Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Henrik Qvortrup og Bent Falbert i Nyhedsavisens gabestok

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Nyhedsavisens chefredaktør Simon Andersen har fået den idé at udsætte chefredaktørerne for Ekstra Bladet og Se & Hør for deres egen medicin: Slibrig gabestoksjournalistik. Hensigten er at betale for tips, der kan udstille de to herrers amoralske eskapader (hvis den slags tillige findes i deres privatliv - for i deres professionelle presse-virke er de naturligvis legio).

I sin motivation herfor skriver Simon Andersen:

Ekstra Bladets - sandhedens og moralens vogter, der lever af annoncer for solgte prostituerede - bragte forleden nyheden om, at Jeppe Kofod under sit samvær med en 15-årig pige »ikke brugte kondom.« Væsentligt, afdækkende nyt!

Se & Hør fulgte trop med nærgående detaljer om, at Kofod »var liderlig«, at han »tog pigens mødom«, efterlod »blod på lagenet« og, for at citere chefredaktør Henrik Qvortrups leder, at Jeppe Kofod i øvrigt er en »lumpen charmør,« der på »vammel vis har snakket bukserne af en purung pige.«

Chefredaktørerne på begge publikationer har, i højstemte toner, forsøgt at bilde os ind, at de ved at afsløre disse detaljer handler i offentlighedens interesse. Sikkert.

Nyhedsavisen vil gerne fortsætte de to blades stolte journalistiske traditioner - og opfordrer alle, kvinder eller mænd, piger eller drenge, der har haft sex med chefredaktør Henrik Qvortrup eller chefredaktør Bent Falbert til at henvende sig. Vi giver rødvin og penge til det bedste tip. Ekstra klamme tips betaler vi dobbelt for.

Nyhedsavisen, 5.4.2008

Responsen fra Qvortrup og Falbert har været forventelig. De er naturligvis 'hævet over' den slags og koketterer med, at deres »seksuelle unoder« vil fylde en hel avis.

Jo, det er sjovt, og de er nogle helvedes karle ...

De er naturligvis tvunget til at virke upåvirkede over udsigten til at se eventuelle vulgære detaljer fra deres privatliv blæst ud til hundredtusindvis af læsere for derved at opretholde facaden om, at deres egen jornalistiske mudderpraksis slet ikke er så slem - og at det i øvrigt bare har offentlighedens interesse, om den eller den skuespiller/politiker/tv-vært har brugt kondom, været utro eller har opsøgt en prostitueret.

Som om »offentlighedens interesse« er en blankocheck for alt det, der ikke rager nogen som helst udover de personligt involverede - omkostningerne for dem, de smider i gabestokken på forsiden af spisesedlen og med tilsvinende overskrifter eller fotos, bekymrer dem naturligvis ikke.

Det er blevet en del af den journalistiske 'kultur', der ikke blot hænger på de to chefredaktører - tænk blot på den tidligere konservative formand og nu ex-chefredaktør fra Ekstra Bladet, Hans Engell. Kulturjournalist Gregers Dirckinck-Holmfeld sagde sit job op på Ekstra Bladet efter en email-udveksling med Engell, fordi sidstnævnte annullerede et interview med Lone Hertz, der ikke var vulgært nok. Han skrev således til Dirckinck-Holmfeld:

»Vi er ikke interesseret i lange forløb omkring det professionelle – hvad hun mener med den rolle, hun spiller her og nu, generelle teaterpolitiske vurderinger eller udenomssnak, som ikke forholder sig til det væsentlige og det, folk vil vide noget om ... Det er ugebladshistorier vi vil have – kød og blod, sex og sorger, gæld og formue, kærlighed og frygt, sygdom og død, børn og fraskilte – ikke det finere franske.«

Hans Engell Til Gregers Dirckinck-Holmfeld
Citeret efter Politiken, 9.2.2007

Problemet er imidlertid også, at Qvortrup og Falbert/Engell 'kun' udgør den åbenlyst vulgære del af pressebilledet. De 'seriøse' aviser har sjældent ret meget at lade dem høre, hvad Qvortrup ofte nok har haft held til at fremhæve.

Nok kører disse i mindre grad på samme type sex og smuds - om end man ofte gladeligt refererer den slags med en vis distance, når EB og Se & Hør eller andre gør det. Talrige politikere og andre offentlige personer er blevet slæbt gennem pressens gabestok med 'skandale-typografi', hvor der er blevet pyntet gevaldigt på historien - hvis den overhovedet har holdt vand - hvorimod dementier og genmæler fylder minimalt og drukner i senere kioskbaskere.

Når det alligevel er relevant at give lige netop Qvortrup og Falbert en dosis af deres egen medicin, er det hverken fordi det er kønt eller det eneste problem, men fordi det er den eneste måde at åbne debatten på lige netop den slagmark, hvor de to har kunnet dirigere deres mudderspil i fuldstændig afskærmet sikkerhed i årevis.

Og her er Kofod-sagen oplagt som anledning. For nok har han muligvis udnyttet sin position til at komme i seng med en 15-årig pige, men Qvortrup og Falbert har medie-voldtaget hende igen og igen og igen. Selv om man ikke har bragt hendes navn eller billeder af hende, har de slibrige detaljer være smækket ud i hovedet på den danske befolkning i en grad, som betyder, at denne pige hvor som helst vil blive fulgt af pegefingre om, at det var hende, der ... og så videre.

Det er jo indlysende, at man i DSU ved, hvem det er, og at man lokalt ved det, og når to massemedier ligefrem driver klapjagt på historien, vil det være den type rygte, som risikerer at klæbe ved hende resten af livet. Udviste Kofod manglende dømmekraft ved at gå i seng med en purung DSU'er én gang, har Qvortrup og Falbert til gengæld fuldt bevidst gjort det til deres lukrative levevej at udsætte mennesker for gabestokkens medievoldtægt uge efter uge efter uge.

Men de giver jo bare læserne, hvad de vil ha', ikke sandt? Ellers købte de vel ikke deres produkter?

Muligvis - ligesom man bare gav masserne, hvad de ville have, da man udstillede forbrydere i gabestok i middelalderen, og da man henrettede folk offentligt som et fornøjeligt show, ikke sandt?

Er dét, som (nogle - eventuelt et flertal af) folket »vil ha'«, nogen særlig hellig standard eller målestok i enhver sammenhæng? Er beskyttelsesmekanismerne over for privatlivet tilnærmelsesvist tilstrækkelige i den danske medieverden? Eller slipper medierne alt for let, når de har sjoflet og tilsvinet deres ofre (hvad enten det er i den vulgære ende eller i den 'blot' groft manipulerende) i mediegabestokken?

Frimærkedementier og håndører i erstatning som følge af injurielovgivningen er sammen med Pressenævnets tandløse medie-korpsånd de myggestik af risici, pressen skal tage højde for, når personer med alle tænkelige medie-midler karaktermyrdes og slagtes for åben skærm eller på forsider og spisesedler landet over.

I mine øjne er det ikke mindst dét fundamentale misforhold, som i sidste ende er problemet i medieverdenen generelt - et misforhold, for hvilket Qvortrup og Falbert utvivlsomt er de værste eksponenter.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 6.4.2008