Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Socialdemokratiske teser (3): Fattigdommens afskaffelse

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Mette Frederiksens socialdemokratiske teser gennemgås én for én på nærværende blog [Læs om tese 2 her: Ret og pligt], og vi er nået til tese 3:

3: Hvis vi afskaffer fattigdom, bliver hele samfundet rigere.

Fattigdom er uacceptabelt i et moderne velfærdssamfund. Det samme er stigende ulighed. En udvikling, som understøtter de stadig større skel imellem mennesker og på sigt underminerer sammenhængskraften, er forkert. Det er uretfærdigt at lade store dele af en befolkning leve kortere, få ringere uddannelse og oftere blive udsat for belastende forhold. Et erklæret mål om at afskaffe fattigdom handler ikke alene om en øget grad af lighed. Fattigdom og etniske parallelsamfund forårsager i alle samfund sociale spændinger og konflikter.

Her bliver teserne mindre 'filosofiske' - vi får en pause fra tese 2's problematiske ombytning af rækkefølgen på pligt og ret og kommer i stedet med en klar tilkendegivelse af, at sociale kløfter er og bliver et samfundsproblem, der ikke går væk uden en samfundsløsning. Det er selvfølgelig ikke noget nyt, men det det fastholder implicit, at stadig ringere overførselsindkomster og stadig større rettighedsunderskud fører til stadig flere skel og konflikter, som derfor ikke kan afhjælpes, hvis ikke man går til roden - formindsker skellene og forbedrer de sociale forhold.

Skal begrebet »sammenhængskraft« give blot nogenlunde mening, må det naturligvis handle om at undgå almene brudflader i samfundet, og man er nødt til at erkende, at social marginalisering afføder en negativ spiral, der fastholder eller forværrer et ringere uddannelsesniveau, fastholder eller forværrer et ringere arbejdsliv, og fastholder eller forværrer kriminalitetsmønstre.

Og som endvidere i kraft af tvangsaktivering og stadig strammere kontanthjælps- og dagpengeregler fastholder og forværrer det i forvejen eksisterende rettighedsunderskud for trængte samfundsgrupper.

Til gengæld sammenblandes sagerne her: »Fattigdom og etniske parallelsamfund forårsager i alle samfund sociale spændinger og konflikter.«

Ja, fattigdom (og social marginalisering) forårsager i alle samfund sociale spændinger og konflikter, men det er uklart, hvori den type konflikter og sociale spændinger består, som etnicitet i sig selv skulle skabe.

Et Danmark uden store sociale skel er et mere trygt Danmark. Behovet for at beskytte samfundets mest udsatte grupper skal stå over den almindelige lovgivning. Der skal indføres fixerum til misbrugere, frit lejde for prostituerede og mulighed for alternativ beskæftigelse for hjemløse. Overførselsindkomster, der aktivt bidrager til at skabe fattigdom, skal afskaffes, og bekæmpelse af social ulighed skal være bestemmende for alle afgørende politiske beslutninger.

Bortset fra, at man vist ikke kan operere med noget, der »skal stå over den almindelige lovgivning«, synes her indledningsvis at være politisk substans i form af en klar og utvetydig fokus på, at sociale forbedringer i højere grad skal være på trængte minoriteters egne præmisser.

Det er imidlertid i bedste fald uklart, at »overførselsindkomster, der aktivt bidrager til at skabe fattigdom, skal afskaffes«? Hvilke er der tale om? Efterløn? Sygedagpenge?

Et udspil, der som dette primært skal signalere nogle standpunkter til videre debat, kan naturligvis ikke klandres for at være skrevet med brede penselstrøg og indeholde flere retningspile end konkrete politiske forslag, men det betyder ikke, at der ikke skal være politisk substans i form af anvisninger af politiske hovedproblemer og løsninger. Det er der da også i flere tilfælde i Mette Frederiksens oplæg, men statements om afskaffelse af uspecificerede overførselsindkomster spreder blot forvirring.

Fortsættes ...

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 4.4.2008