Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Socialdemokratiske teser (2): Ret og pligt

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Mette Frederiksens socialdemokratiske teser gennemgås én for én på nærværende blog [læs om tese 1 her: Frihed og social arv], som i dag er nået til tese 2:

2: Pligter er vigtigere end rettigheder

Som borgere indgår vi i en række fællesskaber med andre mennesker. I vores familie, i lokalområdet, i trafikken og så videre. Kun hvis alle føler et ansvar for fællesskabet, vil Danmark være et godt sted at bo. På det seneste har vi oplevet danskere, der sætter sig ud over fællesskabet, når Nørrebro bliver raseret, folk går amok i trafikken eller snyder i skat. Tesen bekræfter, at individets frihed er betinget af ansvaret for fællesskabet. Flere skal yde mere, og pligt kommer før ret!

Ser vi med lidt god vilje bort fra den noget pudsige forestilling om at »sætte sig ud over fællesskabet« og de tre noget forskelligartede problemstillinger, der skal eksemplificere dette, dykker Frederiksen ned i en ideologisk problemstilling, hvor Frederiksen i mine øjne tager nogle gevaldige skridt ud i det flertydige hav. I bedste fald.

Først og fremmest: Kommer ret før pligt eller pligt før ret? Ingen af delene kan siges med den kategoriske selvfølgelighed, som Frederiksen lægger op til, men skal man endelig sende et signal, der er i overensstemmelse med, hvad der overhovedet ligger i rettighedsbegrebets fundament, må det være det modsatte.

Det er meningsløst at betinge menneskerettigheder og andre rettigheder af pligter - hvilket imidlertid ikke er det samme som at sige, at enhver ret kommer før enhver pligt.

Nogle eksempler kan imidlertid hurtigt vise, at Frederiksen i bedste fald vender tingene på hovedet:

- Hvilken pligt kommer f.eks. før den menneskerettighed, der lyder, at »alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder«? Ingen.

- Og for at tage en lige så grundlæggende bestemmelse i FN's Menneskerettighedserklæring - hvilken pligt kommer før artikel 2, der lyder: »Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund at race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.«

Hvilken pligt er det her, der bør kommer før?

- Og hvad med artikel 5: »Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.« Hvad er det for pligter, som man skal udføre for at få ret til ikke at blive underkastet »tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf«?

Nej, »pligt før ret« er en underminering af rettigheds-tanken, i bedste fald lidt for hurtig retorik, der skal spille på, at man ikke må »få« noget uden at have »gjort« noget for det (nyde uden at yde).

Der er naturligvis rettigheder, som er sådan indrettet (dagpengeretten forudsætter så og så meget arbejde og medlemskab af en A-kasse - osv.), men dette har blot ikke noget med rettigheds-tankens fundamentale præmisser at gøre - og slet ikke i så kategorisk sloganform.

Så kan det være, at Frederiksen mener, at udspillet ikke skal læses ind i en kontekst, der omfatter menneskerettighederne - men så skal man ikke skrive kategorisk, at »pligt kommer før ret«, men eventuelt at »der findes tilfælde, hvor pligt kommer før ret«. Og dernæst uddybe, hvilke tilfælde der er tale om - og hvor de i øvrigt adskiller sig fra det, der i forvejen er gældende (for hvis de ikke adskiller sig herfra, er der jo intet nyt i tesen).

Hvor Frederiksens indledning til sine teser slog en offensiv an på borgerens, solidaritetens og frihedens vegne, og hvor tese 1 nok kunne udlægges problematisk i forhold til tvangsanbringelser, men med god vilje diskuteres bredere, er tese 2 utvivlsomt oplæggets mest problematiske og uheldigvis samtidig mest fundamentale og principielle.

Desværre løber den også som en rød tråd i nogle af de efterfølgende teser, som vi skal vende tilbage til i kommende indlæg.

Og det bliver ikke meget bedre af, at hun i anden halvdel af tesen sporer sig mere snævert ind på pligt og ret i forhold til arbejde:

Enhver skal arbejde og forsørge sig selv, hvis det overhovedet lader sig gøre, og ingen må forvente mere fra fællesskabet – det vil sige den offentlige velfærd – end hvad nødvendigt og rigtigt er. Hvis alle dropper sort arbejde, og hvis nytilkomne indvandrere står til rådighed for arbejdsmarkedet, vil Danmark blive et både rigere og mere retfærdigt samfund.«

Første halvdel er temmelig ukonkret, og når politikere siger noget ukonkret, bør man være på vagt over for formen: »Enhver skal arbejde og forsørge sig selv, hvis det overhovedet lader sig gøre, og ingen må forvente mere fra fællesskabet – det vil sige den offentlige velfærd – end hvad nødvendigt og rigtigt er.«

Ask not what your country can do for you - ask what you can do for your country?

Det lyder måske 'selvfølgeligt', men hvad vil det f.eks. sige, at man ikke skal forvente mere end det, der »overhovedet lader sig gøre«? Betyder det, at der ikke findes grænser for, hvor absurd en tvangsaktivering kan være, før man bare har at makke ret (- eller makke pligt)?

Eller hentyder det til sygdom? Hvor syg skal man være, for at man »overhovedet« ikke kan arbejde? Når det fremføres så ukonkret som her, er der grund til at frygte, at det endnu engang handler om at skubbe grænserne for, hvad man kan tvinge folk ud i, uanset hvor uarbejdsdygtige de måtte være.

Galt går det også i denne indholdstomme sætning: »... og ingen må forvente mere fra fællesskabet – det vil sige den offentlige velfærd – end hvad nødvendigt og rigtigt er«? Hvad i alverden betyder dét?

Ingenting.

For hvad der f.eks. er »nødvendigt og rigtigt« i Claus Hjort Frederiksens optik er næppe helt det samme, som hvad der er »nødvendigt og rigtigt« i Frank Aaens - og hvad der er »nødvendigt og rigtigt« for Mette Frederiksen, erfarer vi intet konkret om. Kun at det nødvendige og rigtige er det, man kan forvente.

Meget gennemtænkt, naturligvis, fordi det netop er den type udsagn, der lægger op til at flytte politik ved at købe sig en politisk blanko check, idet der intet specifikt præsenteres, men lægges op til, at uanset hvad der efterfølgende pakkes ind i retorikken, har det hele tiden være det »nødvendige og rigtige«.

Endelig er også afslutningen letkøbt: »Hvis alle dropper sort arbejde, og hvis nytilkomne indvandrere står til rådighed for arbejdsmarkedet, vil Danmark blive et både rigere og mere retfærdigt samfund.«

Hvad vil det sige, at »nytilkomne indvandrere« skal stå rådighed? Hvor længe er man »nytilkommen« - et år? ti år? En generation? Og hvor længe er det så, at disse »nytilkomne indvandrere« i dag ikke står til rådighed?

Og så er der denne gratis selvfølgelighed: »Hvis alle dropper sort arbejde ...« Ja, men det gør de ikke.

Så kan man lancere nogle tiltag herimod, men konstateringen i sig selv er ikke et debat-oplæg, det er et slag i luften.

Fortsættes ...

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 2.4.2008