagevendende og tiltagende.

Men det er naturligvis også en måde, hvorpå man kan aflede opmærksomheden fra politiske problemstillinger af anderledes substans. At nogen i udgangspunktet overhovedet kan tage en total landkrig mod USA alvorligt, giver desværre yderligere grund til at frygte, at det amerikanske præsidentvalg (igen) risikerer at blive afgjort af, hvordan terror-alerts bliver brugt og misbrugt.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 17.4.2008